AF
Magni Mohr, Professor, Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet. Professor 2, Færøernes Universitet.

Morten B. Randers Lektor, Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet og gæsteprofessor ved Universitet i Tromsø, Norges Arktiske Universitet

Peter Krustrup Professor, Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, Gæsteprofessor ved Exeter Universitet, UK og Shanghai University of Sport, Kina, samt fysisk træner for kvindelandsholdet.

George P Nassis, Adjungeret professor, Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet

De seneste år er international elitefodbold blevet markant mere krævende med højere intensitet og flere turneringskampe, hvilket stiller højere fysiske og mentale krav til spillerne. I 2008/2009-sæsonen blev der spillet omkring 50 turneringskampe for den gennemsnitlige elitespiller, men dette tal er nu oppe på ca. 60 kampe per sæson på europæisk topniveau. For de allerbedste spillere kommer landskampe oveni, hvilket kan resultere i op imod 70 kampe over en sæson. Et velkvalificeret studie gennemført af UEFA har vist, at europæiske topklubber fra sæsonen 2001/2002 til 2013/2014 havde 2-3 dobling af trænings- og kamptid. Men hvordan kommer fremtiden at se ud?

Vi vurderer, at antallet af elitefodboldkampe, samt samlet trænings- og kamptid vil stige yderligere, hvilket vil sætte endnu større fysiologiske og psykologiske krav til elitespillerne. FIFA´s verdensmesterskaber vil blive afholdt med flere hold i fremtiden, og eksempelvis VM i Qatar 2022 vil blive spillet i november og december, hvilket er midt i de fleste europæiske turneringer. Disse ændringer vil øget antallet af “knock-out-kampe” i FIFA-turneringerne og vil medføre flere afgørende kampe med forlænget spilletid, hvilket bliver en væsentlig udfordring for både spillere, trænere og den medicinskestab i elitefodboldhold verden over.

Vi vil nu vurdere, hvordan elitefodbold vil ændre sig over de næste ti år, baseret på udviklingen de seneste år, samt gennemgå hvilke konsekvenser denne udvikling vil have på elitefodboldens organisation, præstation og sundhed. Det overordnede mål er at forberede os på fremtidens elitefodbold.

Taktiske ændringer og spillernes præstationsevne og sundhed

En realistisk vurdering er, at elitefoldbold kommer til at blive spillet med højere tempo i fremtiden, samt at hyppigheden af højintense kampaktioner vil øges. En analyse af VM-slutrunderne fra 1966 til 2010 viste en 35% stigning i antallet af afleveringer per minut, samt en stigning i kamptempo baseret på tracking af bolden på ca. 15%. Hvis vi antager samme udvikling fremover, så vil kamptempoet stige 5-7% frem mod år 2030. Samtidig vil antallet af afleveringer per minut stige til over 16 i 2030, sammenlignet med 10,7 og 14,7 i henholdsvis1966 og 2010. Disse ændringer kommer til at udfordre spillerne betydeligt både fysiologiske og kognitivt. Et videnskabeligt studie af den engelske Premier League har endvidere vist, at mængden af højintense løb og aktioner steg henholdsvis 30 og 50% fra 2006/2007 til 2012/2013, mens en næsten 35% stigning i antal sprints og i sprintdistance blev observeret med store forskelle i udviklingen positionerne imellem. Hvis vi igen antager samme udvikling fra 2012/2013 og frem til 2030, så vil mængden af højintenst løb stige mere end 40% over denne årrække. Vi vurderer, at udviklingen i Premier League repræsenterer ændringerne i andre elitefodboldligaer i verden.

For at vinde kampe vil fremtidens hold prioritere presspil, hvilket vi allerede ser i dag. Det vil resultere i højere og hyppigere aggressivt presspil, samt øget genpres, hvilket også udløser flere omstillinger, hvor mange spillere tvinges til lange sprinter og løb med høj hastighed. Spilpositionerne med mindst fysisk belastning i elitefodbold i 2020 er midterforsvarere og målmænd. Der antages, at disse kommer til at bidrage mere i fremtiden, med midterforsvarere, der vil tage en større og mere aktiv rolle i det offensive spil og målmænd, der kommer at deltage mere i det opbyggende spil. Vi forventer, at disse spilpositioner kommer til at løbe mere med høje løbehastigheder, samt udføre flere afleveringer og spark.

