Gamechanger

Hvordan sikrer man sig flere straffesparksscoringer?

Er der et endeligt svar på, hvordan et straffespark skal sparkes? GameChanger er dykket ned i flere undersøgelser og artikler, og giver på den baggrund et bud på om, straffespark kan trænes, hvordan sparkeren gør sig klar og hvor bolden skal placeres.

Udgivet:
02/07/2021

Forfatter:
Claus Mønsted

Euro 2020 er gået ind i den afgørende fase. 1/4-finalerne indledes fredag aften og erfaringen viser, at en straffesparkskonkurrence kan komme til at afgøre flere af opgørene.

GameChanger præsenterer derfor en række artikler og undersøgelser, der med fokus på netop straffespark og straffesparkskonkurrencer har analyseret forskellige perspektiver på denne sekvens i en fodboldkamp.

 

Kan forskning sikre flere straffesparksscoringer?

DBU har gennemgået den eksisterende forskningsbaserede litteratur, der omhandler straffesparket fra skyttens perspektiv. Dette arbejde har affødt en rapport og en podcast på GameChanger i sommeren 2020.

I Gamechangers podcast deltager  DBU’s talentudviklingschef Flemming Berg sammen med Søren Bennike, der er projektleder i DBU Projekt og Analyse. De belyser i podcasten forskellige aspekter af arbejdet med vidensindsamling i DBU og perspektiverne i dette arbejde og kommer herunder også ind på undersøgelsen om straffespark.

Lyt til podcasten her.

Og læs rapporten ‘Straffespark fra skyttens perspektiv’ her.

 

Allan Simonsen appellerer for straffespark i kampen mod England på Wembley i 1983 (foto: fodboldbilleder.dk)

Ekspertens opskrift på det perfekte straffespark

Mourad Amraoui, der sammen med Søren Bennike, står bag DBU’s rapport ‘Straffespark fra skyttens perspektiv’ deltager i denne artikel på dr.dk: Ekspert har givet landsholdet opskriften på det perfekte straffespark.

I artiklen konkluderer Mourad Amraoui, at straffespark kan trænes som alle andre fodboldfærdigheder. På baggrund af sin indsigt konkluderer Mourad Amraoui, at følgende fem råd er vigtige, når der skal sparkes straffespark:

  1. Få pulsen ned og skab ro i kroppen
  2. Tilløbet skal minimum være på fem skridt
  3. Bestem på forhånd, hvor du vil skyde
  4. Sparket skal udføres med indersiden. Brug kun vristen, hvis du kan sparke mere præcist på denne måde
  5. Placer bolden yderligt og gerne højt i målet

 

For at træne straffespark besluttede DBU fra 2020/2021-sæsonen, at uafgjorte kampe i U17 Ligaen og U17 Divisionen skulle afgøres med straffesparkskonkurrence.   En regel som fra den nye sæson også er gældende i U15-ligaen.

Jesper Olsen scorer på straffespark mod Vesttyskland ved VM i 1986 (foto: fodboldbilleder.dk)

 

I TipsBladet beskrives det, at man sagtens kan træne straffespark– hvis man vel at mærke træner rigtigt. Ifølge en straffesparksekspert handler det om forberede sig på turen frem til pletten.

 

Hvad har betydning for udfaldet af straffesparkskonkurrencen?

I en videnskabelig artikel på videnskab.dk argumenterer en gruppe forskere for, at ‘…vores nylige studie viser, at teorien, der ofte kaldes ‘first-mover advantage’, faktisk er noget af en myte.’. Det betyder, at det i følge det beskrevne studie ikke betyder noget for udfaldet, hvem der sparker først – men retten til at bestemme rækkefølgen gør. Man fandt nemlig ud af, at holdet, hvis anfører vandt lodtrækningen, vandt cirka 60 procent af de efterfølgende straffesparkskonkurrencer. Så rækkefølgen af straffespark betyder ikke noget – men retten til at bestemme rækkefølgen gør.

 

Den norske forsker Geir Jordet, som tidligere har deltaget i en GameChanger-podcast, har i flere sammenhænge analyseret forhold i forbindelse med en straffesparkskonkurrence.

 

Pierre-Emile Højbjerg, Danmark gør sig klar til straffespark (foto: fodboldbilleder.dk)

I et studie fra 2008 undersøgte han sammen med Esther Hartman, hvordan spillere reagerede under pres (Avoidance Motivation and Choking Under Pressure in Soccer Penalty Shootouts). Ved at analysere 359 straffespark i 36 straffesparkskonkurrencer i VM, EM og Champions League, kom de frem til at spark, hvor de negative konsekvenser – et nederlag – var større end den umiddelbare gevinst, medførte en underpræstation hos skytterne. Således viser deres undersøgelse, at skytter kun scorer i 60% af situationerne, hvor en afbrænder koster et nederlag mod 90% i de situationer, hvor en scoring giver en sejr.

Geir Jordet har også påvist, at en hurtig reaktion på dommerens fløjte kan signalere større stress og hænger sammen med færre scoringer. Det er derfor vigtigt som Mourad Amraoui indikerede at finde ro og mental balance inden sparket.

 

Spillet mellem sparker og målmanden

Ignacio Palacios-Huerta, der er professor i strategisk økonomi og ledelse på London School of Economics har i flere sammenhænge analyseret fodbold med afsæt i økonomisk teori.

I en artikel på dr.dk er han citeret for følgende udsagn:

Mine studier har vist, at spillere opnår største chance for at score, hvis de sparker 60 procent af gangene til deres naturlige side og 40 procent til deres unaturlige.
Ignacio Palacios-Huerta

Men det er kun en del af sandheden. Ignacio Palacios-Huerta har i flere studier brugt spilteori og det såkaldte minimax theorem. Straffespark er et optimalt eksempel på et nulsumsspil, da kun den ene aktør kan vinde dysten.

Preben Elkjær sparker bolden over mål i straffesparkskonurrencen mod Spanien i EM-semifinalen i 1984 (foto: fodboldbilleder.dk)

 

Ifølge Ignacio Palacios-Huerta betyder det, at man skal vælge en såkaldt ‘Mixed Strategy’, hvor man som skytte i de fleste situationer vælger at sparke i sin favoritside. Det vil for en højrebenet typisk være at sparke til venstre i målet og til højre for en venstrebenet skytte.

Men det er også vigtigt, at man varierer sine spark, så det ikke bliver for let at læse for modparten og modpartens analytikere.

Det er den optimale løsning på baggrund af økonomisk teori.

 

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Relateret indhold

Seneste artikler

International fodboldforskning