Gamechanger

Sådan kan man arbejde med mental styrke i praksis

Psykologisk resiliens, eller “”mental styrke”” er i stigende grad anerkendt som en afgørende faktor for om en idrætsudøver kan få succes i en sportsverden, hvor nedture, skader, ensomhed, dagligt præstationspres er en del af virkeligheden. I denne anden del af Playmakers mini-tema gennemgås det hvordan resiliens kan forstås, og hvordan dette omsættes i praksis.

Udgivet:
05/05/2020

Forfatter:
Ekstern

Af Frederik Iversen Psyllos, KA-studerende i psykologi, AAU, psykolog-praktikant i DBU

I en tidligere artikel blev de forskellige dominerende resilienstilgange kort gennemgået, og deres begrænsninger diskuteret. På baggrund af de forskellige tilgange, definerede artiklen resiliens som: “… the continuously changing, reciprocal influencing and negotiating act of an individual with the environment that enables flexible adaptation”.

Denne artikel vil uddybe hvordan resiliens kan forstås ud fra denne definition, og hvordan denne viden kan omsættes i praksis. Indledningsvist vil artiklen indeholde en smule psykologiteoretisk, så teoriens fundament kan forstås, hvorefter det bliver mere håndgribeligt. Vil du vide mere om den teoretiske baggrund kan du læse følgende: Resiliens teoretisk fundament.

Resiliens som kontinuerligt foranderlig

Når det fremsættes, at resiliens bør anskues som kontinuerligt foranderlig, så baserer dette sig på, at resiliens ikke er en konstant, men derimod ændrer sig pga. situationers betydning og forskellighed. Dette betyder, at enkelte situationer kan ændre en persons resiliens ved f.eks. at være overvældende eller ændre personens meningsdannelse.  Hvordan forholder dette sig så? Mennesker skaber såkaldte ”hyper-generaliseringer” baseret på deres erfaringer og meningsdannelse, som er deres base for at vide og handle. Hyper-generaliseringer kan ses som et depot af erfaringer og forståelser, som man trækker på, når man skal forstå og handle i enhver situation. Hyper-generaliseringer er ikke statiske. De kan ændres; hvis en situation er betydningsfuld nok, kan den ændre et individs hyper-generaliseringer, og dermed ændre deres resiliens.

At resiliens er kontinuerligt foranderlig kan udover situationens betydning også opdeles i overvejelsen om, at mennesker intuitivt ved, hvordan de skal handle i bestemte situationer, hvis de har oplevet en lignende situation før. Her er ”lignende” nøgleordet, idet INGEN situationer er de samme på trods af, at de kan have meget til fælles. Dette princip kan koges ned til et simpelt eksempel: Forestil dig, at en af dine pårørende ringer til dig og spørger dig, hvordan du har det, hvorefter de lægger på. Senere samme dag foretager de det samme opkald – er det da den samme samtale? Selv hvis alt gentog sig præcist på samme måde, så vil det senere tidspunkt betyde, at du vil gøre dig en masse tanker – positive og negative – som i sidste ende vil betyde, at du ikke er det samme sted/er den samme, som du var to minutter forinden.

Ift. resiliens betyder det derfor, at man ikke skal forstå resiliens som mestring af en situation: Selvom en person ved, hvordan denne skal håndtere en situation på en given måde, så er ingen situationer den samme. Man kan ikke nødvendigvis håndtere forskellige situationer på trods af, at de ligner hinanden. Disse principper kan illustreres som i de følgende modeller:

Model 1:

Model 2:

Hvis den damplignende figur anskues som individets resiliens bestående af hyper-generaliseringer af situationer (prikkerne), så kan model 1 være en illustration af, hvordan resiliensen udvides hvis en situation håndteres hensigtsmæssigt. Hvis den ikke håndteres hensigtsmæssigt, kan det resultere i, at personens resiliens ændres og indskrænkes, og tidligere positive erfaringer og hyper-generaliseringer bliver ikke tilstrækkelige (Model 2).

