Gamechanger

En undersøgelse af KRC Genk – et af Europas mest unikke talentakademier

Den belgiske klub KRC Genk har gennem en årrække tiltrukket sig opmærksomhed på grund af klubbens særlige evne til at udvikle nogle af det største talenter i international fodbold. Men hvad kendetegner klubbens tilgang til talentudvikling? Det har en gruppe danske fodboldfolk undersøgt.

Udgivet:
23/06/2020

Forfatter:
Ekstern
Gæst: Knud Ryom, Mads Ravn, René Düring

AF
MADS RAVN, ungdomsudviklingstræner i Kolding IF
RUNE DÜRING, U19-assistenttræner i FC Midtjylland
KNUD RYOM,  PhD ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet og sportspsykologisk konsulent ved Team Danmark.

Interessen for talentidentifikation og udvikling af professionelle fodboldspillere er markant steget i det seneste årti. Forskning inden for fodbolden og talentudvikling har primært fokuseret på individuel udvikling og eksterne faktorer, der påvirker præstationen. I andre sportsgrene (fx kajak, atletik og sejlsport) har forskning med en holistisk og økologisk tilgang (hvor der tænkes i helheden omkring et talent og ikke talentet selv) undersøgt vellykkede talentudviklingsmiljøer og antydet, at sådanne miljøer ikke kun er unikke, men også deler visse karaktertræk. Ved hjælp af et case studie og den holistisk økologiske tilgang udviklet af Kristoffer Henriksen fra SDU og Team Danmark (Henriksen, 2010), har dette studie undersøgt ungdomsafdelingen i den belgiske eliteklub KRC Genk (Jos Vaessen Talent Academy). Resultaterne antyder, at dette talentudviklingsmiljø i mange henseender er i overensstemmelse med de delte karaktertræk, der findes i andre succesrige miljøer i andre sportsgrene (såsom støtte af sportslige mål fra det bredere miljø og fokus på langsigtet udvikling). To yderligere karaktertræk blev også observeret som unikke for miljøet i Genk. Disse var (a) kulturel bevidsthed og evne til rumme en bred mangfoldighed af spillere på akademiet, og b) åbenhed og deling af viden samt læring på alle niveauer i organisation. Samlet viser vores resultater, at Genk i nogle henseender ikke kun deler karaktertræk med succesrige miljøer i andre sportsgrene, men også unikke karaktertræk, som synes særlige for fodbold-konteksten.

Vi vil nu beskrive de 10 karaktertræk, der er unikke for Genk som talentudviklingsmiljø: 

Støttende træningsgrupper

Trænere og ledere på Jos Vaessen Talent Akademi udtrykte, at støttende træningsgrupper, er vigtigt i deres miljø. Disse værdier synes at være dybt forankret hos personalet på akademiet, og blev tydeliggjort af den tekniske direktør:

“Our values and principles are important, also on the training sessions and not only in matches. We need each other to become better individually. We need each other to become better as a team. Not until we are a team will we have success.” (Citat: Teknisk direktør).

Disse værdier blev også udtrykt i forbindelse med læringsmiljøet, hvor feedback fra trænere og spillere, blev betragtet som betydningsfuldt.

“It is very important—to learn. We learn better, when we are learning together as a group. We support each other. We help each other. When a player is struggling, then it is up to another player to be positive. Give him feedback; well done, try again, do not give up. This is important to us.” (Citat: U15-træner)

At spillerne kunne modtage og give feedback til hinanden, var en central del af træningsmiljøet, og trænerne ønskede, at spillerne skulle tage del i hinandens udvikling, og ikke kun deres egen.

Nære rollemodeller

I KRC Genk fandt vi ikke tegn på, at eliteudøverne udgør nære rollemodeller for ungdomsspillerne, da der var ikke mulighed for, at ungdomsspillerne kunne træne sammen med eliteudøverne, og der heller ikke var kontakt mellem ungdomsspillerne og eliteudøverne.

Vi fandt dog i stedet, at de ældre akademispillere ofte var rollemodeller for de yngre spillere på akademiet. For eksempel blev forskellige aldersgrupper blandet til træning ugentligt. Derudover var flere af trænerne på akademiet tidligere professionelle spillere, og fungerede dermed som rollemodeller på akademiet.

