Vi tager nu fat på anden halvdel af indeværende sæson, men hvad karakteriserede den første halvdel?
I en miniserie af to episoder diskuterer de to trænere Glen Riddersholm og Lars Friis – med afsæt i data fra 3F Superliga – tendenser og udviklinger.
I denne første podcastepisode kommer du omkring afslutninger og scoringer, forholdet mellem de to parametre og dermed effektiviteten. En gennemgående pointe er også, at klubber er blevet bedre til scouting og til at finde spillere, som passer til spilfilosofien. Data peger samtidig på, at sammenhængen mellem spillestil og spillerprofil i stigende grad kan aflæses i, hvor og hvordan scoringerne bliver skabt.
DOWNLOAD hele datamaterialet om afslutninger og scoringer. Du finder blandt andet grafer med:
- Hvor kommer afslutningerne fra? Åbent spil versus standardsituationer
- Hvorfra afsluttes der henholdsvis i åbent spil og på standardsituationer?
- Hvorfra scores der henholdsvis i åbent spil og på standardsituationer?
- Hvad er specifikke spilleres involvering i scoringer og xG?
Data er udarbejdet af Mounir Akhiat, Head of Data and Technology hos Divisionsforeningen.
En målrig halvsæson – men med store udsving
Det har været en målrig første halvsæson, hvor der i gennemsnit er scoret 3,22 mål pr. kamp – næstflest i ligaens historie, kun overgået af helsæsonen 1997/1998 med 3,34 mål pr. kamp. Sammenlignet med perioden fra 2019/2020 til 2021/2022, hvor gennemsnittet lå omkring 2,7 mål pr. kamp, markerer indeværende sæson således et tydeligt skifte mod flere scoringer pr. opgør.
Dertil er der i de første 30 kampe ud af 108 scoret fem mål eller mere i dette efterår. Det svarer til knap hver tredje kamp.
Data peger på større udsving i kampenes slutresultater, hvilket indikerer, at flere opgør bliver mere åbne og mindre kontrollerede end tidligere. Lars Friis peger i den forbindelse på, at der er mange lige kampe, og at selvom der er forskel på holdene, er der ingen, som konsekvent formår at kontrollere kampe fra start til slut.
Glen Riddersholm supplerer, at holdene i 3F Superliga i højere grad er orienteret mod det offensive spil, idet dansk fodbold traditionelt har været lidt bagefter de internationale ligaer.
Omvendt pointerer Glen, at »det er godt, at vi har flyttet os til at være mere dominerende og kan spille offensivt, men vi må aldrig glemme vores defensiv, som udgør fundamentet.«
Her viser data, at kun ganske få hold formår at kombinere høj målproduktion med et lavt antal indkasserede mål over hele halvsæsonen. AGF er et markant eksempel med omkring ét mål lukket ind pr. kamp, mens hold som Vejle Boldklub og Randers FC har lukket betydeligt flere mål ind.
Vender vi tilbage til den internationale tendens med flere scoringer, som Johannes Hoff-Thorup også pegede på i en 3F Superliga-status i sommeren 2025, fortæller Glen Riddersholm, at tendensen blandt andet har rod i, »at man frigør flere spillere, og flere spillere bliver placeret foran bolden […], og der bliver du mere sårbar i restforsvaret.«
Større effektivitet på afslutninger
Siden sæsonen 2024/2025 er antallet af afslutninger pr. kamp faldet en smule fra 26,2 til 25,9. Udviklingen er værd at bemærke, fordi antallet af scoringer samtidig er steget, hvortil data viser, at flere hold både scorer flere mål og lukker flere mål ind end tidligere. Det bidrager alt andet lige til større udsving i kampenes slutresultater.
Data peger dermed på en højere udnyttelse af de afslutninger, der bliver taget, og vidner således om større effektivitet. Det hænger blandt andet sammen med et øget fokus på at komme tættere på mål, inden afslutningen foretages. Med andre ord: chancerne spilles større.
