Gamechanger

Sociologiske faktorers betydning for talentudvikling i herrefodbold

Der er flere sociologiske faktorer, der spiller ind på en spillers udvikling fra talent til senior. Antallet af træningstimer, interaktionen mellem spiller og træner, forældrestøtte og uddannelse’ kan således have indflydelse. I dette indlæg præsenterer vi konklusionerne fra en artikel om sociologiske faktorer indflydelse på talentudviklingen.

Udgivet:
09/06/2020

Forfatter:
Ekstern

AF

RASMUS PORSE & SØREN BENNIKE
DBU Projekt & Analyse

Prolog

Dette indlæg præsenterer konklusionerne fra artiklen ”A scoping review of the potential sociological predictors of talent in junior-elite football: 2000–2016” af Matthew J. Reeves, McRobert, Littlewood og Roberts fra Liverpool John Moores University, England.

Indledningsvis vil vi kort knytte nogle kommentarer til begreberne (1) ”scoping review” og (2) ”sociological predictors”.

1) Et scoping review er en gennemgang af udvalgt forskningsbaseret litteratur, der knytter sig til et bredt defineret emne. I dette tilfælde omhandler det forskningsartikler udgivet mellem 2000-2016, der behandler sociologiske prædiktorer, som potentielt kan identificere talenter blandt drengespillere.

Her findes fire andre litteraturstudier udarbejdet af DBU:

Relativ Alderseffekt (RAE) i fodbold – et litteraturstudie.

Futsal litteraturstudie – en gennemgang af 15 udvalgte videnskabelige studier.

Straffesparket fra skyttens perspektiv – et litteraturstudie.

Inklusion af børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund og/eller lav socioøkonomisk status.

2) Overordnet beskæftiger sociologi sig med (samfunds)strukturer og disses betydning for de individer, som færdes heri. Det gælder også de sociale interaktioner, som skabes mellem mennesker, hvor eksempelvis psykologi i højere grad er fokuseret på det enkelte individ. Dog er distinktionen mellem sociologi og psykologi i flere tilfælde meget flydende, ligesom forhold i strukturer og forhold i individet åbenlyst har en gensidig påvirkning.

Altså; i det følgende vil vi præsentere de konklusioner som forfatterne af ovennævnte artikel præsenterer. Bemærk at der fortsat mangler viden på området! Nedenstående er konklusioner fra relativt få studier der hver især bygger på forskellige metoder og empiri indsamlet i forskellige kontekster. Det er hensigten at nedenstående skal skabe nysgerrighed, debat og refleksion frem for endegyldige sandheder.

Forfatterne til den review-artikel som præsenteres i dette indlæg fremhæver, at der er et meget inkonsistent sprog i talentudviklingsforskningen, som medfører at de samme begreber anvendes i forskellige sammenhænge. Det betyder, at forskningen, der ligger til grund for den artikel, der her behandles, skal læses med det forbehold, at forskere potentielt anvender begreberne forskelligt ligesom forfatterne til review-artiklen kan have tolket begreber anderledes, end de er tiltænkt.

Introduktion

Konkret fokuserer artiklen på fire udvalgte forhold der karakterises som sociologiske; (1) ’Antal træningstimer’, (2) ’træner-ungdomsspiller interaktion’, (3) ’forældrestøtte’ og(4) (boglig)uddannelse’. Disse forhold er udvalgt med baggrund i Williams & Reilly’s talentidentifikationsmodel (Williams & Reilly, 2000), som illustreres herunder. Heri betegnes disse som ”sociological predictors”. Bemærk at forholdene ’socio-economic background’ og ’cultural background’ jf. figuren ikke indgår i aktuelle review.

Forfatterne fandt ved litteratursøgning 1107 potentielt relevante forskningsartikler på området. Disse blev screenet ud fra 9 kriterier. Blandt andet det faktum at studierne skulle bygge på empiri fra fodboldklubber, samt relatere sig til talentidentifikation eller -udvikling i herrefodbold. Det efterlod forskerne med 13 relevante studier der fordelte sig på ovenstående 4 nævnte temaer. 6 studier omfattede antal træningstimer, 4 studier omfattede træner-ungdomsspiller interaktion, 2 studier omfattede forældrestøtte, og 1 studie omfattede (boglig)uddannelse.

