Hvorfor vælger nogle tidligere professionelle fodboldspillere at gå trænervejen?

Er det, fordi fodboldens verden er tryg at fortsætte i? Er det et oprigtigt ønske om at lære fra sig og dele erfaringer og kompetencer, som er drivkraften?

Og hvilke kompetencer mener de selv, at de kan bringe ind i et miljø, hvor fodboldspillet ikke står alene, men også er tæt knyttet til ledelse, kommunikation, teori og analyse?

De spørgsmål er baggrunden for Henrik Hansens PRO-opgave Fra spiller til træner. Efter sammenlagt 13 år som spiller i EfB, SønderjyskE, AC Horsens og OB indstillede Henrik Hansen i 2015 sin aktive karriere og blev træner.

Selvom årene som aktiv gav erfaringer med miljøet og spillet på banen, var han bevidst om, at han som træner skulle start næsten fra nul. For måske har tidligere spillere et lille forspring i forhold til trænerjobbet.

Men evnen til at præstere, overbevise andre og udvikle sig med det samme er helt centralt. Ellers kan fortiden som spiller hurtigt blive ligegyldig.

Med PRO-opgaven får du gennem otte temaer indblik i, hvorfor seks tidligere professionelle spillere valgte at gå trænervejen: Jens Berthel Askou, Mike Tullberg, Jakob Poulsen, Simon Poulsen, Niels Lodberg og Rasmus Würtz.

Nedenfor får du key-takeaways fra opgaven, og du kan dykke længere ned i pointerne og interviewene i hele opgaven.

Hypotese 1: Trænervejen

Først undersøger opgaven, hvilke argumenter der ligger bag beslutningen om at gå trænervejen. Henrik Hansens egen antagelse er, at tryghed i fodboldmiljøet vejer tungt. Det er genkendeligt og tæt forbundet med identitet.

Key-takeaways:

• Motivationen for at blive træner kan være forskellig og er en kombination af eksempelvis tryghed, nysgerrighed på trænerfaget og passion for at arbejde med mennesker
• Muligheden for at blive i fodboldverdenen og fortsætte med at være en del af miljøet kan være en stor faktor i beslutningen om at blive træner
• At have indflydelse og kunne træffe beslutninger er en vigtig faktor for nogle trænere, mens andre fokuserer mere på at arbejde med mennesker og give gode råd
• Erfaring med at træne ungdom kan være en fordel, når du søger job som seniortræner
• At være god til at arbejde med mennesker kan være lige så vigtigt som at have fodboldfaglige kompetencer.

 

Hypotese 2: Transitionen fra spiller til træner

Den anden hypotese, du kan læse om, zoomer ind på de udfordringer, en spiller kan møde i overgangen fra aktiv spiller til træner. Er der kompetencer, du kan overføre?

Henrik Hansens antagelse om transitionen er, at eksspillere bliver overraskede over arbejdsmængde og detaljegraden i trænerjobbet, men også de oplever en naturlig forståelse for spillet og deres spillere.

Key-takeaways:

• Skiftet fra spiller til træner kan være en udfordring, især når det kommer til at skulle indtage en ny rolle og placering i ”hierarkiet”
• Trænerjobbet kræver en masse ny læring – både fagligt og personligt, da det også er forbundet med en personlig accept af en ”ny” identitet og rolle
• En stor arbejdsbyrde som træner er en overraskelse for de tidligere fodboldspillere, og jobbet er meget mere krævende, end de fleste havde forestillet sig
• Som ny træner har du ansvaret for en gruppe mennesker. Det er vigtigt at bevise, at du er dygtig til at udføre trænerjobbet, før du kan tage det næste skridt.

 

Hypotese 3: Styrker og svagheder

Hvilke styrker og svagheder oplever de adspurgte eksspillere i deres ”nye” rolle som træner? Det er temaet for tredje delanalyse, hvor udgangspunktet er en antagelse om, at eksspilleren er stærk på det menneskelige, men udfordres på den teoretiske del i forhold til spillet. Her kommer Henrik Hansen også ind på farveprofilerne i e-stimate.

Key-takeaways:

• De tidligere spillere fortæller, at de kan overføre kompetencer såsom ansvarsfølelse, kommunikation og forståelse for spillerens situation direkte til trænerrollen
• Trænerens styrker afhænger af deres farveprofiler og er individuelle og forskellige. Men styrkerne tæller blandt andet autenticitet, tydelighed, ledelse, fodboldfaglighed, evnen til at skabe en kultur og til at læse spillerne.
• Det er en styrke at være bevidst om sine svagheder, og nogle af de interviewede fortæller, at de betragter de formidlingsmæssige og kommunikative evner som deres svaghed. Det er en ulempe, når det gælder spillernes forståelse for instruktionerne
• At have overblikket over hele holdet i 11v11-spil kan være udfordrende.

 

Hypotese 4: Tavs viden

Megen viden er tavs, så hvordan oplever tidligere spillere at formidle og sætte ord på sine egne erfaringer til spillere? Det undersøger fjerde hypotese:

Key-takeaways:

• Formidling af den tavse viden kan være en udfordring, da det ofte er små detaljer, som kan være svære at træne og implementere
• Nogle trænere har dog en naturlig evne til at gå ned i detaljen og give den tavse viden videre til spillerne på individuelt plan
• Udover teknisk og taktisk viden, er det også vigtigt at videregive viden om mentalitet til spillerne
• Ved at gribe mulighederne i trænings- eller kampsituationer, kan du som træner rette på de små detaljer og hjælpe spillerne med at udvikle sig.