Lars Friis peger på, at flere spillere allokeres til den offensive del af spillet, ligesom der er »gået trend i mange løb i det, vi i gamle dage kaldte ’8’er-løbet’, men helt inde i feltet i half space.«
Samlet set peger data på, at flere hold er blevet bedre til at omsætte deres afslutninger til scoringer. FC Midtjylland er det tydeligste eksempel: med 48 mål i 18 kampe (heraf syv kampe med fire mål eller mere) har holdet et markant højere offensivt output end de fleste øvrige hold – dog uden at have markant flere afslutninger end konkurrenterne.
Effektiviteten hænger sammen med rekruttering og sammensætning af trupperne, hvor Franculino Djú og Dario Osorio tilsammen har scoret 27,7 mål ud af holdets samlede 48. Det svarer til mere end halvdelen af holdets mål og understreger, hvordan enkelte spillertyper kan være afgørende, når de passer præcist ind i spilmodellen.
Glen Riddersholm peger på, at klubber generelt er blevet bedre til at rekruttere spillere, som passer til den måde, de ønsker at spille på, og til at arbejde mere målrettet med offensive positioner i hverdagen.
Også midterhold som Viborg FF og Sønderjyske Fodbold scorer relativt mange mål i forhold til deres samlede antal afslutninger. Det peger på en højere udnyttelse af de skabte chancer – særligt i åbent spil og på omstillinger.
Omvendt viser F.C. København, at mange afslutninger ikke er lig med mange mål. FCK har flest afslutninger i efteråret 2025, men indtager en delt sjette plads (30 scoringer).
At flere scoringer ikke ubetinget er et kvalitetsstempel, uddyber Lars Friis og peger på en sammenhæng med tendensen til, at færre hold formår at have kontrol over 90 minutter. Glen Riddersholm supplerer:
»Når vi kigger på denne halvsæson, så bliver jeg bekymret for det antal mål i gennemsnit pr. kamp, som holdene lukker ind. […] Der burde være flere, der lå omkring AGF med cirka ét pr. kamp – eller under ét, hvis vi snakker kvalitet.«
Åbent spil versus standardsituationer
I 2020/2021-sæsonen kom 29,7 procent af afslutningerne fra en standardsituation, og efter en periode med fald, steg procentdelen igen i 2024/2025 til 29,1 procent. I efteråret 2025 så vi atter et fald til 27,9 procent.
Retter vi blikket mod konverteringsraten, er antallet af scoringer efter standardsituationer er faldet fra 35 procent i 2020/2021 til 26,7 procent i efteråret 2025. I mellemliggende sæsoner så vi efter fald i konverteringsraten – dog med en lille stigning i 2022/2023 (28,0 procent).
Tendensen er samlet set således både et procentvist fald i afslutninger og scoringer i indeværende sæson sammenlignet med de foregående. Mens vi tidligere så et stort fokus på den offensive del af standardsituationer, kan faldet skyldes, et større defensivt fokus:
»Det er fodboldens cyklus. Man er nødt til at finde modsvar på udviklinger. Her fokuserer man hele tiden på nye elementer. […] For eksempel under lange indkast, men det er små ting, som kan ’vælte’ de her tal,« siger Glen Riddersholm og tilføjer et eksempel med Viborg FF:
»Sidste år havde Viborg en spiller som Serginho, Jeg tror, han var den spiller, der havde fleste assists. Og en del af dem kommer på hjørnespark. Den procentdel, idet han bliver solgt, skal vi også huske at have med i billedet.« Randers FC er et andet eksempel, hvor Simen Nordli stod for mange assists på særligt hjørnespark, men nu er ude af 3F Superliga.
Standardsituationer er en særlig disciplin, hold skal mestre – både fordi de er »lavthængende frugter offensivt« og vigtige for at kunne modstå FC Midtjylland, der er foran sine modstandere.
En halvsæson med flere scoringer i åbent spil
Mens scoringer på standardsituationer fylder mindre, fylder scoringer i åbent spil mere.
Andelen af afslutninger efter kontraangreb er steget kontinuerligt fra fire procent i 2020/2021 til 10 procent i efteråret 2025. Udviklingen hænger tæt sammen med, at flere hold angriber med flere spillere og presser højere i banen. Konverteringsraten på kontraangreb er samtidig steget markant og ligger i efteråret 2025 på 16 procent, hvilket er det højeste niveau i perioden. Det indikerer, at omstillinger ikke bare forekommer oftere, men også udnyttes bedre.
