Af: Oskar D. Brøndumbo, Rasmus Porse & Søren Bennike
DBU Projekt og Analyse
Har spillere med ungdomslandsholdserfaring, større sandsynlighed for at spille fodbold på allerhøjeste niveau? Dette indlæg præsenterer konklusionerne fra artiklen, “Youth International Experience Is a Limited Predictor of Senior Success in Football: The Relationship Between U17, U19, and U21 Experience and Senior Elite Participation Across Nations and Playing Positions” af Henrik Herrebrøden fra University of Oslo og Christian Thue Bjørndal fra Norwegian School of Sport Sciences. Artiklen fokuserer på drenge-/herre-spillere. Find link til artiklen her.
Introduktion
Atleters præstationer på ungdomslandshold anses ofte for at være en indikator for landes produktivitet i udviklingen af talenter, samt sandsynligheden for fremtidig international succes på seniorniveau i sporten. Sammenhængen mellem præstationer på ungdomsniveau og en succesfuld seniorkarriere er dog ikke givet, hvilket det aktuelle studie, der behandles i dette indlæg, vidner om. Helt konkret beskæftiger studiet sig med sammenhængen mellem ungdomslandsholdserfaring og senere super-elite-deltagelse for danske, norske, svenske, belgiske, tyske og portugisiske herrefodboldspillere.
Gennem onlinefodbolddatabaser er 1482 herrefodboldspillere fra årgang 1990-1995 blevet identificeret. Kriteriet for samplet har været, at spillere henholdsvis har haft erfaring på et internationalt niveau, herunder optrådt for U17-, U19-, U21- og/eller A-landshold. Baseret på deltagerdata, om antal optrædener på landsholdsniveau, er en faktoranalyse efterfølgende blevet foretaget med henblik på at skabe et konkret mål for, hvad super-elite-niveau er, samt fremadrettet at kunne anvende målet som komponent i analysen af sammenhængen mellem ungdomslandsholdserfaring og senere super-elite-deltagelse. Resultatet af faktoranalysen fremhæver tre signifikante og positivt korrelerede kategorier, der overordnet danner outcome-komponenten ’super-elite-niveau’. Disse kategorier repræsenterer henholdsvis seniordeltagelse i Champions League (CL), Europa League (EL) og på A-landsholdet, hvilke ifølge artiklens forfattere ligeledes bør anses som de mest prestigefyldte præstationer at opnå inden for elitefodbold.
Sammenhængen mellem ungdomslandsholdserfaring og super-elite-deltagelse
Med henblik på at identificere prædiktorer for eliteseniordeltagelse, opstiller forfatterne forskningsspørgsmålet: Hvad forudsiger om spillere vil opnå super-elite-status (at optræde på A-landshold, i CL og/eller EL)? Hovedprædiktorerne, der analyseres i forhold til dette spørgsmål defineres som ungdomslandsholdsdeltagelse på U17-, U19- og U21-holdet. Variablene undersøges både kategorisk (har spilleren optrådt på et U-landshold – ’ja’ eller ’nej’) og numerisk (antal optrædener på U-landshold). Endvidere inddrages spillerkarakteristika – nationalitet og position på banen, med henblik på at undersøge, hvilken påvirkning disse kunne have på hovedprædiktorerne.