 

Hypotese 5: Anførerrollen

Ethvert hold har en anfører, der guider sine medspillere både på og udenfor banen. Og netop anførerrollen er fokuspunktet for femte hypotese, som undersøger, om der er sammenhænge mellem spillerrolle og trænervejen.

Key-takeaways:

• Alle seks interviewede trænere har på et tidspunkt båret anførerbindet i en eller flere af deres klubber.
• Det tyder på, at de alle har udvist lederevner i deres karriere som aktiv spiller, og lederegenskaberne, som følger med anførerrollen, kan bruges i trænerjobbet
• Anførerrollen kræver både kommunikation og ansvar, der kan overføres til trænergerningen
• Erfaringer med at lede medspillere og stå frem foran andre har hjulpet dem i trænergerningen.

 

Hypotese 6: Eksspillere versus den teoretiske træner

Som tidligere nævnt, var tredje hypotese var omkring den teoretiske del i det at være træner. Sjette hypotese går tættere på forholdet mellem det at være spillere og have et teoretisk blik på fodboldspillet.

Derfor blev de interviewede spurgt om, hvilke forskelle, fordele og ulemper de har mødt – og fortsat møder – når det gælder ”spiller” versus ”den teoretisk træner”.

Key-takeaways:

• Kombinationen af træner-teori og at have været spiller giver en nuanceret kombination af færdigheder og erfaringer, der kan føre til gode resultater på banen
• Teoretiske trænere kan have en højere faglighed og en anden tilgang til fodboldspillet, hvilket kan give en fordel i visse situationer
• Nogle fodboldtrænere foretrækker assistenter, der har spillet på højt niveau, da de har en forståelse for spillerens perspektiv og oplevelser
• Trænere med teoretisk baggrund kan mangle forståelse for, hvad spillerne tænker og føler på banen. Men dette kan opvejes ved at samarbejde med en tidligere spiller
• At have en rolig assistenttræner, som supplerer træneren, er vigtigere, end om assistenten er teoretisk trænet eller eksspiller.

 

Hypotese 7: Ansættelse

Hvordan og ikke mindst ud fra ”hvad” bliver eksspilleren ansat som træner? Er det faglige kompetencer, relationer, personlighed eller sågar et ”stort” navn, som vejer tungt i ansættelsen?

Henrik Hansens antager, at ansættelsen sker på baggrund af personlighed, navn, kultur og håb om trænerevner, mens de faglige kompetencer er mere i baggrunden. Ud fra de interviewedes egen ansættelsesproces kom opgaven frem til følgende:

Key-takeaways:

• Eksspillere har en fordel på baggrund af deres navn og karriere, når det kommer til at blive ansat som træner
• De adspurgte fremhæver dog også, at deres ansættelse (naturligvis) ikke kun sker på baggrund af navn og karriere, men at personlighed og potentialet som træner vægter højest
• I ansættelsen er de ledelsesmæssige kompetencer mindst lige så vigtige som fodboldteknisk ekspertise.

 

Hypotese 8: Profilanalyse

Den sidste hypotese handler om mønstre mellem personlighedsprofil og motivationen for at blive i fodboldverdenen efter endt spillerkarriere. Ud fra e-stimates inddeling af personlige præferencer i blå, grøn, gul og rød, antager Henrik Hansen, at dem med rød personlighedsprofil er mere tilbøjelige til at gå trænervejen.

Analysen viser, at to ud af seks spillere har rød som primær præference, mens tre andre har rød som sekundær. Det vil sige, at fem ud af de seks interviewede trænere har rød som enten primær eller sekundær præference.

Overgangen fra spiller til træner bliver også sat i perspektiv af mentalcoach, Kenneth Philipsen, og administrerende direktør i FC Midtjylland, Claus Steinlein, som har været med til at ansætte tidligere spillere til trænerjobs. Det gælder Brian Priske, Kristian Bach Bak, Lasse Heinze, Bo Henriksen og Thomas Thomasberg (ad to omgange).

Key-takeaways:

• Det er vigtigt at være bevidst om, at ens spillererfaringer ikke nødvendigvis er overførbare til andre spillere. Træneren skal være åben for at udvide sin horisont
• Eksspilleren har den fordel, at han/hun har prøvet alt – eller hvert fald det meste – på egen krop, og det kan være en styrke i forhold til at forklare spilmomenter og instruere spillerne
• Kommunikative evner er afgørende i trænerrollen, så budskaberne opfattes som tiltænkt blandt spillerne. Det kan særligt være en udfordring at formidle taktiske og didaktiske overvejelser
• Træneren skal være klar over og forberedt på, at fodboldtrænerjobbet er langt mere (tids-)krævende end spillerjobbet
• Lærevillighed og åbenhed er afgørende for succesen som træner. Det er vigtigt at have respekt for de teoretiske trænere og studere fodbold
• Mindsettet kan være en udfordring i overgangen til trænergerningen. Det er vigtigt ikke at tro, at du som tidligere spiller ved det hele, fordi du netop har spillet på banen.