Det er et klassisk scenario i de fleste fodboldkampe. Når det forsvarende hold begår et frispark tæt på eget straffesparksfelt, bliver der linet op til frispark, der potentielt kan blive farligt. Mens det angribende holds spillere lægger bolden til rette og koordinerer det kommende spark, vil det forsvarende hold som regel stille op i en mur, der skal forsøge at gøre det sværere for skytten at ramme målet. Men muren er ikke kun en hjælp for målmanden – den ellers så ofte benyttede frisparksmur kan også gøre det sværere for keeperen at redde bolden. Det viser et studiet foretaget af forskere fra Queen’s University og Ulster University i Nordirland, offentliggjort i december 2020.
Ved hjælp af Virtual Reality-teknologi har forskerne undersøgt forskellige aspekter af frisparkssituationer og vurderet, hvordan frisparksmuren kan påvirke målmandens udsyn og dermed muligheder for at redde bolden.
Det nordirske studie viser således, at det var tydeligt, at muren kan have negativ effekt for målmanden, for når han/hun først ser bolden sent, bevæger han/hun sig også senere og har kortere tid til at komme i vejen for bolden. Uden muren kan målmanden derimod få hænderne tættere på bolden og redde flere gang end med en mur. Studiet påpeger således, at muren var mest nyttig, når det handlede om hurtige frispark og for frispark, der kræver bevægelse for hele målmandens krop.
Forskerne peger i deres studie ligeledes på, at tendensen med en ekstra mur fra det angribende hold – der ifølge reglerne mindst skal stå en meter fra det forsvarende holds mur – også kan være et effektivt våben i forhold til at blokere udsynet for målmanden. Anbefalingen fra forskerne lyder således på, at målmanden skal forsøge at sikre sig så godt udsyn som muligt, mens det angribende hold naturligvis skal forsøge at begrænse. Og som forskerne påpeger, frisparkssituationer derfor fortsat være en kamp mellem kat og mus – målmand og angribe.
En letlæselig artikel om studiet kan læses hos The Conversation via dette link.
Hele den videnskabelige forskningsartikel kan findes hos journals.plos.org via dette link.
