Key-takeaways:

• Det er kendetegnende for tidligt udviklede atleter, at de relativt til gennemsnitligt og sent udviklede, besidder fysiologiske fordele som konsekvens af, at de er længere i deres vækst
• Forskning viser, at talentudviklere har en tendens til at overvurdere tidligt udviklede atleter i forhold til gennemsnitligt og sent udviklede atleter, fordi atleterne aktuelt præsterer bedre end deres jævnaldrende
• Flere forskere, der beskæftiger sig med relativ væksteffekt, argumenterer for, at talentudviklingen skal nytænkes. Det indebærer blandt andet, at standardiserede tests af fodboldtekniske færdigheder, som ikke pårvirkes af midlertidige fysiologiske forskelle, skal spille en nøglerolle i vurderingen af talent
• Forskning peger på, at bio-banding kan være et udbytterigt supplerende værktøj i talentudviklingen. Bio-banding er en metode, hvor spillerne inddeles efter relativ vækst frem for kronologisk alder.

Fysiologiske fordele på fodboldbanen

Det er kendetegnende for tidligt udviklede atleter, at de relativt til gennemsnitligt og sent udviklede, besidder fysiologiske fordele som konsekvens af, at de er længere i deres vækst. Det kommer til udtryk på fodboldbanen, når spillerne kan løbe hurtigere, er mere udholdende og kan udvikle større kraft sammenlignet med de kronologisk jævnaldrende spillere, som er gennemsnitligt eller sent biologisk udviklet (fx Gouvea et al., 2016).

Forskning viser, at talentudviklere har en tendens til at overvurdere tidligt udviklede atleter i forhold til gennemsnitligt og sent udviklede atleter, fordi spillerne aktuelt præsterer bedre end deres jævnaldrende. I den henseende skal det understreges, at den tidligt udviklede spillers fysiologiske fordele er midlertidige, eftersom gennemsnitligt og sent udviklede spillere vil indhente de tidligt udviklede, når de har været igennem hele deres vækstspurt (fx Cripps et al., 2019).

Sent udviklede som talenter?

Sent udviklede spillere har som følge af manglende fysik væsentligt sværere ved at blive identificeret som talentfulde, selvom de ikke præsterer dårligere på mentale, taktiske eller tekniske parametre (Towlson et al., 2018; Fransen et al., 2017; Malina & Koziel, 2014; Parr et al., 2020).

Til gengæld viser studier, hvis de sent udviklede spillere finder vej til de bedste miljøer, har de større chance for at blive professionelle på højeste, internationale niveau (Ostojic et al., 2014).

Udover deres åbenlyse talent og evnen til at konkurrere med de fysisk stærkere med- og modspillere kan en af årsagerne være stærke mentale færdigheder, som de enten har besiddet fra start eller udviklet undervejs i deres ungdomsår ved at være fysisk overmatchede (Cumming et al., 2018b).

Behov for nytænkning af talentudvikling

Flere forskere, der beskæftiger sig med relativ væksteffekt, argumenterer for, at talentudviklingen skal nytænkes, og at standardiserede tests af fodboldtekniske færdigheder, som ikke påvirkes af midlertidige fysiologiske forskelle, skal spille en nøglerolle i vurderingen af talent.

Når trænerne har en stor del af ansvaret for spillernes udvikling, bliver deres forventninger til spillernes potentiale afgørende. Trænerne er dygtige til at vurdere relativ vækst med det blotte øje, men har lavere forventninger til sent udviklede spilleres fodboldtekniske færdigheder og langsigtede potentiale.

Der er således en risiko for, at det bliver en selvopfyldende profeti, hvor sent udviklede spillere bliver nedprioriteret, når det samtidig er trænerne, som fordeler opmærksomhed, anerkendelse, coaching, spilletid m.m. (Gouvea et al., 2016; Rommers et al., 2019; Vandendriessche et al., 2012; Lovell et al., 2019).

‘Bio-banding’ kan sikre fysiologisk matchning

Forskning peger på, at metoden bio-banding, hvor spillerne inddeles efter relativ vækst frem for kronologisk alder, kan være et udbytterigt supplerende værktøj i talentudviklingen.