De 4 temaer

1: Antal træningstimer

Antallet af træningstimer er i litteraturen tæt forbundet med begreberne tidlig specialisering, tidlig selektion, deliberate practice og deliberate play. På tværs af de udvalgte studier er der enighed om, at antallet af træningstimer er det væsentligste element i udviklingen af fodboldspillere. Det konkluderes eksempelvis, at de spillere, der bliver professionelle, i gennemsnit har haft 20% flere træningstimer i alderen 6-12 år, end de spillere som ikke bliver professionelle. Desuden ses også en tendens til, at spillere som bliver professionelle har oplevet flere spilrelaterede øvelser [ENG: play-related activity] i træningen i alderen 6-8 år. Tilsvarende ses en klar sammenhæng mellem de spillere, der har brugt meget tid på fodbold-relaterede aktiviteter i fritiden, og de som bliver professionelle.

Samtidigt med at der påvises sammenhæng mellem antallet af træningstimer og hvor dygtig spilleren bliver, fremhæves det, at der mangler beviser på, at tidlig selektion eller tidlig specialisering har en positiv effekt på talentudvikling. Dette følges op med en kritik af en fodboldkultur, hvor der eksisterer en accepteret norm om, at spillerne allerede i en ung alder skal vælge andre sportsgrene fra for at blive dygtige. Blandt de 7 lande (Brasilien, England, Frankrig, Ghana, Mexico, Portugal og Sverige) der henvises til i forskningen ses forskelle mellem hvor gamle spillerne er, når de indtræder i formaliserede fodboldakademier. Gennemsnitligt for de 7 lande (inklusiv Portugal) er, at spillerne er omtrent 12 år gamle, mens de i Portugal gennemsnitligt blot er 8 år, når de begynder på akademier.

De 6 studier der omhandler antal træningstimer er:

·       Ford et al., (2012), The Developmental Activities of Elite Soccer Players Aged under-16 Years from Brazil, England, France, Ghana, Mexico, Portugal and Sweden’.

·       Ford, Ward, Hodges & Williams (2009), The Role of Deliberate Practice and Play in Career Progression in Sport: The Early Engagement Hypothesis’

·       Haugaasen, Toering & Jordet (2014), ‘From Childhood to Senior Professional Football: A Multi-Level Approach to Elite Youth Football Players’ Engagement in Football-Specific Activities’.

·       Haugaasen, Toering & Jordet (2014‘From Childhood to Senior Professional Football: Elite Youth Players’ Engagement in Non-Football Activities’.

·       Hornig, Aust & Gullich (2016), ‘Practice and Play in the Development of German Top-Level Professional Football Players’.

·       Zibung & Conzelmann (2013), ‘The Role of Specialisation in the Promotion of Young Football Talents: A Person-Oriented Study’

2: Træner-ungdomsspiller interaktion

Forholdet mellem træner og barn beskrives i litteraturen som vigtigt for at udvikle talentfulde fodboldspillere. Spillere som oplever et talentudviklingsmiljø som er støttende og har fokus på langsigtet udvikling, oplever større trivsel og er mindre tilbøjelige til at opleve stress. Det fremhæves også at talentudviklingsmiljøer, hvor forventninger (eks. mål og ansvar) er afstemte, via tydelig kommunikation mellem træner og spiller, er afgørende for et godt talentudviklingsmiljø.