Sportsmål støttes af det omgivende miljø

Generelt fandt vi, at det omgivende miljø i Genk støtter sportsmålene på akademiet. Vi talte med tilskuere, frivillige chauffører og indbyggere i byen Genk, der følte en stærk forbindelse til klubben, og som var stolte af talentudviklingen i KRC Genk.

Personalet på akademiet udtrykte også, at det omgivende miljø har en vigtig betydning for talentudviklingen i KRC Genk. Denne forståelse var dybt forankret hos alle de ansatte, vi mødte på akademiet.

We want to develop whole human beings. You need to talk and think about other things, not only foot, foot, foot [football]. School and girls [or other boys] are also important for a boy, when he is 15, 16 or 17 years old . . . . Family is one, school is two, and Genk football is three. Not only Genk, Genk, Genk. (Citat: Teknisk direktør)

Udvikling af personlige egenskaber og færdigheder

Personalet på akademiet påskønner en holistisk tilgang til talentudvikling, og hjalp spillerne med at tilegne sig personlige færdigheder, til gavn for spillerne i deres sportslige karriere, men som de også kan profitere af i livet generelt. Eksempelvis fortalte trænere og ledere på akademiet om, at spillerne skulle lære at tage initiativ på banen ved at træffe selvstændige beslutninger. Dette observerede vi også i deres øvelser, hvor træningen altid var designet med valg, der tilskyndede spillerne til at træffe beslutninger.

Et andet fund var, at spillerne skulle lære at tage ansvar for deres egen udvikling.

“. . . we are just here to help them to progress, but we are not responsible for their career. It’s not your father, not your mother, it’s not your agent . . . you are responsible for your career, you decide what to do” (Citat: Teknisk direktør).

Dette blev understøttet af individuel træning, hvor spillerne selvstændigt skulle udvælge deres træningsindhold for de kommende 4 uger (f.eks. hovedstød, afslutninger). Herefter blev spillerne inddelt i grupper på tværs af aldersgrupper, og trænede dette fokus én gang ugentligt i 4 uger.

Sociale færdigheder såsom at arbejde sammen og give hinanden feedback, var centrale karaktertræk, for den individuelle udvikling på akademiet. En træner fortalte os:

“The Genk values are important not only here, but also in society. When you go to school, or later when you get a job, it is important to learn working together (. . .) we learn better, when we are learning together as a group. We support each other . . . . Give feedback. “Well done,” “try better,” “cheer up.” It is important.”

Respekt for hinanden, autoriteter, spillet og omgivelserne generelt var også en central del af spillernes individuelle udvikling. En træner fortalte om, hvorfor læren om respekt er betydningsfuld på akademiet.

“Respect for each other. No bullying each other. Whether you are Muslim, Catholic, brown, white, homosexual, it does not matter. Everybody at Genk: Dunkel blau [dark blue, the colour of their jersey, ed.] blood! That is the main thing, which connects us in Genk.”

Alsidig træning

Vi fandt ingen tegn på træning, der muliggjorde diversificering i andre sportsgrene. Genks akademi har færdighedstræning eller tematræning (f.eks. tekniske eller taktiske evner). Dette var en del af den ugentlige træning for alle spillere, så spillerne selv kunne vælge et særligt træningsområde, hvor de modtager feedback fra trænere. Dette initiativ blev navngivet ”linjentraining”. I KRC Genk kræver de af deres spillere fokuserer helt på én sport: fodbold. Alligevel så vi eksempler på diversificering inden for fodbold, såsom at spille på ny position og med forskellige taktikker for at udvikle forskellige færdigheder inden for fodbold.

Integration af indsats

Akademiet har et integreret samarbejde med den lokale skole, Sint-Jan Berchmans College. Det er typisk kun en lille procentdel af akademiets spillere bliver faktisk professionelle spillere, og derfor skole skal rangeres højere end fodbold. Direktøren for akademiet udtrykte det således:

” Because they [the players] have to work until they are 60, 65 years old and do not have job insurance. Okay, football for a few may become your job and it might be your job until you are 35 years. However, what about after? What will you do for 30 years after football? (. . .) Our work is to wake up the boys. Now it is a dream, but it is not reality. For some people it will become reality, but not now.”