Det underliggende princip i bio-banding metoden er at minimere fysiologiske forskelle med det formål at give spillerne ligeværdig fysiologisk matchning under træning og kamp. Det kan eksempelvis give tidligt udviklede spillere flere teknisk-taktiske udfordringer, eftersom de ikke vil være fysiologisk overlegne.

Der findes også argumenter for, at sent udviklede spillere kan få mulighed for at indtage nye positioner på banen. Det kan være positioner med større lederskab og ansvar.

Med andre ord giver bio-banding spillerne muligheder for at udvikle færdigheder, som kan vise sig svære at opnå i et miljø, hvor de potentielt er fysisk underlegen eller overlegen, hvilket kan være tilfældet ved opdeling i kronologiske årgange (Reeves et al., 2018).

Referencer

• Bidaurrazaga-Letona, I., Lekue, J. A., Amado, M., & Gil, S. M. (2019). Progression in Youth Soccer: Selection and Identification in Youth Soccer Players Aged 13–15 Years. Journal of Strength and Conditioning Research, s. 2548-2558.
• Cripps, A. J., Hopper, L. S., & Joyce, C. (2019). Can coaches predict long-term career attainment outcomes in adolescent athletes? International Journal of Sports Science & Coaching, s. 324-328.
• Cumming, S. P., Lloyd, R. S., Oliver, J. L., Eisenmann, J. C., & Malina, R. M. (2017). Bio-banding in Sport: Applications to Competition, Talent Identification, and Strength and Conditioning of Youth Athletes. Strength and Conditioning Journal, s. 34-47.
• Cumming, S. P., Searle, C., Hemsley, J. K., Haswell, F., Edwards, H., Scott, S., . . . Malina, R. M. (2018b). Biological maturation, relative age and self-regulation in male professional academy soccer players: A test of the underdog hypothesis. Psychology of Sport & Exercise, s. 147-153.
• Fransen, J., Bennett, K. J., Woods, C. T., French-Collier, N., Deprez, D., Vaeyens, R., & Lenoir, M. (2017). Modelling age-related changes in motor competence and physical fitness in high-level youth soccer players: implications for talent identification and development. Science and Medicine in Football, s. 203-208.
• Gouvea, M., Cyrino, E., Ribeiro, A., da Silva, D., Ohara, D., Valente-dos-Santos, J., . . . Ronque, E. (2016). Influence of Skeletal Maturity on Size, Function and Sport-specific Technical Skills in Youth Soccer Players. International Journal of Sports Medicine, s. 464-469.
• Hill, M., Scott, S., Malina, R. M., McGee, D., & Cumming, S. P. (2020a). Relative age and maturation selection biases in academy football. Journal of Sports Sciences, s. 1359-1367.
• Malina, R. M., & Koziel, S. M. (2014). Validation of maturity offset in a longitudinal sample of Polish boys. Journal of Sports Sciences, s. 424-437.
• McCunn, R., Weston, M., Hill, J. K., Gibson, N. V., & Johnston, R. D. (2017). Influence of Physical Maturity Status on Sprinting Speed Among Youth Soccer Players. Journal of Strength & Conditioning Research, s. 1795-1801.
• Noe, N. & Porse, R. (2023). Relativ væksteffekt (RVE) I fodbold. Dansk Dansk Boldspil-Union
• Ostojic, S. M., Castagna, C., Calleja-González, J., Jukic, I., Idrizovic, K., & Stojanovic, M. (2014). The Biological Age of 14-year-old Boys and Success in Adult Soccer: Do Early Maturers Predominate in the Top-level Game? Research in Sports Medicine, s. 398-407.
• Parr, J., Winwood, K., Hodson-Tole, E., Deconinck, F. J., Parry, L., Hill, J. P., . . . Cumming, S. P. (2020). Predicting the timing of the peak of the pubertal growth spurt in elite male youth soccer players: evaluation of methods. Annals of Human Biology, s. 400-408.
• Reeves, M. J., Enright, K. J., Dowling, J., & Roberts, S. J. (2018). Stakeholders’ understanding and perceptions of bio-banding in junior-elite football training. Soccer & Society, s. 1160-1182.
• Towlson, C., Salter, J., Ade, J., Enright, K., Harper, L., Page, R., & Malone, J. (2020). Maturity-associated considerations for training load, injury risk, and physical performance in youth soccer: One size does not fit all. Journal of Sport and Health Science, s. 1-11.