Et andet væsentligt element i succesfuld talentudvikling er transition fra ungdom til senior. Generelt viser forskningen, at klubberne har dårlig forståelse for spillernes behov i transitionsfasen. Et studie finder, at personaleroller og ansvar, en strategi for talentudvikling samt netop transitionsfasen er områder, hvor der er store forskelle mellem klubberne. Eksempelvis blokerer manglende kommunikation mellem ungdoms- og seniorafdelingerne udviklingen af spillere til det bedste seniorhold i nogle klubber. Ydermere viser forskningen, at en klar strategi for talentudvikling kan skabe bedre resultater for lavere omkostninger. I den henseende har et studie vist, at en klub, der anvender Stambulovas transitionsmodel (Stambulova, 2003) skaber mere succesfuld transition og fastholder en større del af spillerne end klubber, der ikke har en klar strategi. Dette på trods af, at klubben, der anvendte denne model, blot brugte ca. halvt så mange penge på deres talentarbejde som de øvrige.

De 4 studier der omhandler træner-ungdomsspiller interaktion er:

·       Ivarsson, Stenling, Fallby, Johnson, Borg & Johansson (2015), ‘The Predictive Ability of the Talent Development Environment on Youth Elite Football Players’ Well-Being: A Person-Centered Approach’.

·       Mills, Butt, Maynard & Harwood (2014), ‘Toward an Understanding of Optimal Development Environments within Elite English Soccer Academies’.

·       Mills, Butt, Maynard & Harwood (2014), ‘Examining the Development Environments of Elite English Football Academies: The Players’ Perspective’

·       Morris, Tod & Oliver (2015), ‘An Analysis of Organizational Structure and Transition Outcomes in the Youth-to-Senior Professional Soccer Transition’.

3: Forældrestøtte

Det er bredt anerkendt i forskningen, at forældre har en afgørende rolle i deres barns udvikling i fodbold. Ofte undersøges dette fra barnets perspektiv, men de 2 studier, der præsenteres her behandler, hvordan britiske forældre (samlet 9 mødre og 9 fædre på tværs af to studier) oplever at blive en del af den sociale og kulturelle kontekst, som eksisterer i et fodboldmiljø. Når barnet selekteres og træder ind i et akademimiljø, oplever forældrene, at de nøje skal overveje deres fremtoning i et for dem ukendt miljø. Forældrene oplever, at det er svært at få adgang til at tale med deres barns træner i miljøet. Det beskrives hvordan trænerne sjældent skaber mulighed for, at forældrene kan komme til at tale med dem, da trænerne mener, at deres primære opgave er at fokusere på spillerne. Dette fører til, at forældre primært orienterer sig i miljøet ved at tale med andre forældre. Den sparsomme kommunikation mellem trænere og forældre medfører, at der går lang tid, før der udvikles et tillidsfuldt bånd mellem trænere og forældre, hvilket er en af årsagerne til, at forældrene i begge disse studier oplever, at de har begrænsede muligheder for at involvere sig i deres barns fodboldmiljø. Ydermere peger begge studier på, at forældrene oplever en øget følelse af ansvar og nærhed til deres barn, når det identificeres som en talentfuld fodboldspiller. Dette opstår som følge af, at forældrene reflekterer over deres identitet og deres ansvar som forældre til et barn, der har et fodboldtalent. Konsekvensen af forældrenes øgede refleksion er, at de i høj grad begynder at have mange af de samme følelser for fodbolden som deres barn. Tidligere forskning har ofte påpeget, at det især omkring transitionsfasen, hvor spilleren enten går fra at være en talentfuld ungdomsspiller til seniorspiller eller dropper ud af ungdoms-elitefodbolden, kan være mentalt svært for spillerne. Studierne her fremhæver, at det i forskningen er underbelyst, at transitionsfasen også lader til at påvirke forældrenes identitet.

De 2 studier der omhandler forældrestøtte er:

·       Clarke & Harwood (2014), Parenting Experiences in Elite Youth Football: A Phenomenological Study’.

