Gamechanger

Euro 2020 – et kvantitativt blik på de danske spilleres præstationer i de første fire kampe

Tjekkiet venter på Danmark i 1/4-finalen ved Euro 2020 og vi kigger på tallenes tale efter de fire første kampe med Danmark. I den tredje artikel i GameChangers artikelserie med fokus på kvantitativ analyse af Euro 2020, beskriver vi en række statistikker fra de første fire danske kampe. Hvilken dansk spiller løber hurtigst? Hvem har løbet længst? Hvem har spillet flest afleveringer og hvem har driblet mest?

GameChanger gennemgår Euro 2020 i en artikelserie.

Artiklerne har hver sit tema, hvor det fælles udgangspunkt er den kvantitative tilgang. Det er tallenes tale, der er i fokus. Vi præsenterer tallene og overlader konklusionerne til læserne.

De tre artikler har følgende temaer:

  1. Det offensive spil – vi har bolden
  2. Det defensive spil – de har bolden
  3. Danmarks hold

 

Dette er den tredje af de tre artikler. Teamet i denne artikel er det danske hold med fokus på de enkelte spilleres præstationer.

 

De hurtigste spillere

Den danske spiller, der har registreret den hurtigste sprint er Andreas Christensen med 33,3 km/t. Figur 1 viser registreringerne for de 5 hurtigste danske spillere:

 

Figur 1: De hurtigste danske spillere (Kilde: uefa.com)

 

Det er værd at bemærke, at da de registrerede hastigheder er målt i kamp, så afspejler målingerne ikke spillernes tophastighed. Under kampe er den målte hastighed afhængig af mange forhold, der påvirker hastigheden, så spillerne ikke kan nå deres maksimale fart.

Spillerne med de højeste hastigheder under Euro 2020 er to forsvarsspillere LeonardoSpinazzola fra Italien og Loïc Négo fra Ungarn. De er begge noteret for en hastighed på 33,8 km/t. 

 

Figur 2: De hurtigste spillere under Euro 2020 (Kilde: uefa.com)

 

Som det fremgår af figur 2, så er Andreas Christensen nr. 6 på listen over de hurtigste spillere i turneringen. Næste dansker på listen er Martin Braithwaite, Jens Stryger Larsen og Jonas Wind på en 59. plads.

 

Hvem løber længst?

Blandt de danske spillere er det Joakim Mæhle, der har tilbagelagt den længste distance i de første fire kampe:

 

Figur 3: De danske spilleres tilbagelagte distance (Kilde: uefa.com)

 

Som det fremgår af figur 3, så har Joakim Mæhle tilbagelagt 41,5 km, mens Pierre-Emile Højbjerg kommer ind på andenpladsen med 40,6 km.

Det er værd at bemærke, at ikke alle spillere har spillet lige mange minutter, og igen er Andreas Christensen placeret højt på listen med 36,7 km.

 

Turneringens mest løbende spiller hidtil er Østrigs Marcel Sabitzer med 48,7 km for 4 kampe og en forlænget spilletid på 30 minutter. 

 

Figur 4: De mest løbende spilleres tilbagelagte distance (Kilde: uefa.com)

 

Den mest løbende spiller i de fire første spillerunder á 90 minutter er tjekkiske Tomáš Souček med 46,3 km; et gennemsnit på godt 11,5 km/kamp.

 

Pasningsspillet

Pierre-Emile Højbjerg er den danske spiller, der har udført flest afleveringer i turneringen med 294, hvoraf 87% (255) er havnet hos en medspillere.

 

Figur 5: De danske spilleres afleveringer (Kilde: uefa.com)

 

Figur 5 viser også, at Andreas Christensen med 216 afleveringer er den næstmest afleverende danske spiller.

 

Sammenlignet med alle turneringens hold er der et stykke op til Spaniens Aymeric Laporte, der med 403 afleveringer er den mest afleverende spiller i turneringen.

Figur 6: De mest afleverende spillere efter fire spillerunder (Kilde: uefa.com)

 

Ikke uventet er det spanske spillere, der topper listen i figur 6. Det skal dog bemærkes, at Spanien har spillet fire kampe + 30 minutters forlænget spilletid i modsætning til f.eks. Tyskland og Portugal.

 

Driblinger

Endelig er det muligt at kigge på antallet af driblinger blandt de danske spillere.

Figur 7: De danske spilleres driblinger (Kilde: uefa.com)

 

Som det kan aflæses af figur 7, så er Joakim Mæhle den mest driblende danske spiller med 21 driblinger. Han forfølges af Martin Braithwaite med 17 dribliger og Mikkel Damsgaard med 13 (dog kun for tre kampe).

 

Figur 8: De mest driblende spillere (Kilde: uefa.com)

 

Set over alle hold er det kun Kylian Mbappé, der har flere driblinger end Joakim Mæhle og Martin Braithwaite.

 

Der er mulighed for at dykke meget længere ned i disse data på uefa.com, hvor der er en lang række supplerende statistikker.

Her kan det f.eks. også konstateres, hvilke spillere, der oftest tackler, clearer, afslutter og er oplægger til scoringer.

 

Yderligere statistikker

 

theanalyst.com er det ligeledes muligt at hente omfattende statistisk materiale om alle turneringens spillere.

Her kan det f.eks. konstateres, hvem der har skabt flest chancer i åbent spil, Expected Assists (xA) for samtlige spillere, bolderobringer og hvem der har drevet bolden længst fremad pr. aktion.

 

På Total Football Analysis er det muligt at hente statistiske analyser for de enkelte kampe. Fra kampen mellem Danmark og Wales kan analysen downloades her.

 

 

Kategori:

Udgivet:

28/06/2021

Forfatter:

Relateret indhold