Ungdomstræneren som kulturel leder: Et multicase pilotstudie af tre træneres praksis

Når udøvere deltager i idræt og sport, indgår de i miljøer med bestemte normer og værdier. Normerne og værdierne former de sociale logikker, der ligger omkring idrætten og aktiviteten.

Talentudvikling og ungdomsidræt er således i høj grad et socialt anliggende, som har betydning for den udøverens udvikling, trivsel og præstation i sporten. Det medfører, at en træners opgaver omfatter mere end at tilrettelægge træning og aktiviteter, som udvikler udøvernes tekniske og taktiske færdigheder.

Dette perspektiv undersøges af Sofie Dideriksen, Simon Jørgensen, Annmari Munk Svendsen, Knud Ryom og Louise Kamuk Storm (Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet), som har foretaget en cross case-analyse af tre ungdomstræneres praksis.

Studiet er en cross case-analyse af tre ungdomstræneres praksis, og med en eksplorativ tilgang afprøves begrebet kulturel ledelse i en idrætslig kontekst.

Undersøgelsen har en organisationspsykologisk tilgang til kultur og tager afsæt i Edgar Scheins begreb kulturelle indlejringsmekanismer (Schein & Schein, 2017). Formålet er at 1) beskrive kendetegnene ved de udvalgte træneres praksis og 2) udforske, hvordan trænerpraksissen kan forstås som kulturel ledelse.

Ungdomstrænerne repræsenterer henholdsvis fodbold, tumbling og svømning, og alle er tilknyttet et fleridrætsligt talentudviklingsmiljø (Talent Midt*). Forfatterne har udvalgt disse med henblik på at opnå en maksimeret variation, og variationer bidrager til både at ramme en individuel, en individuel/holdsport og en holdsport.

Fodbold, tumbling og svømning rummer hver især forskellige normer og traditioner. Ved at belyse forskellene er det muligt at opnå et bredere og mere mangfoldigt perspektiv på ungdomstrænerne som kulturelle ledere.

Studiet er udgivet i Årg. 37 Nr. 2 (2022): Forum for Idræt og kan læses her.

Key takeaways:

Indsigter i trænernes pædagogiske virke (ikke kun som instruktør, coach eller træningsekspert). Ungdomstrænerne har en position, hvor de påvirker talentgruppens normer, værdier og sociale logikker. Eksempelvis gennem anerkendelse af en bestemt adfærd hos udøverne
Rollemodeller i træningsgruppen er en praksis, som skaber og opretholder specifikke normer og værdier
Definition og sammenligning af ungdomstræneren som kulturel leder i henholdsvis en venskabelighedskultur (svømning), perfektionskultur (tumbling) eller læringskultur (fodbold)
En-til-en-interaktion med udøverne forekommer som dialog- og instruktionsbaserede
Ungdomstræneres kulturelle opmærksomhed kan potentielt skabe træningsgrupper, organisationer og sportsklubber med en sammenhængende kultur, som blandt andet understøtter trivsel, udvikling og præstation.

Endeligt peger forfatterne på et behov for at udvikle et pædagogisk værktøj, som henvender sig direkte til træneren som kulturel leder og guider trænerens overvejelser over sin praksis. Behovet for et sådans værktøj skal ses i lyset af, at nærværende undersøgelse viser, at trænerens opmærksomhed på sin egen rolle i forhold til kulturen kan have væsentlig betydning for trænerens kompetence som kulturel leder.

* Talent Midt er et kommunalt og fondsstøttet projekt med delvis egenbetaling. Tilbuddet er et tillæg til foreningsidræt for idrætsudøvere, som vil udvikle egne potentialer. Projektets målgruppe er unge fra forskellige idrætsgrene, som går i 4.-9. klasse eller på en ungdomsuddannelse.

Udøverene repræsenterer ikke Talent Midt ved konkurrencer, kampe eller stævner. Det betyder også, at trænerne ikke selekterer i træningsgruppen. Grundidéen er således at skabe et miljø, hvor udøverne først og fremmest fokuserer på udvikling af kompetencer og potentialer i stedet for på resultater, præstationer eller opvisninger. Endvidere prioriteres de nære relationer og videndeling mellem ledere, undervisere, trænere, udøvere og forældre.

Kilde: Dideriksen, S., et al. (2022): “Ungdomstræneren som kulturel leder: Et multicase pilotstudie af tre træneres praksis, Forum for Idræt, 37(2), 14-37.