·       Clarke, Harwood & Cushion (2016), A Phenomenological Interpretation of the Parent–Child Relationship in Elite Youth Football

4: Boglig uddannelse

Artiklen inddrager blot et studie (Christensen og Sørensen, 2009) til at beskrive uddannelses betydning for talentudvikling. Til gengæld er det foretaget i en dansk kontekst. Det danske uddannelsessystem fremhæves som et system, der støtter unge mennesker, der både skal prioritere skole og sport. Det skyldes den fleksibilitet, hvor det gennem Team Danmark ordningen er muligt at forlænge skolegangen med et ekstra år. Det beskrives at have en positiv effekt eftersom det tager noget pres af atleternes skuldre, så de fortsat kan prioritere både deres idræt og skole. I forlængelse heraf beskrives tidspres som den største udfordring for succesfuldt at kombinere uddannelse og fodbold. Her er spillernes selvdisciplin samt psykologisk støtte og ressourcer essentielle værktøjer.

I forskningen beskrives det, hvordan spillerne oplever, at forældrene presser dem til at tage skolen seriøst. Samtidigt med at spillerne ofte ser skolen som et nødvendigt onde, der skal klares for at få lov at spille fodbold. I de fleste tilfælde er spillerne imidlertid klar over, at det vil gavne dem at få en uddannelse, men de er også villige til at acceptere lave karakterer som en konsekvens af deres involvering i fodbold. Der findes dog også eksempler på, at unge spillere dropper ud af skolen for at satse på deres fodbold, og finde deltidsarbejde for at generere større økonomi, der kan hjælpe dem med at fokusere på fodbolden. Blandt spillere der bor langt fra deres klub, oplever de i slutningen af skoleperioden et pres fra deres klub, der ønsker at de skal flytte tættere på træningen, for at undgå at spilde tid på transport. Nogle spillere er i stand til at flytte tættere på klubben uden udfordringer, mens andre får mentale problemer som følge af at flytte hjemmefra tidligt. I forlængelse af diskussionen angående fodbold og uddannelse, mener forfatterne til studiet, at flertallet i befolkningen ikke besidder de evner det kræver at kombinere fodbold og uddannelse ideelt. Derfor vil kombinationen af elite-ungdomsfodbold og uddannelse for mange føre til uddannelsesmæssige, sociale og psykologiske udfordringer som følge af det øgede pres der opstår, når der stilles krav til begge områder. Generelt er det udfordrende for de fleste unge spillere at håndtere at der eksisterer et pres om både at præstere på fodboldbanen og i skolen. Forfatterne til dette studie mener at disse udfordringer skal håndteres i fællesskab mellem dem som arbejder med spillerne i henholdsvis fodbold- og skoleregi.

Det studie der omhandler (boglig) uddannelse er:

·       Christensen & Sørensen (2009), ‘Sport or School? Dreams and Dilemmas for Talented Young Danish Football Players’.

Afslutning

Det mest underbyggede fund på tværs af de sociologiske temaer er, at der i fodbold eksisterer en kultur, hvor der stilles store forventninger og krav til alle involverede, specielt spillerne. I forlængelse heraf, vil vi opfordre til yderligere forskning og vidensopsamling med fokus på at forstå typen og omfanget af disse, samt hvorledes spillere kan cope med disse. Og så er vi tilbage til en snak om sociologi og psykologi, som to sammenfiltrede og vigtige vidensfelter for talentudvikling. Hvordan kan man arbejde med omgivelserne og hvordan kan man arbejde med individet? Her er det afgørende at både forskere og praktikere anvender et fælles sprog indeholdende en fælles forståelse af begreber, hvilket problematiseres indledningsvist.

Referencer:

Christensen, Mette Krogh, and Jan Kahr Sørensen. ‘Sport or School? Dreams and Dilemmas for Talented Young Danish Football Players’. European Physical Education Review 15, no. 1 (2009): 115–133. doi:10.1177/1356336X09105214.

Clarke, Nicola J., and Chris G. Harwood. ‘Parenting Experiences in Elite Youth Football: A Phenomenological Study’. Psychology of Sport and Exercise 15(5) (2014): 528–537. doi:10.1016/j.psychsport.2014.05.004.

