I denne podcast fortæller professor Sean Cumming fra Universitet i Bath, England, om konsekvenserne ved manglende fokus på den relative væksteffekt (biologisk modning).
Sent modnede spillere er lavere, lettere, løber langsommere og er ikke så stærke som deres tidligt modnede holdkammerater. Hvis klubber og trænere overser disse forskelle, så risikerer vi som fodboldnation at miste talenter.
Sean Cumming har forsket i disse problemstillinger. Han fortæller om konsekvenserne og angiver mulige løsningsmodeller til klubber og trænere.
En metode, der skal opfattes som et supplement til den velkendte struktur, er bio-banding. I bio-banding grupperes spillerne ud fra deres relative vækst i forhold til den forventede sluthøjde fremfor fødselsår.
Læs mere om bio-banding her: Bio-banding – et supplement til aldersinddeling
Bio-banding kan være et supplement til den velkendte gruppering af spillere i fødselsårgange. Men det er i følge Sean Cumming ikke et alternativ, der skal erstatte den velkendte model. Den model vi kender i dag, har nemlig også mange fordele ifølge Sean Cumming.
I podcasten kommer Sean Cumming blandt andet ind på, hvordan trænere til stadighed selekterer de stærkeste først. Og han forklarer den såkaldte “underdog-hypotese”, der tilsiger, at de sent modnede spillere, der klarer sig igennem til topniveau, er mentalt meget stærke.
Hvis du ønsker at komme i kontakt med Sean Cumming kan det ske via Universitet i Baths hjemmeside her.
Læs også disse artikler på GameChanger:
Bio-banding – alternativ eller supplement?
Relativ væksteffekt udfordrer identifikation, selektion og udvikling af talentfulde fodboldspillere