Gamechanger

Succesfuld personlighed? Fokus på forholdet mellem præstation og personlighedstrækket grit

Forskning viser, at man i højere grad kan forudsige, hvem der opnår ekspertpræstationer, hvis man i stedet for at fokusere på præstationer og øjebliksbilleder, accepterer at personlighedsmæssige færdigheder også kan spille en afgørende rolle for ekspertpræstationer. I dette indlæg sætter cand.psych Line From fokus på personlighedstrækket grit, der er defineret som vedholdenhed og passion for langsigtede mål, for netop disse egenskaber har stor relevans i diskussionen om talentudvikling og spillerudvikling.

Udgivet:
12/05/2020

Forfatter:
Ekstern

AF LINE FROM, CAND.PSYCH.

Hvad er talent egentlig? Og hvorfor er nogle individer mere succesfulde end andre? Et af de åbenlyse svar herpå er, at nogle individer er født med særlige evner, der gør det muligt for dem at opnå noget som andre ikke kan. Fx har man inden for akademisk præstation og job præstation haft fokus på intelligens som en forudsætning for ekspertpræstationer, og inden for det sportslige domæne fremhæves forskellige fysiske elementer som fx højde, som havende en betydning for præstation i visse sportsgrene. I fodbold sker der ofte en samlet vurdering af en børne/ungdomsspiller baseret på observation typisk indenfor for områderne fysik, teknik, spilintelligens og attitude, og den vægtning man tillægger det enkelte område.

Det fremhæves dog af flere, at disse former for medfødte evner ikke i sig selv er nok i forbindelse med opnåelse af ekspertpræstationer, men at bestemte personlighedsvariable ligeledes spiller en rolle herfor. Francis Galton konkluderede, ud fra en gennemgang af biografisk information om eminente individer inden for forskellige felter, at dem der opnåede exceptionelle præstationer, var dem der havde evner kombineret med stor iver og villighed til at arbejde hårdt.

Deliberate practice, conscientiousness og grit

En form for anstrengelse, der konsistent er blevet forbundet med udviklingen af ekspertise, er deliberate practice, som netop henviser til en fokuseret og målrettet træning, som har til formål at forbedre et specifikt aspekt af ens præstation, og som kræver kognitiv og/eller fysisk anstrengelse der ikke leder til umiddelbar personlig, social eller økonomisk gevinst. Personlighedstrækkene Conscientiousness og Grit er her blevet fremhævet som træk, der kan påvirke akkumuleringen af denne type anstrengelse, og som dermed kan bidrage til at forklare hvorfor kun nogle formår at indfri deres potentiale fuldt ud.

Consientiousness er en del af fem-faktor modellen (Big Five), som er det mest bredt accepterede bidrag til trækpsykologien, og som i flere sammenhænge er blevet fremhævet som værende essentiel for præstation, da det kendetegner individer, der er særligt selvdisciplineret og vedholdende i forfølgelsen af ambitiøse mål.

Grit er defineret som vedholdenhed og passion for langsigtede mål, og er et relativt nyt fremkommet begreb på området omkring personlighed og præstation. Vedholdenhed henviser til evnen til at arbejde ihærdigt for langsigtede mål uden at give op, når man møder modgang, hvor passion handler om fastholdelse af interesse og commitment over tid. Selvom Angela Duckworth (som står bag begrebet) anerkender, at grit overlapper med præstationsaspekter af consicentiousness, argumenterer hun for, at grit adskiller sig ved dets vægt på langsigtet stamina fremfor kortsigtet intensitet, samt ved dets specifikation af mål og interesse). Conscientiousness antages ligeledes at være domænegenerel, hvorimod grit i højere grad betragtes som værende domænespecifik, hvilket betyder, at man fx godt kan være gritty i forbindelse med sine sportslige opnåelser og mindre gritty i forbindelse med sine akademiske opnåelser.

Duckworth fremhæver grit som et træk der bedre end nogle af de hidtil fremhævede personlighedstræk som bl.a. conscientiousness, kan tilbyde en forklaring på, hvad der udover medfødte evner er essentielt for opnåelsen af ekspertpræstationer, og derfor er det interessant at undersøge nærmere, særligt med henblik på brug i forbindelse med selektion og talentidentifikation inden for sport.