Akademiet har tre skolerådgivere, der er tildelt klubben der besøger akademiet ugentligt for at hjælpe spillerne med lektier eller skolerelaterede aktiviteter og problemer. Desuden har akademiet en skolekoordinator, der er ansvarlig for kommunikationen og samarbejde mellem skole og akademi. Samlet set understøtter dette det tætte samarbejde mellem skole og akademiets personale. Desuden er der 35 chauffører, der tager spillerne fra skole til hjem og til akademiet, og som endda hjælper spillerne med de daglige opgaver og det udgør et klart tegn på, at akademiet laver en indsats for at hjælpe spillerne med at opleve et integreret miljø.

Langsigtet udvikling

I uddannelsen af spillerne er den langsigtede udvikling en måde at fokusere på indhold og alders relateret træning fremfor at fokusere på tidlig succes og resultater. I Genk er det klubbens vision at uddanne akademispillere til at blive professionelle spillere på deres første hold. Mindst to spillere for hvert år plads i førsteholdsholdstruppen. Den tekniske direktør kom med følgende omkring langsigtet udvikling:

”When a player develops, he gets the chance to be with the first team, because in the first team, there are always two places selected for academy players. It is our decision as a club that two spaces have to be for academy players. If Pep Guardiola was our new first team coach, saying: “. . . no, no, no, I need this, this and this.” We would say: “okay Pep you do what you want (. . .) but you have to find two spots for academy players.”

Trænerne og ledere på akademiet fokuserer på den langsigtede og holistiske udvikling af den enkelte spiller, fordi de tror, det vil hjælpe deres spillere. Desuden bliver spillerne opfordret til at tage risici og turde gøre fejl, selvom det betød at tabe en kamp. Fejl har kortsigtede konsekvenser, men det er vigtigere at lære af de fejl for at udvikle sig på akademiet. For at sikre den langsigtede udvikling af spillere, så er alle spillere garanteret 70% af den samlede spilletid i en sæson. Det var også almindeligt i Genk at lade spillerne spille i uvante positioner på banen, selv imod gode konkurrenter i deres liga.

Stærk og sammenhængende gruppekultur

Væggene på akademiet viser billeder af det tidligere akademi spillere, der har opfyldt deres drømme og bliver professionelle fodboldspillere. Sådanne billeder understreger og viser, at klubbens vision er at udvikle professionelle fodboldspillere. Den teknisk direktør ved akademiet sagde følgende om denne vision:

“Our vision for the academy is to develop players that are valuable to the first team. That is our goal. Our goal is to have an average of 11 or 12 players from the academy in the first team.”

Trænerne på akademiet var stolte at fortælle os om spillere som Kevin De Bruyne, Thibout Courtois og Christian Benteke (såvel som andre), der var kommet igennem akademiet. Forældre til spillerne på akademiet informerede os om, at de valgte Genk fordi klubben er kendt for at udvikle spillere og give dem en chance på førstehold. Den tekniske direktør for akademiet fortæller om hvordan han samarbejder med den tekniske direktør for klubbens første hold:

” . . . I’m very involved with the technical part of the club. Not only the academy but also the first team . . . with the technical director of the 1st team of the club. (. . .) The connection I have with them, the board, also with the director of the academy, you feel that it’s not the academy and the first team separately, no, we are together.”

En anden måde visionen forstærkes på er gennem spillernes tøj. Akademiet har klare regler for, at spillere kun spiller i sorte støvler. Trøjen skal også ned i deres shorts, sokkerne må ikke trækkes over knæene, og det er ikke tilladt at bære øreringe, have tatoveringer eller bære kasketter på akademiet. Desuden er aspekter som disciplin, at komme til tiden, påklædning og opførsel på og uden for akademiet, en vigtig del af regelsættet i Genk.

Denne disciplin er forbundet med en af de stærkeste og vigtigste værdier i akademiet og lokalområdet (et gammelt mineområde), nemlig hårdt arbejde, hvilket også er synlig på et skilt i fitnesslokalerne, der siger:

”Hard work beats talent, if talent does not work hard.”

Hårdt arbejde ligger implicit i kulturen hos minearbejderne i Genk og omgivelserne omkring akademiet.

