Gamechanger

Relevante regler og aftaler angående transition fra ungdoms- til seniorfodbold

Hvilke regler og aftaler gælder angående transitionen fra ungdoms- til seniorfodbold?

I denne artikel præsenteres de vigtigste regler om arbejdstid, løn, klubskifter og de nyeste tiltag i forhold til lån af spillere.

Arbejdstid og løn
Overenskomsten imellem Spillerforeningen og Divisionsforeningen giver mulighed for, at spillere på trainee kontrakt kan træne så meget de vil, hvis og forudsat at de passer deres grundskole eller ungdomsuddannelse.
I 2020 overenskomsten blev perioden hvor spillerne kan blive på traineekontrakten efter ophør af uddannelse forlænget fra 4 til 12 måneder. Formålet var at optimere klubbernes rammevilkår og få flere spillere igennem hvis karriereforløb har været påvirket af fx skader, sen modning mv.

 
Klubskifter og kompensationer til klubberne
FIFA’s regulations of players and transfers sætter rammen for henholdsvis længden af kontrakter, transfervinduer, lån og kompensation til klubber for udvikling af spillere. Kompensationerne hhv. træningskompensation og solidaritetsbetalinger giver et kontinuerligt incitament til investering i udvikling og fastholdelse af egne spillere igennem transitionsfasen.

Seneste justering af reglerne medførte fra sommeren 2020 at nationale transfers med en international dimension, også udløser solidaritetsbetalinger til klubber uden for det forbund for transferen sker.

 

Specifikt vedrørende lån
Fra sommeren 2022 (blev udsat pga. Covid) indføres begrænsninger for internationale lån for at undgå for mange spillere samles i de største klubber, såkaldt ”player hoarding”. Der medfølger en forpligtelse til at indføre lignende nationale regler.

Der findes allerede lignende regler i fx Østrig hvor man max kan låne to spillere imellem to klubber.

Norge og Sverige har mere fleksible regler end FIFA, vedrørende home growns spilleres udlejning til lavere rækker, Lignende regler vedrørende korte lån for ungdomsspillere i England blev lukket ned af FIFA tilbage i 2011.

 
Turneringsregler
Propositionerne for Herre-DM spejler reglerne for spillerlister i UEFA’s turneringer. Der er således mulighed for at skrive op til 25 spillere født efter et givent år på listen så de kan deltage i turneringen. 4 af disse skal have været i klubben 36 måneder fra deres 15ende til 21ende år, imens yderligere 4 skal have været i en klub i samme forbund som klubben. Opfyldes det ikke er der plads til færre spillere på listen.

 

 

Kategori:

Udgivet:

29/10/2021

Forfatter:

Relateret indhold