Studier har bl.a. fundet, at høj grit er forbundet med færdiggørelse af uddannelse og højere karakterer i skolen. Endvidere fremhæves grit som en prædiktor for gennemførelse af militære uddannelser, som involverer både mentalt og fysisk krævende udfordringer, og studier finder samtidig et positivt forhold mellem grit og sportsligt engagement – hvor atleter med højere grit brugte signifikant mere tid på sportsspecifikke aktiviteter som konkurrence og træning.

Undersøgelse af grit hos elitesportsudøvere

Der behøves flere studier af grit inden for sport, før at man kan sige noget mere konkret om, hvorvidt grit også inden for dette domæne fungerer som en god prædiktor for succes. Første forsøg herpå var mit eget studie, der skulle undersøge hvorvidt elitesportsudøvere, som til dagligt præsterer på højeste nationale eller internationale niveau, scorede højere på grit, sammenlignet med en kontrolgruppe af ikke-sportsudøvere (bestående af tilfældige svarpersoner). Resultaterne viste, at elitesportsudøvere scorer signifikant højere på grit sammenlignet med kontrolgruppen – men at det kun gælder for facetten passion, da begge grupper scorer lige højt på vedholdenhed jævnfør ovenstående beskrivelse af grit. Dette indikerer, at det særligt karakteristiske for elitesportsudøvere (sammenlignet med kontrolgruppen) altså er evnen til at fastholde sin interesse og anstrengelse mod ét bestemt værdifuldt mål og ikke blive afledt i forfølgelsen heraf – hvilket betyder, at selv når man oplever modgang som fx skader, fravælgelse, nederlag, eller distraktioner i form af fester etc., så fastholder man sit fokus og anstrengelse mod at ville indfri sit langsigtede mål, fordi der opleves at være et større og vigtigere formål hermed.

For mere detaljeret beskrivelse af ovenstående studie, læs her.

Færdigheder vs. grit

I forhold til de mere observerbare og åbenlyse færdigheder der hører under fysik, teknik, spilintelligens og til dels attitude (som også tilhører det mentale område, men som stadig i høj grad vurderes på baggrund af øjebliksbilleder af fx udstråling), kan et personlighedstræk som grit være mere vanskeligt at vurdere og selektere ud fra.

Grit kan måles gennem Short Grit Scale, som indebærer 8 items (fire items der måler facetten vedholdenhed, og fire der måler facetten passion). Men eftersom selektionen inden for fodbold foregår helt ned til 5-6 års alderen, skal man lære at vurdere grit uden denne måling. Grit indikerer et potentiale – og det kan derfor være svært at identificere særligt nøjagtigt i de helt små årgange, da der kan ske meget gennem den naturlige modning. Dertil er konkurrencen om de mest talentfulde spillere så benhård, at man ofte sorterer ud fra præstation og øjebliksbilleder. Her henvises til et andet indlæg på Playmaker.nu, af Knud Ryom, der beskriver et akademimøde ved et professionelt fodboldakademi i England. Læs her. Her diskuteres en frasortering af en 14-årig spiller, eftersom man ikke tror han vil vokse mere og lige nu ikke er en del af trænerens start-11. Man risikerer derved at sortere mulige topspillere fra, på baggrund af et her-og-nu billede.

Ligesom man har et futurelandshold for nogle af de fysisk underlegne spillere, bør man måske derfor også, som Mads Davidsen ligeledes har omtalt i Playmaker podcast (vedr. genernes betydning for vores indlæringsevne. lyt her), tænke i at lave et grit-landshold. For selvom man som børne- eller ungdomsspiller ikke har den fysiske eller tekniske overlegenhed, der skal til for at blive favoriseret, så er der stadig et stort potentiale for opnåelse af ekspertpræstationer, hvis de har grit.