Resiliens som gensidig påvirkning

Indenfor psykologien har man i mange år diskuteret, om mennesket styres af de omliggende strukturer/systemer, eller om det handler ud fra egen fri vilje og styrer strukturerne/systemerne. Overvejende flest taler dog for, at man bør se mennesket og dets omgivelser som gensidigt påvirkende. Dette bunder bl.a. i, at vi som mennesker bruger de tegn, som verden sætter frem for os. Et tegn kan være både objekter, ord, lugte, lyde, farver og al den information, der bruges af mennesket for at forstå sine omgivelser. Samtidig reproducerer vi og videresender disse tegn gennem vores egen meningsdannelsesproces.

Forenklet kan dette forstås sådan, at individer og deres meningsdannelse kan blive ændret af omgivelserne, og omvendt at omgivelserne kan ændres af individet. Individets resiliens er derfor ikke passiv, men derimod aktivt påvirket af og påvirkende på omgivelserne. Et eksempel på dette princip indenfor fodbold kan være en aldrende fodboldspiller, Ove, som grundet sin rolle i klubben, mangeårige erfaring, flotte karriere og lederevner er blevet anfører og fast mand på holdkortet. Med et år tilbage af sin kontrakt bliver han indkaldt til samtale med klubbens sportslige ledelse og sin træner, som fortæller ham, at han ikke længere er god nok til at spille med på holdet, at hans kontrakt derfor ikke bliver forlænget, og at hans spilletid vil blive begrænset den kommende sæson. På trods af mange erfaringer med modgang, kommer dette som et chok for Ove, som føler sig i god form, klar til at spille og nu ikke længere føler sig værdsat. Her er det essentielt at forstå det simple princip om, at resiliens er en gensidig relation: Ove bliver aktivt påvirket af sine omgivelser, og står overfor en række muligheder: Opgiver han sin plads på holdet og i hierarkiet? Giver han den alt, hvad han har i et forsøg på at generobre sin plads? Eller gør han noget alternativt, så han stadig føler, at han bidrager til truppen? Alle disse overvejelser viser, hvordan omgivelserne leder til, at Ove handler på en bestemt måde, men også at Ove har potentiale til at ændre på sine omgivelser.

Resiliens som forhandlende handling

Dette bygger videre på princippet om gensidig påvirkning, og handler om, at individer forhandler med deres omverden. Dette foregår helt specifikt ved, at når en person oplever en modgangssituation, så tester det strategier for at handle resilient overfor den mødte situation. Hvis den valgte strategi virker, så leder det til en specifik handling, som person anvender for at håndtere situationen. Hvis forhandlingen mellem individets valgte strategi og modgangssituationen ikke er succesfuld, så vil individet enten forsøge at forhandle nye strategier eller opgive forhandlingerne. Hvilket leder til en ny måde at handle på.

Denne proces er en forhandling, for når et individ modtager og bearbejder beskeder og tegn (al information) fra sine omgivelser, så lægger individet subjektive meninger i disse, hvorefter de sendes ud og ”testes” på omgivelserne igen. Dette kan sammenlignes med hypotesetestning: En fodboldspiller har en hypotese om, at hvis han sparker til bolden med tåen, så ryger den op i krogen hver gang. Hvis han afprøver sin hypotese ved at sparke til bolden med tåen, og den ryger op i krogen, så har han bekræftet sin hypotese. Slår den fejl, må der anlægges en ny hypotese, og måske sparke med vristen. Individer gør det samme, når de tester deres strategier i modgangssituationer, og for hver fejlslagen eller succesfuld (for)handling påbegyndes en ny (for)handling ud fra det nye ståsted, individet lander på.