Clarke, Nicola J., Chris G. Harwood, and Chris J. Cushion. ‘A Phenomenological Interpretation of the Parent–ChildRelationship in Elite Youth Football’. Sport, Exercise, and Performance Psychology 5, no. 2 (2016): 125–143. doi:10.1037/spy0000052.

Ford, Paul R., Christopher Carling, Marco Garces, Mauricio Marques, Carlos Miguel, Andrew Farrant, Andreas Stenling, et al. ‘The Developmental Activities of Elite Soccer Players Aged under-16 Years from Brazil, England, France, Ghana, Mexico, Portugal and Sweden’. Journal of Sports Sciences 30, no. 15 (2012): 1653–1663. doi:10.1080/02640414.2012.701762.

Ford, Paul R., Paul Ward, Nicola J. Hodges, and A. Mark Williams ‘The Role of Deliberate Practice and Play in Career Progression in Sport: The Early Engagement Hypothesis’. High Ability Studies 20, no. 1 (2009): 65–75. doi:10.1080/13598130902860721.

Haugaasen, Mathias, Tynke Toering, and Geir Jordet. ‘From Childhood to Senior Professional Football: A Multi-Level Approach to Elite Youth Football Players’ Engagement in Football-Specific Activities’. Psychology of Sport and Exercise 15, no. 4 (2014): 336–344. doi:10.1016/j.psychsport.2014.02.007.

Haugaasen, Mathias, Tynke Toering, and Geir Jordet. ‘From Childhood to Senior Professional Football: Elite Youth Players’ Engagement in Non-Football Activities’. Journal of Sports Sciences 32, no. 20 (2014): 1940–1949. doi:10.1080/02640414.2014.970218.

Hornig, Manuel, Friedhelm Aust, and Arne Güllich. ‘Practice and Play in the Development of German Top-Level Professional Football Players’. European Journal of Sport Science 16, no. 1 (2016): 96–105. doi:10.1080/17461391.2014.982204.

Ivarsson, Andreas, Andreas Stenling, Johan Fallby, Urban Johnson, Elin Borg, and Gunnar Johansson. ‘The Predictive Ability of the Talent Development Environment on Youth Elite Football Players’ Well-Being: A Person-Centered Approach’. Psychology of Sport and Exercise 16, no. P1 (2015): 15–23. doi:10.1016/j.psychsport.2014.09.006.

Mills, Andrew, Joanne Butt, Ian Maynard, and Chris Harwood. ‘Toward an Understanding of Optimal Development Environments within Elite English Soccer Academies’. The Sport Psychologist 28, no. 2 (2014): 137–150. doi:10.1123/tsp.2013-0018.

Mills, Andrew, Joanne Butt, Ian Maynard, and Chris Harwood. ‘Examining the Development Environments of Elite English Football Academies: The Players’ Perspective’. International Journal of Sports Science & Coaching 9, no. 6 (2014): 1457–1472. doi:10.1260/1747-9541.9.6.1457.

Morris, Robert, David Tod, and Emily Oliver. ‘An Analysis of Organizational Structure and Transition Outcomes in the Youth-to-Senior Professional Soccer Transition’. Journal of Applied Sport Psychology 27, no. 2 (2015): 216–234.doi:10.1080/10413200.2014.980015.

Stambulova, Natalia. ‘Symptoms of a Crisis-Transition: A Grounded Theory Study’. In Svensk Idrottspykologisk Förening, ed. N. Hassmen, 97–109. Örebro: Örebro University Press, 2003.

Williams, A. Mark, and Tom Reilly. ‘Talent Identification and Development in Soccer’. Journal of Sports Sciences 18, no.9 (2000): 657–667. doi:10.1080/02640410050120041.

Zibung, Marc, and Achim Conzelmann ‘The Role of Specialisation in the Promotion of Young Football Talents: A Person-Oriented Study’. European Journal of Sport Science 13, no. 5 (2013): 452–460. doi:10.1080/17461391.2012.74994.

 

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Relateret indhold

Seneste artikler

International fodboldforskning