Hvis man skal undgå dette talentspild, og med større sikkerhed forudsige hvem der opnår ekspertpræstationer, bør man, ifølge forskningsresultater omkring grit, i højere grad bevæge sig mod en anerkendelse af, at personlighedsmæssige færdigheder også kan spille en afgørende rolle her for. Derfor er det i mine øjne de to kategorier med ring omkring i nedenstående model, der er særligt interessante at være opmærksomme på, hvis man vil forbedre talentidentifikationen, da jeg tror det er der vi i dag oplever det største spild af talent.

Færdigheder i form af den tilstrækkelig score på hhv. fysik, teknik, spilintelligens og attitude er ikke lig med ekspertpræstation, hvis ikke vedkommende har den personlighedsmæssige profil der gør, at han/hun er i stand til at indfri dette potentiale. Omvendt kan spillere med utilstrækkelige færdigheder ende med at opnå ekspertpræstationer, fordi han/hun besidder høj grit – og jeg tror særligt at spillere, der tilhører denne kategori bliver overset eller fravalgt ud fra klubbernes nuværende selektionsstrategi.

Hvis man skal undgå dette talentspild, bør man, ifølge forskningsresultater omkring grit, bevæge sig væk fra præstation og øjebliksbilleder, og bevæge sig mod en anerkendelse af, at personlighedsmæssige færdigheder også kan spille en afgørende rolle for ekspertpræstationer. Dermed er man i talentidentifikationen nødt til at give mere plads til, og i højere grad vægte observationer uden for præstationsarenaen (træning/kamp), fx ved at bruge god tid på at lære spiller og forældre godt at kende, og vurdere om det er en spiller, der er god til at tage ansvar for egen udvikling. I denne vurdering kan det være relevant med følgende:

·      Oplysninger om tidligere klubber/hold, positioner, niveau etc. kan give en god indikation af en spillers tilgang og mindset (fx Har man skiftet klub flere gange? Altid spillet på første- eller andetholdet?)

·      At spørge ind til spillerens tidligere og nuværende målsætninger og drømme, og hvordan vedkommende arbejder for at indfri disse. Dette giver en god fornemmelse af hvorvidt det er en spiller, der formår at holde fast i en målsætning eller ej, og om det samtidig er en spiller der formår at arbejde for at indfri disse gennem en handleplan, fx ved at selvtræne, eller være god til at opsøge hjælp og efterspørge feedback

Nogle af disse elementer afhænger også af spillerens modenhed og erfaring, og det vigtigste er derfor, at man som spiller/forældre/træner/klub/organisation allerede tidligt er bevidste om at stimulere et træk som grit – bl.a. ved at hjælpe spilleren til at tage ansvar for egen udvikling, og ved at anvende målrettet træning (jf. deliberate pratice).

De spillere der tilhører kategorien Høj grit/Utilstrækkelige færdigheder ved, at de må gøre sig umage, hvis de skal nå deres mål, og derfor kommer de mere naturligt til at indgå i deliberate practice – hvorimod de spillere der hører til kategorien Lav grit/Tilstrækkelige færdigheder ofte favoriseres i den typiske talentidentifikation, og derved kræves der (formentlig ubevidst) ikke den samme form for anstrengelse fra dem. Og det tror jeg kan være en del af forklaringen på, at man relativt ofte oplever at talentidentifikationen slår fejl, og at nogle af de tidligt fremhævede talenter med åbenlyse færdigheder aldrig bliver til noget, hvorimod nogle af de mindre talentfulde pludselig leverer helt særlige præstationer.

Referencer

Binet, A., & Simon, T. (1916). The development of intelligence in children (The Binet-Simon Scale) (E. S. Kite, Trans.). Baltimore, MD, US: Williams & Wilkins Co.

