Talentudvikling handler om at udvikle færdigheder og kompetencer, der kan øge mulighederne for, at de unge mestrer overgangen fra ungdom til elitesport.

Vi kan ikke forudse, hvem der bliver de bedste, og derfor er opgaven først og fremmest at lade flest muligt, af dem der gerne vil, være længst muligt i sporten.

Dansk talentudvikling bør bygges på en værdi om, at de år man er i sporten, skal opleves som meningsfulde og lærerige uanset om vejen viser sig at gå til eliten eller ej. Men hvad skal du være opmærksom på for rent faktisk at skabe denne mulighed fremfor ligefrem at reducerer den?

Det giver denne artikel nogle forskningsbaserede bud på, når den ser nærmere på, hvad der skal til i for at udvikle et træningsmiljø, som er fundamentet for god talentudvikling.

Artiklen er skrevet af Louise Kamuk Storm, PhD, Learning and Talent in Sport, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, og den er oprindeligt udgivet på sdu.dk.

Børn er ikke miniature voksne – talenter er ikke elitesportsudøvere

Der findes stadig antagelser om, at talentarbejdet må være inspireret af arbejdet med senioreliten.

”Hvis du vil være professionel, må du træne som en professionel”.

Nej, understreger Louise Kamuk Storm.

Det er tværtimod vigtigt, at børn og unge ikke trænes som små voksne, fordi de er hverken fysisk, socialt eller kognitivt som voksne.

Louise Kamuk Storm fremhæver to vigtige punkter:

Det første er, at der i børn og unges tidlige år med sport må gives tid og rum til det frie initiativ til træning, der kan udvikle autonomi og indre drivkraft.

Børnene og de unge skal tidligt ’lære at lære’. Det vil sige at tidligt udvikle (eller i det mindste ikke afvikle!) deres nysgerrighed og eksperimenterende tilgang til idrætten og til deres færdigheder.

Det andet er, at der i de tidlige år med sport må gives plads til alsidig træning. Børn skal ikke specialiseres tidligt. Ved at tilrettelægge miljøer, der dyrker alsidighed og understøtter flere former for sportsaktiviteter, kan vi i højere grad styrke motivation, atletisk kapacitet og forebygge, at udøverne falder fra som konsekvens af at være overbelastet.

Det er vigtigt af mange grunde, men kan være særlig vigtigt af hensyn til udvikling af mentalt sunde udøvere.

Forandringer i børne- og unge idrætten

Sport i barndommen og ungdommen udspiller sig både i formelle og uformelle sammenhænge.

De formelle sammenhænge er tiden i idrætsklubberne, på regionale og nationale udviklingshold både til træning og konkurrence. Det involverer voksne, der planlægger, organiserer og leder aktiviteten for børnene og de unge.

De uformelle sammenhænge er situationer, hvor børnene selv leder aktiviteten uden nævneværdig indblanding og styring fra voksne.

Der er i stigende grad af centralisering og professionalisering i sport. Det vil sige, at mulighederne for, at der dyrkes flere sportsgrene, sideløbende bliver snævret ind.

Træning og øvelse er dermed i stigende grad organiseret. Og de uorganiserede aktiviteter mindskes. Eksempler på uorganiserede aktiviteter er leg med sporten i skolegård, på gaden og i hallen uden voksne.

Både målrettet træning og uorganiseret legende træning er vigtige elementer i udvikling af ekspertise. Det må træneren og den organiserede idræt medtænke, når der tilrettelægges ambitiøse tiltag, taget idrættens forandringer i betragtning.

I dag er det ikke ualmindeligt at børn kan have tre til fire gange ugentlig træning i én sport. Plus kamp, stævner og turneringer.

Læg dertil, at flere og flere sportsgrene, som før var sæsonbestemte, også er blevet til helårs sport. Forandringer som disse bør betyde at alle tænker nyt.

Husk alsidigheden i træningen. Det betaler sig på den lange bane

Studier viser, at gennem ’sampling’ lærer børn og unge emotionelle, kognitive og motoriske færdigheder, som de vil have gavn af senere i deres karriere, hvor presset øges, både mentalt, fysisk og færdighedsmæssigt.

Det øger udviklingen af den atletiske kapacitet og reducerer skades risiko.

’Sampling’ er kendetegnet ved, at udøvere er engageret i en række forskellige sportsgrene gennem barndommen. Primært uformelt organiseret, men også i formelle settings.

I nogle sportsgrene, hvor der er høj grad af professionalisering og kommercielle interesser, forekommer i praksis en tidligere og tidligere selektion. ’De udvalgte’ får adgang til specialiseret træning ofte med så høj frekvens, at der hverken er tid, lyst eller overskud til at dyrke andre former for aktiviteter.

