Gamechanger

Tendens: Færre headninger og flere høje generobringer i Premier League

Spillet i Premier League tenderer til at indeholde færre headninger og et ændret presmønster. Målmandens funktion ændres også fortsat til i større og større omfang at stå som distributør af gode afleveringer, fremfor blot at fungere som ‘Shot-stopper’.

Engelske The Times har på den sidste dag i 2021 kigget på statistikker for spillet i Premier League.

Den engelske avis The Times har på den sidste dag i 2021 udarbejdet en kort oversigt, der viser nogle tendenser i spillet i Premier League.

Der ses en tendens til, at der er færre luftdueller i kampene i Premier League. Fra et gennemsnit på knap 40 hovedstødsdueller (Aerial challenges) pr. kamp er gennemsnittet ved årsskiftet og dermed cirka halvvejs gennem den indeværende sæson, faldet til 31,6.

Udviklingen fra sæsonen 2017/18 til 2021/22 kan aflæses i figur 1. Det skal bemærkes, at data for sæsonen 2021/22 kun omfatter den første halvdel af sæsonen, og at sæsonen 2020/21 i høj grad var præget af corona med udsatte kampe, et sammenpresset kampprogram sidst på sæsonen og kampe uden tilskuere på lægterne.

 

Fig. 1. Udviklingen i antallet af headninger fra 2017/18 til 2021/22 og den procentuelle generobring på sidste tredjedel i Premier League. Kilde: The Times.

 

Op til denne sæson har det engelske fodboldforund, FA, opfordret klubberne til at varetage en anmodning om, at spillerne ikke indgår i mere end 10 ‘high-force’ headninger pr. træningsuge. En ‘high-force’ headning er typisk en headning efter et indlæg, hjørnespark eller frispark eller fra en aflevering på mere end 35 meter.

Det hidtil største fald i antallet af headninger er imidlertid konstateret i sidste sæson, hvor det gennemsnitlige antal headninger faldt med knap 15% i forhold til sæsonen før.

Der kan på baggrund af det foreliggende datamateriale kun gisnes om årsagen. Faldet i hovedstødsdueller kan skyldes et større ønske om at spille ved jorden fremfor med lange luftbårne afleveringer.

Læs også om Match Momentum her.

 

Der er i hvert fald fra et målmandsperspektiv sket en udvikling i forhold til målmandens afleveringsmønstre. I 2015/16 sæsonen stod den gennemsnitlige målmand for 13,3 afleveringer. Dette er i indeværende sæson steget til 18,9, hvilket er en stigning på godt 42%. Målmændene deltager også mere aktivt og med større intensitet i spillet på banen. I de seneste tre sæsoner har målmændene i snit forladt eget straffesparksfelt mellem 0,6 og 0,7 gange pr. kamp. I denne sæson er det hidtil sket 0,9 gange pr. kamp, at målmanden har involveret sig i spillet uden for eget straffesparksfelt.

Hvor antallet er hovedstødsdueller er faldet, så er der omvendt sket en stigning i generobringer højt på banen og måske en ændring i presmønsteret. PPDA, der afspejler ‘afleveringer pr. defensive aktion’ har de sidste fire sæsoner været på 13,2 – 13,1 – 12,9 og 13,5 i den stærkt coronaramte sæson 2020/21. I denne sæson er PPDA indtil videre på 13,0. Denne værdi er dog på liganiveau og der kan konstateres store lokale forskellige. Således tillader Liverpool og Leeds med en PPDA på henholdsvis 9,4 og 9,6 ikke modstanderne mange afleveringer, mens Newcastle er noteret for en PPDA på 17,1. Læs flere data om de enkelte hold og spillere hos theanalyst.com.

 

Det er dog kun en måde at observere presset på. Som det fremgår af figur 1, så bliver der nu erobret flere bolde på den sidste tredjedel af banen. En tendens, der går tilbage fra sæsonen 2017/18, hvor 6,8% af alle bolde blev erobret på sidste tredjedel, viser, at det nu drejer sig om 8,7% af erobringerne og i gennemsnit 9,2 pr. kamp. Dette tal indikerer et ændret presmønster på liganiveau.

Læs også: Euro 2020 – statistik og trends

 

En anden observation, som The Times’ James Gheerbrant gør sig i den refererede artikel, er at scoringerne ofte fordeles over flere spillere pr. hold. Med mere en halvdelen af kampene spillet, har hverken Manchester City eller Chelsea en spiller, der har scoret mere end 7 mål. De 49 mål City har scoret (selvmål er fraregnet) er fordelt på 16 forskellige spillere, det samme antal spillere, der har scoret Chelseas 42 mål.

 

Læs også: Hvordan analyserer man pasningsnetværk, positionering og farlige situationer? I denne artikel konkluderer Morten B Randers blandt andet, at “Data i sig selv har relativ lille værdi. Det er den viden, der kan genereres ud fra disse data, som er interessant, og som kan ændre praksis.”

Kategori:

Udgivet:

31/12/2021

Forfatter:

Relateret indhold