Duckworth, A. L., Peterson, C., Matthews, M. D., and Kelly, D. R. (2007). Grit: Perseverance and passion for long-term goals. Journal of Personality and Social Psychology. 92 (6), 1087–1101. http://dx.doi.org/10.1037/0022-3514.92.6.1087

Duckworth, A.L, & Quinn, P.D. (2009). Development and validation of the short grit scale (Grit-S). Journal of Personality Assessment, 91, 166-174. http://dx.doi.org/10.1080/00223890802634290

Duckworth, A. L., Kirby, T. A., Tsukayama, E., Berstein, H., & Ericsson, K. A. (2011). Deliberate practice spells success: Why grittier competitors triumph at the national spelling bee. Social Psychological & Personality Science, 2, 174–181. http://dx.doi.org/10.1177/1948550610385872

Ericsson K.A., Krampe R.T., & Tesch-Römer C. (1993). The role of deliberate practice in the acquisition of expert performance. Psychological Review, 100(3), 363–406. http://dx.doi.org/10.1037/0033-295X.100.3.363

Ericsson, K.A., Nandagopal, K., & Roring, R.W. (2005). Giftedness viewed from the expert-performance perspective. Journal for the Education of the Gifted, 28(3/4), 287-311

Eskreis-Winkler, L., Duckworth, A. L., Shulman, E. P., & Beal, S. (2014). The grit effect: Predicting retention in the military, the workplace, school and marriage. Frontiers in Psychology. Advance online publication. http://dx.doi.org/10.3389/fpsyg.2014.00036

From, L., Olesen, M.H., & Thomsen, D.K. (2019). Elite athletes are higher on grit but lower on consientiousness than a comparison sample of non-athletes. https://tidsskrift.dk/sjsep/article/view/115111/166413?fbclid=IwAR3FtRi5IfFMIdqmbvuOhv7rrsd85sfYR6w2g-UMcBJjCTOpSxQDqltBIog

Galton, F. (1892). Hereditary Genius: An inquiry into its laws and consequences. London: Macmillan.

Kelly, D. R., Matthews, M. D., & Bartone, P. T. (2014). Grit and hardiness as predictors of performance among West Point cadets. Military Psychology, 26, 327–342. http://dx.doi.org/10.1037/mil0000050

Larkin, P., O’Connor, D., & Williams, A.M. (2016). Does grit influence sport-specific engagement and perceptual-cognitive expertise in elite youth soccer? Journal of Applied Sport Psychology, 28(2), 129-138. https://doi.org/10.1080/10413200.2015.1085922

Maddi, S. R., Matthews, M. D., Kelly, D. R., Villareal, B., & White, M. (2012). The role of hardiness and grit in predicting performance and retention of USMA cadets. Military Psychology, 24, 19–28. http://dx .doi.org/10.1080/08995605.2012.639672

Martin, J.J., Byrd, B., Watts, M.L., & Dent, M. (2015). Gritty, hardy, and resilient: Predictors of sport engagement and life satisfaction in wheelchair basketball players. Journal of Clinical Sport Psychology, 9, 345-359. http://dx.doi.org/10.1123/jcsp.2015-0008

McAdams, D.P. & Pals, J.L. (2006). A new Big Five: Fundamental principles for an integrative science of personality. American Psychologist, vol. 61(3), 204-217. http://dx.doi.org.ez.statsbiblioteket.dk:2048/10.1037/0003-066X.61.3.204

Rojas, J. P., & Usher, E. L. (2013). Exploring correlations among creativity, grit, and mathematics achievement in socioeconomically diverse schools. Lexington, KY: University of Kentucky.

Subotnik, R.F., Olszewski-Kubilius, P., & Worrell, F.C. (2011). Rethinking giftedness and gifted education: A proposed direction forward based on psychological science. Psychological Science in the Public Interest, 12(1) 3–54. DOI: 10.1177/1529100611418056

Tedesqui, R. A. B. and B. W. Young (2018). Comparing the contribution of conscientiousness, self-control, and grit to key criteria of sport expertise development. Psychology of Sport and Exercise, 34, 110-118. http://dx.doi.org/10.1016/j.psychsport.2017.10.002

Playmaker er dansk fodbolds vidensplatform, der er skabt i samarbejde mellem DBU, Divisionsforeningen og Syddansk Universitet med Mediano som mediepartner.

 

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Relateret indhold

For mere detaljeret beskrivelse af studiet, læs her.

Seneste artikler

International fodboldforskning