Flere klubber er eksempler på denne udvikling: OB scorer 13 procent af deres mål efter kontraangreb, hvilket placerer dem over gennemsnittet, og Sønderjyske Fodbold ligger relativt højt i andelen af mål efter kontraangreb.
Glen Riddersholm peger på Viborg FF som eksempel på et hold, der har ændret udtryk:
»Tidligere var Viborg et hold, der forsvarede sig godt og levede på omstillinger. Nu tager de spillet mere til sig, og det efterlader mere plads til kontraangreb – både for dem selv og modstanderen.«
I den anden ende af spektret finder vi AGF og FC Nordsjælland, hvor kun tre procent af målene bliver scoret efter kontraangreb. Langt størstedelen af deres målproduktion kommer i etableret spil.
Tendensen har omvendt fortegn, når det gælder etableret spil. Her ses først en stigning på fem procentpoint fra 2020/2021 til 2021/2022, hvorefter vi ser et kontinuerligt fald og ender på 84 procent i efteråret 2025.
»Når flere hold har en offensiv tilgang til spillet, så allokerer man flere ressourcer i at nedbryde modstanderen. […] Hvis du mødte Viborg tidligere, var det et hold, som forsvarede sig godt og kørte på omstillingerne. Nu tager de spillet til sig, og så bliver der mere og mere rum til kontraangreb eller omstillinger,« pointerer Glen Riddersholm.
Lars Friis supplerer:
»Det går hånd-i-hånd med restforsvaret: du starter med at angribe, når du forsvarer dig. Gør du ikke det godt nok, får du en kontra imod dig. […] Når jeg ser kampene i 3F Superliga, ser jeg, at alle hold genpresser superhårdt, og det bliver til en kontra: ’Du har tabt bolden, du vinder den, og du kører igen’.«
Tendensen er, at flere spillere bliver ’sendt af sted’ – ikke kun de offensive – og mange folk bliver aktiveret i omstillingssituationer.
Spilleres involvering i scoringer og xG
Datamaterialet indeholder en oversigt over de 15 spillere med størst offensiv involvering. Her ses variationer i både målbidrag, chanceskabelse, spilletid pr. målinvolvering og andel af holdets samlede xG, som de enkelte spillere repræsenterer.
Franculino Djú topper listen med 16 mål og tre assists og er involveret i en scoring hvert 68. minut. Samtidig udgør hans xG 33 procent af FC Midtjyllands samlede xG, hvilket er den højeste andel blandt spillerne i oversigten.
Andre bidrager ligeledes med en stor andel af deres holds xG – herunder Tobias Bech (27 procent), Tonny Adamsen (28 procent), Noah Ganaus (24 procent) og Fiete Arp (21 procent). På assist-siden markerer spillere som Aral Simsir og Mohamed Elyounoussi sig med henholdsvis 11 og fem assists. Det afspejles i deres xA-tal, uden at de tilsvarende står for en stor andel af holdets samlede xG.
De bemærkelsesværdige data
Da Glen Riddersholm og Lars Friis skal påpege en bemærkelsesværdig tendens for de respektive hold, bliver Brøndby IF først fremhævet:
Seks procent af deres samlede afslutninger er på kontraangreb, og hele 21 procent af deres samlede scoringer er på kontraangreb. »De har en ny træner (Steve Cooper, red.), der kommer ind med en anden spil og er i gang med en proces. De har nogle spændende spillere i dén fase, som kan kreere flere chancer,« siger Glen Riddersholm og tilføjer endnu et eksempel:
»FC Midtjylland har udviklet sig på possession-delen: at de lige pludseligt har langt mere possession end tidligere – selvom det ikke er en kvalitet i sig selv. […] Det betyder, at de lige pludselig har scoret 68 procent af deres mål i etableret spil. Det er forholdsvist meget.«
Når det gælder Viborg FF, er 19 procent af scoringerne efter kontraangreb, hvilket også tyder på »evner i dén spilfase.« Randers FC har imidlertid problemer med at score mål, hvilket ses ved at deres chanceskabelse er på niveau med seneste sæson, men konverteringsraten er faldet, bemærker Lars Friis.
