Gamechanger

Langt de fleste forskere og praktikere arbejder ud fra en Guldgraver-tankegang, hvor det gælder om at finde ”det rigtige talent” gennem tests og dermed nuværende præstationer. Da talent ofte forstås som et potentiale for fremtidig succes, er det en farlig vej at gå ned ad som træner eller scout, da der er stor fare for at udøve præstationsidentifikation i stedet for talentidentifikation. Man kommer til at anse de nuværende bedste for de største talenter, der også på sigt vil begå sig godt. Og det er langt fra altid tilfældet. Og dette er et problem til både hverdag og test. Det skriver Christian Wrang og Niels Rossing i en ny bog kaldet ”Talentidentifikation til hverdag og test” (2021). I denne podcast udfolder de deres syn på talent og talentidentifikation.

En analyse slår fast at den relative alderseffekt (RAE) er et fænomen i dansk børnefodbold.

I denne podcast fortæller en af analysens forfattere, Niels Nygaard Rossing fra Aalborg Universitet, om undersøgelsens resultater. 

Den relative alderseffekt kan allerede konstateres i de alleryngste årgange, hvor RAE statistisk set er størst. RAE er et udtryk for, at der i de enkelte årgange er en overrepræsentation af spillere født tidligt på året. Dette sker på bekostning af de spillere, der er født i 3. og 4. kvartal. 

GameChanger sætter fokus på spiller- og talentudviklingsmiljøer. Adjunk Niels Nygaard Rossing sætter i sit indlæg fokus på de særlige betingelser, der gælder for succesfulde årgange i fodbold på baggrund af egne undersøgelser og den velkendte årgang fra Bryne IF, hvor bl.a. Erling Haaland voksede op. Talentudviklingschef Flemming Berg kommenterer og sætter oplægget i perspektiv.

Et casestudie fra Aalborg Universitet undersøger den vigtige og vanskelige transition fra ungdoms- til seniorfodbold. Forfatterne Nicolai Rosenkilde, Nikolaj Christiansen & Niels Nygaard Rossing har interviewet fem spillere og to trænere fra AaB forbindelse med spillernes entre på klubbens førstehold, og i studiet identificerer de både de nødvendige ressourver og peger på nogle af de barrierer, transitionen indeholder.

Det danske U21-landshold er igen med ved et U21-EM. I 2021 består en stor del af truppen endda af spillere, der allerede er etableret på topplan, men der er stadig plads til yderligere udvikling og flere skridt opad i karrierestigen. Men hvor står man i sin udviklingskurve, når man er i alderen 19-22 år? Og hvad har betydning for en spillers udvikling i denne alderskladse? Det sætter vi fokus på i et tema med tre separate podcast-interviews med Albert Capellas, Christian Nørgaard og Niels Frederiksen.

Der er mange forskellige ’veje til eliten’, og begreber som tidlig specialisering er ofte diskuteret blandt forskere såvel som praktikere. Samtidigt er mængden af træningstimer og karakteren af træningen, blandt de spørgsmål som forsøges besvaret. Dette indlæg ser nærmere på en international forskningsartikel som undersøger netop denne problematik.