Gamechanger

Træneren skal være empatisk træfsikker i relationen til spillerne

Hemmeligheden bag succes i sport, VM-medaljer og et frugtbart udøver-træner forhold? Kommunikation! Nogle kan få det til at lykkes, men de fleste må arbejde med det. Meget endda.

Som træner skal man kunne sætte sig i atletens sted. Det handler om at udvikle en forståelse af, hvad atleten tænker og føler i forskellige situationer.

Træneren skal være i besiddelse af en ’empatisk træfsikkerhed’.

 

 

Udgivet:
14/09/2021

Forfatter:
Claus Mønsted

Denne artikel er en bearbejdet oversættelse af et interview med Anne Fylling Frøyen. Hun har netop forsvaret sin doktorafhandling på Norges Idrettshøgskole, om træner-udøver-relationen.

Hele afhandlingen kan læses her.

 

 

For at kunne vinde er kommunikationen afgørende. Det lyder enkelt, men det er kompliceret. Det handler nemlig om meget mere end samtale og god kemi.

Anne Fylling Frøyen.

 

Det overordnede formål med projektet var at undersøge betydningen af ​​forskellige mentale aspekter for topatleter, der har præsteret på et højt internationalt niveau over tid. De atleter, der deltog i projektet, havde mindst opnået tre internationale medaljer. Trænerne, der deltog i projektet, havde været trænere for atleter, der havde opnået det medaljekrav, der var sat til atleterne i projektet.

Der er ikke arbejdet med fodboldspillere i dette projekt.

 

Der er ikke plads til gnidninger

Flere af trænerne, der indgik i undersøgelsen, udtalte, at det kunne tage flere år, før de følte, at kommunikationen med atleterne fungerede. Og som de sagde: “Det var først, da kommunikationen mellem os virkelig fungerede, at atleten fik sit gennembrud.”

Anne Fylling Frøyen har analyseret forholdet mellem udvalgte verdensmestre og toptrænere i forskellige idrætsgrene. Det er en helt unik gruppe, og selvom hun kun har studeret nogle få atleter og trænere, så mener hun, at mange har noget at lære af de udvalgte trænere og atleters erfaringer.

– Det handler meget om gensidig tillid og tryghed. Og som én træner udtrykte det: ‘Tryghed = præstation’.

– Hvis der ligger noget og ulmer, stresser eller irriterer i forholdet mellem træner og atlet, er det meget forstyrrende. Forstyrrelser ødelægger fokus, og det har man simpelthen ikke råd til, hvis man vil være den bedste i verden, siger Anne Fylling Frøyen.

– Men hvis alt fungerer, arbejder alle kræfter sammen i én retning: mod at præstere maksimalt.

Dette lyder ikke i sig selv overrumplende eller overraskende og Anne Fylling Frøyen uddyber:

-Nej, det er ikke så mystisk, men det er komplekst. Det handler ikke kun om, hvad træneren og atleten siger til hinanden, men også om kropssprog og timing. Hvornår du siger noget, og hvornår du ikke siger noget. Det er også tonen og lydstyrken i stemmen. Alt skal tilpasses den enkelte atlet, og den situation atleten befinder sig i. Atleten skal kunne stole på, at alt fungerer. Og træneren har brug for at kende atleten og være følsom nok til at tilpasse kommunikationen til atletens behov. Dette skaber en tillid og tryghed, så begge kan fokusere fuldt ud på det vigtigste: at præstere.

 

“Empatisk træfsikkerhed”

– Men hvad er det egentlig vigtigst at kommunikere godt? Åbenhed, ærlighed, god kemi, medbestemmelse…?

– Alt dette er relevant, men den grundlæggende forudsætning er at anerkende, at man er to personer med forskellige personligheder og erfaringer, der således kan opleve virkeligheden forskelligt. I den situation skal man være opmærksom og nysgerrig omkring den anden persons perspektiver. Derudover handler det om at udvikle en forståelse af, hvad den anden tænker og føler i forskellige situationer; en såkaldt empatisk træfsikkerhed. Dette er måske især vigtigt for træneren. En træner med god empatisk træfsikkerhed har et meget bedre grundlag for at kommunikere godt med atleten og fremme præstationen i stedet for at forstyrre, siger Anne Fylling Frøyen.

God kommunikation op mod og under konkurrencer er så vigtig, at flere af træner-atletparrene i Frøyens studie øvede sig specifikt på det.

Løsningerne var individuelle:

En af atleterne i undersøgelsen kunne være meget stresset i vigtige konkurrencer, og så vidste træneren, at han var nødt til at give meget specifikke opgaver med en bestemt stemme for at få atleten til at præstere optimalt igen. Hvis han var for rolig eller for blid i stemmen, nåede han simpelthen ikke igennem til atleten i al den konkurrencemæssige stress, og atleten klarede sig dårligere.

Det danske U21-landshold (foto: fodboldbilleder.dk)

 

For en anden atlet var trænerens tilstedeværelse og et bekræftende nik nok til at give ham den ro, han havde brug for til at præstere maksimalt.

– Dette gør relationen tryg, forudsigelig og hurtig at forstå, siger Anne Fylling Frøyen.

Nederlag og skuffelser er en del af topsport, men nogle skuffelser er større end andre. Da en af atleterne i Frøyens studie oplevede sit største nederlag, kom træneren bare hen til ham og så ham i øjnene inden han satte sig ved siden af ham. De sad sådan i stilhed i over en halv time, ord var overflødige.

