Gamechanger

Har spillere med ungdomslandsholdserfaring, større sandsynlighed for at spille fodbold på allerhøjeste niveau? Det har to norske forskere undersøgt på baggrund af data fra flere europæiske lande, heriblandt Danmark.

Deres konklusion er, at sammenhængen mellem præstationer på ungdomsniveau og en succesfuld seniorkarriere ikke er givet. Forfatterne til artiklen fremhæver, at deres fund bør få fodboldorganisationer til at revurdere strategien for talentidentificering og -udvikling.

Den relative alderseffekt (RAE) er et alment anerkendt fænomen i konkurrencesport og kan være forbundet med tabet af fremtidige topfodboldspillere. Mens RAE i herrefodbold viser en overrepræsentation af relativt ældre spillere født kort efter en skæringsdato, er de fleste tidligere undersøgelsesresultater i kvindefodbold inkonsekvente.

En tysk undersøgelse viser, at der er en RAE på tværs af alle spillere, da der er en overrepræsentation af spillere født i begyndelsen af året. I en detaljeret sammenligning er RAE mere udtalt i herrefodbold end i kvindefodbold.

En norsk undersøgelse har undersøgt fodboldtræneres kriterier for talentidentifikation. Resultaterne af undersøgelsen viste, at fodboldens kompleksitet gør det til en meget udfordrende opgave at identificere de mest talentfulde spillere, der vil fortsætte med at lykkes på seniorniveau fra en tidlig alder.

Trænernes overordnede perspektiv er i tråd med tidligere forsknings definition af et talent som en person, der besidder evner over gennemsnittet. Især tekniske og taktiske færdigheder, såsom boldkontrol, driblinger, afleveringer, kreativitet, positionering og beslutningstagning, har vist sig at være gyldige prediktorer for fremtidig succes. Flere af trænerne i denne undersøgelse fremhævede også spilforståelse og positionering som vigtige taktiske kvaliteter.

Hvis man drømmer om medaljer, pokaler og en lang, glorværdig sportskarriere, så glem alt om tidlig specialisering og hård træning. Børn og unge skal ikke leve et liv som elitesportsatleter. Det er ikke vejen til verdensklasse, men derimod vejen til tidlig deroute, skriver Kristoffer Henriksen og Peter Jensen fra Team Danmark i dette indlæg.

‘Læringsstile’ refererer til ideen om, at enkeltpersoner er forskellige i, hvordan de lærer og i den instruktionsmåde, der er mest effektiv for dem. Disse forskelle i læringspræferencer klassificeres efter bestemte ‘stilarter’, som ifølge den fremherskende hypotese, bør matches med bestemte formater af læringsaktiviteter.

Der er ikke empirisk evidens til brug af læringsstile inden for sport, coaching og træneruddannelse.  Det er ikke kun uklogt at stole på læringsstile i praksis, men kan endda være restriktivt og skadeligt. Det skriver Dr. Anna Stodter, der har forsket i læring og primært i, hvordan trænere lærer.

Psykologien bør være helt centralt i moderne fodboldmiljøer. Ikke at det skal hæves til et piedestal og diktere hvordan og hvorledes præstationsudvikling skal foregå. I stedet for kan psykologien agere support til stort set alle andre aktører i miljøet.

Mental sundhed er alles opgave. Alle i klubben “ejer” denne opgave og det ansvar, der er forbundet med opgaven. Det er oftest trænerne eller fysioterapeuten, der spotter mentale forandringer i spillerne, fordi de ser spillerne langt oftere. En af de bedste tilgange er, at sportspsykologen arbejder på systemisk niveau, og støtter de forskellige processer i klubben. Det skriver Niels Feddersen i denne artikel, der er et udsnit af den igangværende forskning i hvordan psykologien benyttes i fodbold. I det seneste år har vi, Stig Arve Sæther (NTNU), Martin Littlewood (LJMU), Francesca Champ (LJMU) og Niels Feddersen, forsket i sportspsykologi i engelske fodboldklubber.

Alle vil gerne undgå idrætsskader, men at man ligefrem skal kunne beregne sig frem til et træningsprogram for at begrænse antallet af skader, det er en myte. Men der er alligevel en ganske enkel løsning.
Det har tidligere været fastslået som en sandhed, og også blevet brugt flittigt rundt omkring i verden, at hvis du vil undgå skader, så skal du træne dig op uge efter uge ved at øge træningsmængden med en fast procentdel. Det viste australske forskere for godt 10 år siden. Nu har norske Torstein Dalen-Lorentsen testet modellen, og han er kommet frem til et andet resultat.

Når spillerne inddeles efter deres fødselsdato og alder, så rammer det uvilkårligt en række spillere med risiko for, at dansk fodbold oplever et talentspild. Relativ alderseffekt (RAE) og relativ væksteffekt (RVE) er to måder at anskue problematikken på. Ved at inddele spillerne efter deres modenhed kan spillerne udfordres på andre måder og dette kan være med til at skabe et frodigt udviklingsklima. En svensk artikel på idrottsforskning.se gennemgår flere videnskabelige studier i relativ alderseffekt og RVE og giver blandt andet konkrete bud på, hvordan man kan estimere en spillers biologiske modenhed.