Alt andet lige, vil der være risiko for at den ovennævnte udvikling vil øge skadesfrekvensen, hvis spillerne ikke forberedes specifikt på de øgede krav. Samtidig forventer vi, at kombinationen af højere kampkrav, flere og mere krævende træningspas, øget frekvens af gentagelse af procedurer og medie-deltagelse hos elitespillerne vil provokere øget mental træthed, hvilket videnskabelige evidens også peger imod.

Hvad bør vi gøre?

Fremtidens elitefodboldspillere vil have begrænset restitutionstid med den øgede kampfrekvens, hvilket kan medføre flere skader.

For at beskytte spillerne, bør vi overveje følgende:

a)     Forbered spillerne til fremtidens spil. Spillere skal kunne udføre gentaget højintenst arbejde, hvor der ikke kun fokuseres på antal højintense aktioner, men også på densiteten af disse (dvs. antal højintense aktioner i kortere intervaller). Multikomponenttræning fra computerbaserede algoritmer bør anvendes til at individualisere skadesrisiko specielt for at beskytte imod baglårs- og lyskeskader.

b)     Spillerrekruttering. Ved hjælp at analyser bør de bedst kvalificerede og mest robuste spillere selekteres til de mest udsatte spilpositioner. For at kunne klare de øgede krav, bør spillere med høj mental resiliens prioriteres.

c)     Målinger af skadesrisiko i real time. Dette kan støtte op omkring afgørelser i forhold til spilformation og brug af udskiftere under kampe. Integrationen af real time dataindsamling med tracking-systemer med mikrosensor input ved brug af algoritmer udarbejdet fra kunstig intelligens kommer at være en nødvendighed i fremtidens fodboldklubber.

d)     Fokus på effektive restitutionsstrategier. Positionsspecifik og individuel variation i trætheds- og restitutionsmønstre bør måles og etableres.

e)     Vedligeholdelse af mental sundhed bliver en høj prioritet, og evidensbaserede protokoller til at beskytte spillernes sundhed vil blive implementeret.

Elitefodbolden i 2030 vil ikke være den samme som i 2020

Spillerne vil spille flere turneringskampe per sæson. Turneringskampe vil spilles med meget højere kamptempo og med flere perioder med nær-maksimal arbejdsintensitet med kort restitutionstid. Ændringer i spilformation og taktisk tilgang vil øge det fysiologiske og psykologiske stress, hvilket vurderes at øge skadesrisikoen markant. Derfor bør trænere og den medicinske stab overveje at udvikle nuværende strategier og i højere grad arbejde i takt med ny videnskabelig viden. Endvidere kan fodboldforbund og -klubber bidrage til implementering af træneruddannelser af høj kvalitet, der tager udgangspunkt i fremtidens fodboldsrealitet.

Artiklen er baseret på ny videnskabelig editorial i Scandinavian Journal of Medicine and Science in Sports skrevet af George P. Nassis, Andrew Massey, Philipp Jacobsen, Joao Brito, Morten B. Randers, Carlo Castagna, Magni Mohr og Peter Krustrup. George P Nassis, Morten B Randers, Magni Mohr og Peter Krustrup er alle fodboldforskere i forskergruppen ”Sport og Sundhed” på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Andrew Massey og Philipp Jacobsen leder den medicinske stab i Liverpool FC i den engelske Premier League, Joao Brito er videnskabelig ansvarlig i det Portugisiske fodboldforbund og fysisk træner for Portugals A-landshold,Carlo Castagna er professor på Tor Vegata University i Rom og ansvarlig for træneruddannelser for det italienske fodboldforbund.