“For us it’s very important that the culture of our club is the DNA of mine working people: Hard work, being modest and yet not shy. Working hard, that is the base!” (Teknisk direktør)

Kulturel sensitivitet

I KRC Genk fandt vi, at akademiet tager store hensyn til spillernes kulturelle baggrund og interagerer med denne. Dette blev tydeligt på flere forskellige måder i miljøet, såsom at trænerne gav feedback og instruktioner på både flamsk og fransk. På den måde anerkender Genk flere forskellige kulturer, og som sammen med deres egen kultur (minearbejder kultur) skaber en integreret multikulturel klub, der er kulturelt kompetente.

Et udtryk for dette, er trænernes accept af spillernes individuelle forskelle både på og uden for banen. U11-U14-koordinatoren understregede, at værdien af mangfoldighed, og at klubben brugte dette konstruktivt.

“We are from the north and they are from the south, we say. The mentality of the French is more emotional (. . .) we Flemish we are more closed, humble. However, it is also a good combination. We can learn from each other what the strong traits of the Flemish and the French are.”1

Kombinationen af den franske og flamske kultur vurderes som en styrke, i det begge kulturer bidrager til miljøet, og den enkelte spillers udvikling. Fordelen ved denne multikulturelle tilgang er, at klubben udvikler en bred vifte af spillere, som hver har sit særpræg og bidrager til miljøet.

Åbenhed og vidensdeling

Trænere og ledere på fodboldakademiet i Genk var store tilhængere af at dele viden med andre klubber og trænere. De tror at deres ekspertise og åbenhed er en nødvendig for udviklingen af akademiet, og at det vil gavne akademiets langsigtede mål og hjælp til at opfylde klubbens vision. Denne tilgang bliver stadigvæk mere almindelig i mange Belgiske ungdomsklubber, hvilket afspejles i det faktum, at de (Belgiske klubber) mødes månedligt for at diskutere den kontinuerlige forbedring af belgisk fodbold samlet. Disse møder er meget vigtige, inkl. regelmæssig deltagelse af landstræner Roberto Martinez. Akademiets direktør understreger det med følgende citat:

”If Brugge [Bruges] and Anderlecht are getting stronger, it is also good for us. It means the players in Belgium are getting stronger (. . .) so it is no problem, of course we are happy that the national team is doing well, it means that the academies are doing well!”

Klubben er åben for nye perspektiver og viden, ikke kun eksternt men også internt. Under vores besøg i klubben, afholdt de et trænerkursus og ungdomstrænere (fra andre klubber omkring Genk) som organiserede en træningssession for børn, hvorefter de fik feedback fra Genks professionelle trænere. Genks U16-coach udtrykte sin iver til at lære ny viden, forbedre og lære af andre trænere: “… we have every week coaches here, from the entire world. They learn from us. In addition, we learn from them, we learn from coaches from Ajax, from Lubin, and how they think football.”

Konklusion

Formålet med vores studie var at give idéer til fodboldtrænere og ledere omkring talentudvikling i fodbold. Det gjorde vi ved at undersøge et unik og meget succesrige akademimiljø i Genk, Belgien, der på mange områder er sammenlignelig med Henriksens (2010) ramme for en holistisk og økologisk talent udvikling, set i forhold til bestemte karaktertræk for det enkelte miljø. Resultaterne af vores studie indikerer at de fleste af disse karaktertræk (fx udvikling af psykosociale færdigheder, fokus på langsigtet udvikling, stærk og sammenhængende organisationsstruktur og integration af indsatser), som foreslået af Henriksen, manifestere sig i akademi i Genk, og at dette udgør en mulig forklaring til akademiets succes med at udvikle professionel fodboldspillere. Tre karaktertræk (diversificering i træning, nære rollemodeller og mulighed for egne initiativer) blev ikke fundet i identiske versioner i Genk, men i tilpassede versioner meningsfulde i deres kontekst. Ud over de 8 oprindelige karaktertræk fra Henriksens teori (2010), er akademiet i Genk præget af 2 yderligere karaktertræke: a) en åbenhed og opretholdelse af en kultur om at dele om viden og at samarbejde med folk uden for deres organisation, samt b) en respekt for udvikling af kulturelle kompetencer og kulturel sensitivitet i organisationen, hvilket antyder at spillere af forskellige kulturel baggrund med succes bliver integreret i organisationen.

Mere om emnet: 

Læs original artikel om emnet her

Læs mere om Kristoffer Henriksens holistisk talentudviklingsmodeller og miljøernes karaktertræk via dette link

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn

Relateret indhold

Seneste artikler

International fodboldforskning