Gamechanger

Mange dygtige spillere er kommet ud af Lyngbys talentakademi gennem historien, men hvordan griber De Kongeblå talentudviklingen an i 2020? Det handler blandt andet om et stort fokus på mentaltræning. I denne podcast sætter Playmaker fokus på talentudviklingen i Lyngby Boldklub med talentchef Nicas Kjeldsen og mentaltræner Klavs Bruun Jørgensen.

En nyligt udgivet rapport giver indblik i, hvordan man kan måle presset på spillerne før og under vigtige kampe. Men hvad definerer en betydningsfuld kamp? Og hvordan håndterer man presset som klub, træner og spiller? Det er nogle af fokuspunkterne i dette afsnit af GameChangers podcast. I studiet har vært Martin Davidsen besøg af Christian Engell, high-performance consultant og mental træner i Brøndby IF samt ekstern sportspsykologisk konsulent ved Team Danmark.

Psykologisk resiliens, eller “”mental styrke”” er i stigende grad anerkendt som en afgørende faktor for om en idrætsudøver kan få succes i en sportsverden, hvor nedture, skader, ensomhed, dagligt præstationspres er en del af virkeligheden. I denne anden del af Playmakers mini-tema gennemgås det hvordan resiliens kan forstås, og hvordan dette omsættes i praksis.