– Min træner  spejlede mig, han forstod, hvordan jeg havde det. Og det var afgørende, at han mødte mig på den måde. Det værste, han kunne have gjort, var at begynde at sige en hel masse. Det forstod han, forklarede atleten.

På den måde kan begivenheder i sport også være afgørende for relationen. Relationen mellem de to blev styrket, fordi træneren blot viste atleten, at han forstod, hvad han præcist havde brug for, da han var mest sårbar.

 

Når træneren bliver “stresset”

Men i særlige situationer kan træneren også opfattes som en stressfaktor af atleterne, en potentiel trussel mod præstationen, fordi forholdet bliver en forstyrrelse.

– Du er nødt til at huske, hvilket niveau disse atleter er på. De har typisk flere medaljer fra OL og VM, og der har de objektivt vist, at de har, hvad der kræves for at være den bedste i verden, siger Anne Fylling Frøyen.

Dette blev meget tydeligt i Frøyens studier: OL- og VM-medaljer giver atleter magt. Og hvis atleten så opfatter træneren som en forstyrrelse, eller at han/hun ikke er god nok, kan atleten bruge denne magt til at skubbe træneren ud på sidelinjen. Det vil forhindre træneren i at deltage yderligere i præstationsudviklingen. På en måde vendes magtforholdet på hovedet sammenlignet med, hvordan man traditionelt opfatter forholdet mellem træner og atlet.

Ingen ønsker dette, men man skal være klar over, at det kan ske. Vejen til konflikt bliver kort, og et brud kan blive et resultat med den usikkerhed, det medfører for den kommende karriere.

En af atleterne i undersøgelsen fortalte også, hvordan hendes forhold til træneren ændrede sig til, at hun følte sig afvist og ikke længere velkommen på holdet. På trods af, at hun fortsat præsterede på verdensplan, valgte hun at gå på pension, fordi det skabte så meget usikkerhed, at det var ødelæggende for hende som person. Hun kunne simpelthen ikke bære at være i, hvad der havde udviklet sig til et meget dårligt træner-atlet forhold.

 

Afhandlingens metode og resultater

Afhandlingen består af fem undersøgelser. De to første undersøgelser undersøgte, hvordan udøvere (n=6) og trænere (n=4) bidrager til at opfylde grundlæggende psykologiske behov i relationen. For atleter var det vigtigt at blive betragtet som et “helt menneske” og at blive inddraget i planlægningen og gennemførelsen af træninger for at opfylde behovet for autonomi. Vejledning til forbedring af færdigheder og støtte fra træneren var vigtige for tilfredsstillelsen af kompetence og tilhørsforhold. For trænerne var feedback fra atleterne om, at de gjorde et godt stykke arbejde vigtig for at opfylde behovet for kompetence. En vigtig forudsætning for behovstilfredshed var indsigt i atleternes generelle livssituation, samt hvordan atleterne tænkte og følte i forskellige konkurrencesituationer. Mulige kilder til opfattet modstand mod de grundlæggende psykologiske behov blev også fremhævet fra både atlet- og trænerperspektiv.

I den tredje undersøgelse undersøgtes vigtigheden af træner-atlet forholdet for to mandlige verdensklasse atleter. Resultaterne gav indsigt i de relationelle konsekvenser af, at atleter oplever træneren som en stressfaktor og en mulig forstyrrelse af præstationen, og hvordan atleter på dette niveau kan bruge deres akkumulerede magt til at distancere sig fra træneren for at fastholde sin kontrol over præstationen.

I den fjerde undersøgelse undersøgtes den interpersonelle viden om to trænere i verdensklasse, og hvordan de brugte denne ekspertise til at opbygge et samarbejde med deres atleter. Resultaterne viste, at den grundlæggende forudsætning for trænernes interaktioner med atleterne var erkendelsen af, at deres egen opfattelse af en situation ikke nødvendigvis repræsenterede den eneste virkelighed eller korrekte svar. Det viste sig også, at opbygning af relationer med atleterne præget af tillid og tryghed betød, at alle involverede kunne være fuldt fokuseret på præstationsudvikling uden at bekymre sig om unødvendige risici og relationelle forstyrrelser.

Den femte undersøgelse var en detaljeret undersøgelse af kommunikationen og dens betydning og formål i to træner-atlet sammenhænge. I begge tilfælde opfattede de kvaliteten af kommunikationsprocessen som afgørende for at opbygge og opretholde relationskvaliteten. Begge aktører opfattede også kommunikationskvaliteten som en afgørende præstationsfremmende faktor, hvilket betød, at de trænede specifikt i kommunikationsprocessen for at være bedst forberedt på konkurrence.

 

Læs hele afhandlingen her.

Hele forsvaret af doktorafhandlingen kan ses her:

 

Det oprindelige interview kan læses i sin helhed her på norsk og her på engelsk.

Oversættelse og bearbejdning er sket efter aftale med artiklens forfatter Kjetil Grude Flekkøy.

 

Læs også GameChangers artikel om det gode fodboldmiljø.

Og lyt til vores podcast om træneren som skaber af det gode fodboldmiljø.

 

 

Tilmeld dig GameChangers Nyhedsbrev

* indicates required

 

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Relateret indhold

Læs mere om projektet her.

Læs hele afhandlingen her.

 

Læs også GameChangers artikel om det gode fodboldmiljø.

Og lyt til vores podcast om træneren som skaber af det gode fodboldmiljø.

Seneste artikler

International fodboldforskning