Gamechanger

Skader er en del af spillet – er der en sikker vej tilbage?

Alle vil gerne undgå idrætsskader, men at man ligefrem skal kunne beregne sig frem til et træningsprogram for at begrænse antallet af skader, det er en myte. Men der er alligevel en ganske enkel løsning.
Det har tidligere været fastslået som en sandhed, og også blevet brugt flittigt rundt omkring i verden, at hvis du vil undgå skader, så skal du træne dig op uge efter uge ved at øge træningsmængden med en fast procentdel. Det viste australske forskere for godt 10 år siden. Nu har norske Torstein Dalen-Lorentsen testet modellen, og han er kommet frem til et andet resultat.

Udgivet:
14/02/2022

Forfatter:
Claus Mønsted
Gæst: Torstein Dalen-Lorentsen

Torstein Dalen-Lorentsen er stipendiat ved Institut for idrætsmedicinske fag på Norges idrætshøjskole, og han har undersøgt om det passer, at man på en simpel måde kan regne sig frem til en øget træningsbelastning, hvis man vil forebygge skader. Og desværre er det ikke helt så enkelt, som man kunne håbe.

”Det er en fin teori, men teorien mangler et ordentligt forskningsmæssigt grundlag” udtaler Torstein Dalen-Lorentsen. Han satte sig i 2017 for at undersøge om der virkelig er en enkel måde at beregne, hvor meget man kan øge belastningen fra uge til uge, hvis man ønsker at forebygge skader efter en opstart. Han ville gerne undersøge teorien og gennemførte derfor et eksperiment med 500 unge fodboldspillere i Norge. Det var elitefodboldspillere i alderen fra 15 til 19 år. Målet var at fastslå, om der er en tydelig sammenhæng mellem den øgede træningsbelastning og antallet af skader.

 

Mange forhold spiller ind

Og ret hurtigt blev det klart, at sådan er virkeligheden ikke indrettet. Ifølge Torstein Dalen-Lorentsen så viste det sig, at dem der øgede træningsmængden hurtigt, fik flere skader i sammenligning med dem, der ikke gik lige så hurtigt frem. Der var således tale om en korrelation mellem den øgede træningsbelastning og antallet af skader, men der var ifølge Torstein Dalen-Lorentsen ikke nogen kausal sammenhæng. Det var derfor ikke muligt at fastslå skadesrisikoen som et resultat af den øgede træningsbelastning. Det blev for eksempel meget hurtigt klart, at der var individuelle forudsætninger, som betød rigtig meget for skadesrisikoen. Det kunne f.eks. være forhold som gener, alder, muskulaturen, kropssammensætning, træningsunderlaget og trænings- eller skadeshistorikken.

 

Jens Stryger Larsen, Danmark og Thomas Delaney, Danmark under en landsholdstræning. Foto: Fodboldbilleder.dk

 

Torstein Dalen-Lorentsen fortæller, at for mange trænere vil det være en fordel at have et simpelt værktøj, når belastningen skal planlægges, men så enkelt er det ikke i virkeligheden. Man er nødt til at tilpasse aktiviteterne og træningen til den individuelle spiller. Der findes ikke en one-size-fits-all model. Og selvom teorien ikke holder i virkeligheden, så ville Torstein Dalen-Lorentsen alligevel afprøve om det teoretiske princip har noget på sig i virkeligheden. Altså om en systematisk kontrolleret øgning af belastningen kunne forebygge skader.
Derfor gennemførte han et forsøg, hvor halvdelen af de unge øgede træningen ifølge modellen, mens resten trænede med en jævn belastning. Og konklusionen på undersøgelsen var, at det simpelthen ingen effekt havde på forebyggelse eller antallet af skader. Alligevel så mener han, at der er noget brugbart i ideen om, at man kan forebygge skader ved at monitorere belastningen. Derfor spurgte han spillerne om deres holdning til brugen af skadesforebyggende tiltag, og hvad det er, der gør det svært at bruge tiltagene i praksis. Erfaringen viser nemlig, at udøverne i meget ringe grad bruger specielle øvelser selvom de ved, at det har en god effekt.

Han fandt to forklaringer:
1. Det betyder meget, hvem der deltager i den skadesforebyggende træning og
2. Om det er øvelser, som direkte kan forbedre præstationen.

 

Hvad betyder det i praksis?

Det betyder i praksis, at når man gennemfører skadesforebyggende tiltag i fodbold, så skal man fokusere meget lidt på, hvad det betyder for forebyggelsen. Man skal tilsyneladende fokusere mere på, hvad tiltagene betyder for præstationerne end på den forebyggende effekt.
Han fandt også ud af, at man ikke kun skal have spillerne med, men også trænerne. Ungdomsspillerne var meget optaget af, at træneren blev involveret. Ifølge Torstein Dalen-Lorentsen så kan studiet koges ned til, at udover, at man skal involvere hele miljøet omkring spilleren, så er det vigtigt at lægge vægt på, hvad forebyggelsen betyder for præstationen.

Og så slutter Torstein Dalen-Lorentsen af med denne påmindelse:

Nyttårsforsetter er farlige. Hvis man starter for brått, går det lett galt. Dét er ikke særlig motiverende.

 

Lyt også til denne GameChanger-podcast, hvor Torstein Dalen-Lorentsen fortæller om sin forskning og sin ph.d.-afhandling.

 

Her kan du læse og lytte til mere om undersøgelsen:

Dette er en bearbejdet artiklen baseret på artiklen: ” Å beregne seg unna skader er umulig”. Den oprindelige artikel er skrevet af Kjetil Grude Flekkøy og kan findes her.

Læs hele afhandlingen: “PhD Dissertation: Training load and health problems in football -More complex than we first thought?“.

Torstein Dalen-Lorentsen har blandt andet publiceret denne artikel om emnet.

 

I denne video fortæller Torstein Dalen-Lorentsen om sin forskning og træningsbelastning og -planlægning:

 

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Relateret indhold

Seneste artikler

International fodboldforskning