Gamechanger

UEFA-rapport giver indblik i nye tendenser i fodboldspillet

Fodbolden er i konstant forandring og udvikling, og de nyeste tendenser i spillet bliver ofte foldet ud på højeste niveau. I forbindelse med hver Champions League-sæson udgiver UEFA en teknisk rapport med fokus på tendenser i spillet ud fra data og fodboldfaglige observationer. Chefen for DBU’s træneruddannelse Peter Rudbæk er en del af holdet bag den tekniske rapport, og han fortæller her om arbejdet med rapporten og nogle af de observationer, han har gjort sig undervejs.

Udgivet:
15/10/2019

Forfatter:
Martin Davidsen

Hvordan ser fodboldens udvikling ud på øverste niveau? Hvilke tendenser er der inden for spillet? Og hvad ligger bag succesen hos klubber som Liverpool, Tottenham og Ajax, der nåede langt i sidste sæsons Champions League?

Det europæiske fodboldforbund UEFA har for nylig udgivet en teknisk rapport om Champions League-sæsonen 2018/19. Rapporten fokuserer på tendenser i spillets udvikling og består både af en masse statistik og fodboldfaglige observationer fra UEFA’s hold af tekniske observatører.

I den forgangne sæson bestod holdet af tekniske observatører af blandt andre Englands landstræner Gareth Southtage, Belgiens landstræner Roberto Martinez og den tidligere Bundesliga-træner Thomas Schaaf, men der var også en dansk repræsentant i den ni mand store gruppe.

Chefen for DBU’s træneruddannelse Peter Rudbæk har gennem en årrække været en del af arbejdet med de tekniske rapporter i forbindelse med U21-EM, ligesom han de senere år har været med omkring EM og Champions League. Og også i sidste sæson observerede han en række kampe i Champions League og bidrog dermed til udarbejdelsen af den tekniske rapport.

Playmaker sætter i denne uge fokus på den tekniske rapport fra UEFA og har i den sammenhæng talt med Peter Rudbæk om arbejdet som teknisk observatør.

Du har været en del af holdet af tekniske observatører, der har set 125 kampe i Champions League. Hvad består opgaven som teknisk observatør i?

”Man bidrager med fodboldfaglige observationer fra de kampe, der bliver spillet. Det er ikke det samme som analyser, for vi kan se det, der sker på banen, som kan understøtte eller give ideer til tankerne om, hvad der er de nye tendenser og ideer i spillet. Tal og statistikker kan sige en hel masse, men det er relevant at se det i sammenhæng med, hvordan man ser spillet på banen. Det flytter sig hele tiden.”

Hvad er formålet med en teknisk rapport om Champions League?

”Når man laver de rapporter, prøver man at bibringe UEFA’s medlemslande en mening om, hvad der egentlig skete i turneringen. Der er to sider af det. Den ene er den hårde del med de rent statistiske ting, som vi observatører ikke har meget med at gøre. Vores opgave er at levere den ”bløde” del – diskussionsdelen. Det handler om, hvad der kan være relevant at diskutere og kigge efter. Alle lande får tilsendt rapporterne, og enhver kan finde den på UEFA’s website. Derfor er det meget op til det enkelte forbund og den enkelte klub at tage de oplysninger og diskussionspunkter, der måtte være, og få det omsat til det, de kan bruge det til.”

Hvordan har arbejdet med UEFA’s tekniske rapport foregået? Hvad kigger man på og hvad kigger man efter, når man observerer fodboldkampene?

”Der er nogle helt eksakte ting, vi slår ned på; det kan handle om hvordan målene scores, tendenserne omkring hurtige omstillinger og så videre. Vi noterer gode momenter og gode situationer, som UEFA kan bruge som videoklip. Men det handler lige så meget om det, der sker i løbet af sæsonen. I den forgangne Champions League-sæson var vi observatører eksempelvis ret enige om, at det i dag er meget vigtigt for et hold på øverste plan at have en Plan A, Plan B og Plan C. Konceptfodbolden er udmærket, men den vinder ikke noget i Champions League. Man er nødt til at tilpasse sig i forhold til det, der sker. Alternativt skal man være meget dygtig til at køre sit koncept af og vinde. Et eksempel er semifinalerne, hvor Tottenham og Liverpool havde nogle alternative planer, der sikrede dem avancement til finalerne. Det er en læring, man ikke kan læse i statistikken, men som man kan observere i kampene. Det er ikke vores opgave at komme ind på følelser og bemærke, hvad vi synes er smukt. Det handler om at observere, hvad der sker.”

Kan man sige, at jeres observationer er et supplement til statistikken og tallene i rapporten?

”Ja, man kan kalde det den ”bløde” del af rapporten, som står som prosa og ’talking points’ i rapporten. Det er ethvert forbunds og enhver klubs mulighed for at kigge på, hvad de kan lære af det og agere ud fra, hvis de vil i Europa i fremtiden. Fodboldspillere på et højt niveau er blevet teknisk dygtigere, taktisk dygtigere, fysisk stærkere og mentalt stærkere. Det sagde man også for 20 år siden, og det vil man også sige om 10 år, så det hele skal bare gå hurtigere. På Champions League-niveau er det også ofte individualisterne, der afgør det hele, og derfor er der nogle klubber, der ikke kan klare sig på det niveau på grund af deres økonomi.”

Hvad er afgørende for, at noget kan blive defineret som en tendens?

”Vi observatører træder først ind i knockout-fasen i februar. Hver gang vi har set en kamp, sender vi en mini-rapport ind til en person i UEFA. Han ringer os derefter op, når anden kamp i hver runde er spillet og følger op på nogle af de observationer, vi har noteret. Når Champions League-finalen skal spilles, samles alle vi observatører og diskuterer nogle af de punkter, vi har noteret undervejs i turneringen. Her bliver vi enige om nogle relevante ’talking points’, og i denne sæson har det eksempelvis handlet om at have en Plan A, Plan B og Plan C, fokus på omstillinger, udviklingen inden for dødbolde og kunsten at forsvare.”

Hvordan kan vi bruge en teknisk rapport i dansk sammenhæng?

”Det er vigtigt at udbrede de muligheder, der ligger der. Dybest set er det op til forbundene at få spredt viden om, hvad vi kan lære af det her. Det er helt fint, at tilskuere bare ser fodbold som underholdning, men fagfolk skal jo sørge for, at der sker noget. Det betyder også, at klubber som AGF, AaB, Viborg og de øvrige danske klubber bør kigge på, hvad de kan lære af en rapport som denne. Det kunne være sjovt, hvis man lavede noget lignende i 3F Superligaen, så man ikke bare havde statistisk materiale, men også nogle fodboldfaglige ’talking points’ om tendenserne. Så kunne man sammenligne 3F Superligaen med Champions League og vurdere, hvad der skal til for, at vi får flere hold end FC København i europæiske gruppespil. Det skulle gerne sætte nogle tanker og ideer i gang hos folk.”

Mere om emnet:

Læs UEFA’s tekniske rapport, der fylder 100 sider og er udgivet i kølvandet på sidste sæsons Champions League.

Hør denne GameChanger-podcast, hvor FC Nordsjællands cheftræner Flemming Pedersen og FC Københavns tekniske direktør Johan Lange diskuterer nogle af rapportens hovedpunkter i et dansk perspektiv.

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Relateret indhold

Læs UEFA’s tekniske rapport.

Lyt til GameChangers podcast, hvor FC Nordsjællands cheftræner Flemming Pedersen og FC Københavns tekniske direktør Johan Lange diskuterer nogle af rapportens hovedpunkter.

Seneste artikler

International fodboldforskning