Skader i fodbold er forbundet med både fysiske og mentale omkostninger, og derfor skal skadesforebyggende træning have opmærksomhed.

Megen forskning i effekten af skadesforebyggende træning bygger på drenge- og herrefodbold. I og med at pige- og kvindekroppen biologisk og fysiologisk adskiller sig væsentligt fra drenge- og herrekroppen, er der behov for viden om skadesforebyggende træning specifikt til kønnene.

Her kommer en ny, dansk undersøgelse ind i billedet. Den har titlen ”Injury Prevention Training in Girls’ and Women’s Elite Football in Denmark: A Survey of Practices and Perceptions” (Bandak et al., 2024) og tager afsæt i brugen af skadesforebyggende træningsprogrammer i pige- og kvindefodbold på eliteniveau.

Så hvordan implementerer du skadesforebyggende træning? Og hvad skal du tage højde for, når det gælder pigers og kvinders anatomi og biologi?

Det får du svar på i denne podcast, hvor den ene forsker bag undersøgelsen, Elisabeth Bandak, er med i studiet. Hun er postdoc ved Københavns Universitet og Parker Instituttet (Bispebjerg og Frederiksbjerg Hospital).

Peter Kvorning Sand medvirker også, og han er tilknyttet som konsulent hos DBU Talent med fokus på udviklingen af fysisk træning blandt unge elitefodboldspillere.

Husk variation – og reducér fysiske og mentale omkostninger

Undersøgelsen er foretaget i danske pige- og kvindeelitefodbold (U14, U16, U18 og hold i Gjensidige Kvindeligaen). 168 interessenter (trænere, fysiske trænere, fysioterapeuter, læger og klubledere) blev inviteret til at deltage, hvoraf 158 deltog.

Studier viser, at der generelt er høj tilslutning til at anvende skadesforebyggende træning, men ikke alle bruger programmer, hvor effekten er påvist. Eksempelvis FIFA 11+. I forbindelse hermed fortæller Elisabeth Bandak, at holdene i Gjensidige Kvindeliga bruger mere tid på fysisk træning end ungdomsholdene. Til gengæld indrapporterer til seniorholdene en mindre grad af træning specifikt til skadesforebyggelse sammenlignet med ungdomsholdene.

Manglende skadesforebyggende træning kan medføre store omkostninger for den individuelle spiller. Det gælder både mentalt og fysiske. Eksempelvis er der sammenhæng mellem korsbåndsskader og slidgigt, som spilleren kan få med sig i en tidlig alder.

Variation er et kodeord, hvilket FIFA 11+ kan bidrage til. Men spillernes individuelle programmer skal også med i ligningen, ligesom du med fordel kan placere den skadesforebyggende træning på forskellige tidspunkter i passet. Nogle gange kan skadesforebyggelse være en del af opvarmningen og andre gange post-fodboldtræningen.

Pige- og kvindekroppens anatomi

I forbindelse med skadesforebyggende træning målrettet piger og kvinder er anatomi og biologi væsentligt at have in mente. Kvinder har et bredere bækken, hvilket har en indvirkning på knæenes position, og derudover viser studier, at menstruationscyklussen har en effekt på ledbåndene.

Bevægelsesstrategier- og mønstre skal indtænkes i forhold til vækstperiode, og her kommer Peter Kvorning Sand ind på det såkaldte projekt 3 i DBU’s talentstrategi for kvinde- og pigefodbold, som kommer i forlængelse af projekt 1 og 2.

Projekt 3 har til formål at understøtte arbejdet med fysisk træning de deltagende klubber og understøtter en mere struktureret tilgang og forøgelse af kvaliteten.

Det handler blandt andet om allokering af ressourcer på de yngre eliteårgange. Elisabeth Bandak tilføjer, at det skærpede fokus bidrager til at løfte arbejdet med de unge og bidrager væsentligt til skadesforebyggelse:

»Når vi ser på statistikkerne, så er det i 16-års alderen, at de forreste korsbåndsskader peaker i forekomst. Altså der, hvor de typisk kommer fra et bredde-setup og ind i eliteregi, hvor der kommer meget større belastning og træningsintensiteten stiger. Der er en vækstperiode at forholde sig til.«

Samarbejde og tid er en vigtig investering

Med afsæt i klubbesøgene i forbindelse med projekt 3 erfarer Peter Kvorning Sand, at staben har en stigende forståelse for og indsigt i, at skadesforebyggende træning skal inkorporeres.

Men der er stadig plads til forbedringer, når alle roller (cheftræner, assistenttræner, fysisk træner, fysioterapeut etc.) skal samarbejde. Jo større indsigt cheftræneren har i prioriteringen, jo større muligheder er der for, at staben kan inkorporere skadesforebyggende træning – uden at stjæle tid:

»Tid er en faktor. For hvis man er på et niveau, hvor man ikke træner fem/seks gange om ugen, som topeliten gør, men måske kun har tre gange, så handler det om prioritere, hvor meget tid, der er til teknisk, spiltræning, mentaltræning, og hvor meget tid vi har til styrketræning […] Det vigtigste er at have en dialog med de eksperter, man har, om, hvordan vi bedst kan sætte de her ting i spil.«

Dertil fremhæver Peter Kvorning Sand, at det er tid, du investerer i dine spillere:

»Vil du have så megen tid som muligt med dine spillere på banen, skal du også sørge for, at de ikke er skadet. Styrketræning og skadesforebyggende træning er påvist at være værktøjer, der hjælper dig til at have dem så meget som muligt på banen. Gør du cost-benefit op, jamen taber du så mere ved at bruge 10 minutter ekstra om ugen på at lave skadesforebyggende træning, kontra hvis din spillere et x-antal procent mere skadet?«

Det gælder om at skabe en kultur og et fællessprog, som er grobund for samarbejdet mellem cheftræner og specialister såsom fysiske trænere og fysioterapeuter. Uanset niveau.

Peter Kvorning Sand foreslår blandt andet, at er du i en licensklub med en fysisk træner og/eller fysioterapeut ansat, er det første skridt, at cheftræneren – eventuelt sammen med Head of Coaching og talentchefen – laver en strategi eller en plan. Denne fungerer som en rettesnor for prioritering af skadesforebyggende træning, og I undgår at diskutere fra uge til uge, om I skal prioritere at se video eller lave styrketræning:

»Det her styrkepas er lige så vigtigt som dén video, så den må vi tage på et andet tidspunkt, for vi kan kun styrkelokalet nu. Det sker derude fortsat, så det at diskutere at optimere, er noget, som mange klubber kan rykke på.«