Resiliens i praksis

På trods af den komplekse teoretiske baggrund denne teori har, er praksis relativt let at gå til. Når man er klar over, at resiliens er en kontinuerligt forandrende, gensidig påvirkende og forhandlende handling mellem et individ og et miljø, betyder dette, at hjælp og støtte skal indsættes specifikt ift. den oplevede modgangssituation. Hver enkelt modgangssituation er derfor potentielt en situation, hvor individets strategier og forhandlinger kan lede til en oplevelse af mestring.

For at eksemplificere dette kan vi anvende følgende case: En fodboldspiller, Anders, rejser til Spanien for at spille professionel fodbold. Han er 19 år gammel, og dette er første gang, han skal bo alene. Udover en sprogbarriere oplever Anders også, at han føler sig meget alene, da han er eneste dansker og hverken har familie, kæreste eller venner med sig. Når man som pårørende, agent, træner eller leder for Anders skal hjælpe ham i den her proces, er det essentielt, at man sætter sig ind i de forskellige situationer Anders møder. Lad os tage endnu et eksempel: Anders kommer hjem fra en dårlig træning, hvor holdkammeraterne er efter ham, og føler sig mere alene end nogensinde før. Her får han et opkald fra sine venner, som mødes og skal se en fodboldkamp sammen. Dette leder til en forværring af hans situation fordi han længes efter sine vanlige rammer i Danmark. For at komme af med sine frustrationer, ringer Anders til sin gamle træner Lasse for at lukke lidt damp ud.

Når Lasse skal tale med Anders, er det vigtigt, at han konstant fokuserer på at vejlede Anders i de gnidninger og forhandlinger, hver situation sætter ham i. Dette betyder, at Lasse skal udfordre Anders på de udsagn, han kommer med, og få ham til at forholde sig til de skilleveje, han står ved: Vil han opgive sin udlandsdrøm for at komme hjem? Nej. Hvordan kan han så få ændret på ensomheden, han oplever? Måske ringe lidt oftere hjem, få sine venner eller forældre på besøg, se kampe med vennerne over Facetime eller prøve at tage initiativ med sine holdkammerater osv.

Det er essentielt, at der sættes to eller flere scenarier op overfor hinanden, så man aktivt sætter personen der hjælpes i en refleksionsproces, hvor de skal forholde sig til mulige udfald. Dermed ikke sagt, at såfremt personen udtrykker en refleksion, som måske går imod det, hjælperen mener er rigtigt, så er det en dårlig ting. Det vigtigste er, at få personen, der hjælpes, i en refleksionsproces, hvor de aktivt kan forholde sig til og handle ud fra de scenarier, der opsættes. Hvis Anders vælger at ophæve sin kontrakt på trods af, at Lasse har vendt de forskellige scenarier med ham, er det en handling, han har truffet ud fra aktivt at have forholdt sig til hvilke muligheder, han havde.

Vender vi tilbage til definitionen, som blev fremlagt tidligere, så er resiliens en handling, som leder til fleksibel tilpasning. Dermed er det ikke kun ”positive” handlinger såsom at bide tænderne sammen og bare køre på, der anskues som fleksibel tilpasning, og dermed resiliente handlinger. Anders er derfor ikke mentalt ”svag” bare fordi han vælger at flytte hjem igen. Derimod kan hans beslutning vise sig at være et udtryk for det klassiske udtryk ”mental styrke”, hvis han refleksivt bruger de erfaringer, han har fået til bedre at kunne forstå sig selv, sine styrke og sine begrænsninger.

Denne viden om resiliens kan og bør aktivt bruges i fodbolden og af pårørende for, at flere fodboldspillere får succes med f.eks. udenlandsskifte, og kommer igennem perioder med ensomhed og negative tanker. Teorien kan være med til at sikre, at flere danske fodboldspillere oplever succes ved klubskifter, og på sigt vil det være med til at sikre endnu flere dygtige fodboldspillere til Danmark.

 

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Relateret indhold

Vil du vide mere om den teoretiske baggrund kan du læse følgende: Resiliens teoretisk fundament.

Seneste artikler

International fodboldforskning