Vi ved meget lidt om grundene til, at unge stopper med at spille fodbold i løbet af deres ungdomsår.
Nu giver en ny undersøgelse nogle svar på, hvordan trænere og ledere kan skabe ”det gode idrætsmiljø” med henblik på at fastholde 12- til 20-årige i fodbold og dermed mindske frafald.
Gennem forskningsprojektet Det gode idrætsmiljø for unge er 4.550 unge fodboldspillere i aldersgruppen blevet bedt om at udfylde et spørgeskema om trivsel og motivation for at gå til fodbold samt holdets sociale miljø til træning og kamp. Dermed giver undersøgelsen dig viden om og konkrete forslag til at øge trivsel og motivation hos de unge fodboldspillere.
Projektet er udarbejdet af Glen Nielsen, Johan M. Wikman, Peter Bentsen og Peter Elsborg fra Institut for idræt og ernæring, Københavns Universitet og Center for klinisk forskning og forebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg hospital. Søren Bennike, DBU Projekt & Analyse, har ligeledes bidraget.
Dette er et resumé af projektet, og baggrundsmaterialet kan du dykke længere ned i her.
Hvilken type træneradfærd fastholder unge?
Et nærliggende sted at bruge den indsamlede viden er på træneruddannelsen, fordi uddannelse af trænere med fordel kan fokusere på vigtigheden af det opgaveorienterede, socialt- og autonomistøttende miljø.
Tabel 1 og 2 nedenfor opsummerer, hvordan en konkret træneradfærd hænger sammen med henholdsvis fortsættelse og frafald.
I Tabel 1 kan du se som en ”tjekliste” til træneradfærd, der skaber et fodboldmiljø med trivsel, motivation og fortsættelse. Omvendt viser tabel 2 kendetegn ved træneradfærd, som virker demotiverende for de 12- til 20-årige og dermed have frafald som konsekvens.
Læs også Her er de væsentlige årsager til unges frafald i fodbold
Mere om miljøer, der motiverer og fremmer trivsel
Som nævnt, viser undersøgelsen, at motivation er afgørende for, at unge fortsætter med at spille fodbold i den næstkommende sæson.
Undersøgelsen viser, at motivation afhænger af, i hvor høj grad fodbold er en god oplevelse i sig selv (intrinsisk motiverende), og at unge primært deltager, fordi de selv oplever at få noget ud af at spille fodbold (identificeret regulering).
Derimod opstår frafald, når unge føler forpligtelse og dårlig samvittighed (introjiceret regulering) samt pres og at skulle spille fodbold (ekstern regulering).
Men hvad skaber så den indre motivation, lysten og glæden til at fortsætte til fodbold?
Undersøgelsen viser, at unges oplevelse af kompetence/mestring, samhørighed og selvbestemmelse er afgørende for at fortsætte. Omvendt medfører oplevelsen af at fejle, at være ekskluderet og/eller kontrolleret i højere grad frafald.
Fælles for både motivation og oplevelsen af kompetence, samhørighed og selvbestemmelse er, at det er afgørende for at fortsætte til fodbold på tværs af bredde, elite, alder og køn.
Figur 1 nedenfor illustrerer sammenhængen mellem idrætsmiljøet og træneradfærd i forhold til at unge fortsætter til fodbold til næste sæson.
Jo mere træneradfærden er opgave- og udviklingsfokuseret og støtter oplevelsen af samhørighed og autonomi (empowering), jo mere oplever spillerne samhørighed, kompetence og autonomi. Dette bidrager til unges indre motivation (glæde og lyst til fodbold), og andelen der forsætter.
En huskeregel for træneradfærd kan dermed være: Tal med de unge – ikke kun til de unge – og prioritér indsats og udvikling over hurtige resultater.
Mens figur 1 illustrerer, hvad der motiverer til at fortsætte, viser figur 2 omvendt, hvordan miljø og træneradfærd kan påvirke, at unge falder fra.
Omvendt viser undersøgelsen, at jo mere træneradfærden er ensidigt fokuseret på resultater og er kontrollerende (dis-empowering), jo lavere grad oplever unge samhørighed, kompetence og autonomi. Og dermed falder unge fra.
Undersøgelsen peger på, at nogle unge i trivselshæmmende fodboldmiljøer i første omgang prøver at skifte klub i stedet for at stoppe med at spille fodbold. Det peger på, at det trænerskabte miljø er afgørende for de unges motivation, men unges motivation for at fortsætte er også betinget af tidligere oplevelser med fodbold.
