Idéen om ’10.000 timers-reglen’ er født i Malcolm Galdwells bog ”Outliers” fra 2008, hvori forfatteren konkluderer at ”ten thousand hours is the magic number of greatness”. Denne konklusion baserer Galdwell på et studie af tyske violinister og pianister gennemført af Professor Anders Ericsson i 1993, og siden da overført til idræt og til arbejdet med unge atleter. Ret skal være ret – Ericsson bragte ikke denne konklusion. Hør denne podcast hvor Ericsson fortæller hvordan hans studie ”got lost in translation”.
Flere forskere anser reglen for en myte. En myte der overforsimpler virkeligheden og som nu udfordres af et nyt studie, der viser, at middelmådige violinister øver sig ligeså meget eller mere end de allerbedste. Læs The Guardians kommentar om dette studie her. Og læs den videnskabelige publikation her. Men hvad er det så der skaber niveauforskelle? Og særligt mellem idrætsatleter? Dette spørgsmål bliver lektor og fodboldforsker Stig Arve Sæther stillet. Læs hans kommentarer her, der udover træningsmængde, også kortfattet berører træningskvalitet, træningstilgang, indlæringsevne, genetik, psykologi, motivation, restitution og forældrestøtte.
Stig Arve Sæther er ansat ved Norwegian University of Science and Technology og hans primære forskningsfelt er ungdomsidræt og talentudvikling. Særligt knyttet til fodbold. Han er blandt andet forfatter til bogen ”De norske fotballtalentene – hvem lykkes og hvorfor?”.