Gamechanger

Mange dygtige spillere er kommet ud af Lyngbys talentakademi gennem historien, men hvordan griber De Kongeblå talentudviklingen an i 2020? Det handler blandt andet om et stort fokus på mentaltræning. I denne podcast sætter Playmaker fokus på talentudviklingen i Lyngby Boldklub med talentchef Nicas Kjeldsen og mentaltræner Klavs Bruun Jørgensen.

I november var trænere og analytikere fra hele fodbold-Europa samlet i Barcelona for at deltage i Barca Football Coach Summit og Barca Sports Analytics Summit, hvor forskellige oplægsholdere bidrog med inspiration og vidensdeling inden for forskellige områder. GameChanger delegation talte med flere af deltagerne på konferencen og samler i en ny podcast op på nogle af de væsentligste pointer fra dagene i Barcelona.

De seneste år er der i fodboldens verden kommet massiv fokus på begrebet Expected Goals. Der bliver således ofte refereret til Expected Goals, når fodbolddebatten kører på både sociale medier og ude i virkeligheden, men hvad gemmer sig egentlig bag begrebet? Hvornår giver det mening at benytte sig af Expected Goals og hvornår giver det ikke mening? Og hvordan arbejder man med det i 3F Superliga og på landsholdet? I denne podcast fra GameChanger går herrelandsholdets præstationsanalytiker Mounir Akhiat og Lyngbys assistent- og transistionstræner Jonathan Hartmann i dybden med fænomenet Expected Goals.