De indgår også i en struktur, hvor der konkurreres på et højt niveau. Det vil ofte medføre tidlig specialisering.

Tidlig specialisering er defineret som tidlig start i alderen fem til 12 år af sin primære sport, hvor barnet begynder på et talentprogram, og igennem den periode deltager barnet kun i én sport. Eller primært i én sport.

Derudover involverer tidlig specialisering en høj træningsmængde og intensitet i den pågældende sport, såvel som konkurrence i turneringer, kampe eller ligaer.

Louise Kamuk Storm skriver, at vi må skelne mellem to ting:

Den første er, hvornår børn og under starter i sporten. Den anden er, hvilken type af træningsaktiviteter børn og unge primært har.

Det åbner for mange flere specifikke måder at tilrettelægge de tidlige år i idræt på og diskussioner af den allermest hensigtsmæssige måde.

Louise Kamuk Storm tilføjer, at det ikke anbefales at træningen i en tidlig alder bliver ensidig. Men eftersom tendensen er, at børn i stigende grad dyrker færre sportsgrene, bør trænere, forældre og ledere i dag være opmærksomme på, hvordan alsidighed opbygges indenfor én sport, hvis ikke et flersportsligt fokus opretholdes.

Det kan eksempelvis være, at børn og unge prøver forskellige positioner på banen eller at andre boldspil bliver brugt som opvarmning til fodboldtræningen.

Andre måder at arbejde med alsidig træning kan være at skifte til en anden setting. Eksempelvis at flytte træningen til stranden, spiller på en mindre bane eller bruge en anden størrelse mål.

Det frie initiativ og eksperimenterne

Det frie initiativ og eksperimenter har afgørende betydning for motivation og færdighedslæring.

Nye og skiftende omgivelser giver børn og unge mulighed for at eksperimentere med forskellige og nye bevægelser. Det er en mulighed for at lære at være innovativ, improvisere og eksperimentere. Det bidrager til at udvikle en ’allround udøver’ med initiativ og mod.

Miljøer, der er kendetegnet ved, at udøverne tager og har mulighed for at tage det frie initiativ, er særdeles succesfulde med deres talentudvikling.

Studier, som dog primært har undersøgt holdsport, viser faktisk, at der er en afgørende forskel mellem ”dem, der nåede eliten”, og ”dem, der næsten nåede eliten”.

Dem, der kom længst og nåede eliten, havde flere timer med uorganiseret legende træning i de tidlige år.

Så hvad kan du gøre fremadrettet?

De forskningspointer, som Louise Kamuk Storm har præsenteret, er vigtige i en tid, hvor det er en gængs opfattelse, at jo tidligere den enkelte kommer i gang med målrettet og intensiv træning i en specifik sport, desto bedre.

Som opsamling får du her nogle praktiske anbefalinger, som du kan tilpasse, så de giver mening, i forhold til om børnene dyrker én idræt, dyrker én idræt suppleret med andre aktiviteter, eller dyrker flere idrætsgrene for senere måske at favorisere én:

• Giv børn og unge nøglerne til hallen og lad dem eksperimentere, og vær tilstede som vejleder.
• Den første er: Giv børn og unge oplevelser af autonomi og indflydelse.
• Den andet lyder: Giv børn og unge plads til flere sportsgrene, og gerne som en koordineret indsats.
• Den tredje lyder: Giv børn og unge en bred basis, fysisk, kognitivt og emotionelt, men forvent ikke samtidig tidlig succes.
• Og den sidste anbefaling lyder: Giv børn og unge erfaringer med den enkelte sport i forskellige settings, men gør det oftere end til juleafslutning.

Denne artikel bygger på

Ford & Williams (2017). Sport activity in childhood: Early specialization and diversification. In Baker, Cobley, Schorer, & Wattie (eds.) Routledge Handbook of talent identification and development in sport. Oxon: Routledge. s. 117-133.

Gorman & Renshaw (2017) Applied motor learning: Optimal environments for successful development. In Baker, Cobley, Schorer, & Wattie (eds.) Routledge Handbook of talent identification and development in sport. Oxon: Routledge. s. 312-325.

Storm, L. K., Henriksen, K., & Christensen, M. K. (2012) Specialization pathways among Danish elite athletes: A look at the developmental model of sport participation from a cultural perspective. International Journal of Sport Psychology.

Baker, J. (2003): Early Specialization in Youth Sport: a requirement for adult expertise? High Ability Studies, 14, 1, 85-94

Côté, J., Lidor, R., & Hackfort, D. (2009). ISSP position stand: To sample or to specialize? Seven postulates about youth sport activities that lead to continued participation and elite performance. International Journal of Sport and Exercise Psychology, 7-17.