Resultater
Til besvarelsen af forskningsspørgsmålet fremstilles resultater efter variablen; ungdomslandsholdsdeltagelse på U17-, U19- og U21-holdet. For analysen af den kategoriske variabel – om spilleren har optrådt på et U-landshold – fremhæves to signifikante sammenhænge 1) U19-landsholdsdeltagelse og fremtidig super-elite-status, 2) U21-landsholdsdeltagelse og fremtidig super-elite-status. Således udgør deltagelse på et af de to ungdomslandshold altså en prædiktor for, at spilleren senere vil optræde på et super-elite-niveau, mens U17-landsholdsdeltagelse ikke gør. Blandt de to signifikantkorrelerede prædiktorer fremstår effekten af prædiktoren, U19-landsholdsdeltagelse, dog mindre end U21-landsholdsdeltagelse. En spiller har således 2,78 gange større chance for at optræde på super-elite-niveau, når han tidligere har repræsenteret et U19-landshold, end hvis han ikke havde. Hvis spilleren har repræsenteret et U21-landshold, vil spillerens sandsynlighed for senere at optræde på super-elite-niveau være 11,21 gange større sammenlignet med de spillere uden U21-landsholdsdeltagelse. Desuden peger resultaterne på, at U19-landsholdsdeltagelse kun fremstår som en signifikant prædiktor for senere super-elite-status i Top Nationer som Belgien, Tyskland og Portugal (lande på UEFA’s top 10 country coefficients list i 2020/2021-sæsonen[1]) og således ikke i Skandinavien (Danmark, Norge og Sverige). U21-landsholdsdeltagelse er gennem hele samplet en signifikant prædiktor for senere super-elite-status uafhængigt af spillerkarakteristika, og spillerens nationalitet og position ikke har betydning for denne sammenhæng.
For analysen af den numeriske variabel – kan antallet af optrædener på U-landshold forudsige, om spilleren opnår super-elite-status? – finder forskerne en positiv og næsten eksponentiel sammenhæng mellem antallet af U21-optrædener og sandsynligheden for at opnå super-elite-status. Det vil sige, jo flere U21-kampe spilleren optræder i, jo større bliver spillerens chance for at opnå super-elite-status.
Gennem en kondenseret analyse af det danske datasæt (238 spillere) finder forfatterne, Herrebrøden og Bjørndal, samme tendens som for den skandinaviske data: kun U21-erfaring kan både kategorisk og numerisk forudsige senere super-elite-status. Sandsynligheden for senere super-elite-status for en dansk spiller med U21-erfaring er 16 gange større end for en spiller uden U21-erfaring. Bemærk at denne analyse ikke indgår i forskningsartiklen, men er blevet tilføjet denne GameChanger artikel.
Selvom forfatterne ikke finder en signifikant sammenhæng mellem U17- og U19-landsholddeltagelse i Danmark og efterfølgende super-elite-status, viser datasættet, at langt størstedelen af de danske spillere der opnår super-elite-status, har været udtaget til U17- og U19-landsholdet. Eksempelvis har de nuværende landsholdsspillere, udtaget til Nations League kampene mod hhv. Frankrig, Østrig og Kroatien (juni 2022), – Nicolai Boilesen, Pierre Emil Højbjerre, Christian Eriksen, Jens Stryger Larsen, Christian Nørgaard, Martin Braithwaite og Yussuf Poulsen – alle U17- og U19-landskampe. Omvendt har Peter Ankersen ingen kampe for hverken U17-, U19- eller U21-landsholdet, men 64 kampe på super-elite-niveau, heraf 27 A-landskampe.
Refleksioner
I det aktuelle studie er U17-landsholdsdeltagelse ikke en prædiktor for senere international elitefodbolddeltagelse. Det kan bl.a. skyldes, at unges fodboldpræstation ofte er influeret af deres fysiske og psykiske modenhed, der bunder i kronologisk og biologisk alder. I dansk fodbold taler vi om relativ alderseffekt og relativ væksteffekt. Dette sætter umiddelbart en række begrænsninger for at systematisere talentidentificeringen på tidlige ungdomslandshold. Dertil skal det understreges U-landsholdene som bekendt defineres af årgange, hvilket ikke er tilfældet for A-landskampe eller optrædener på hold der konkurrerer i Europa League eller Champions League.
Læs mere om relativ alderseffekt her.
Læs mere om relativ væksteffekt her.
Opsummering og perspektiv
Artiklen konkluderer, at der ikke findes en sammenhæng mellem U17-landsholdsdeltagelse og senere deltagelse i super-elite-niveau, mens U19-landsholdsdeltagelse kun er en signifikant prædiktor i en national kontekst blandt topnationerne (Belgien, Tyskland og Portugal), hvor Danmark altså falder udenfor denne kategori. Den stærkeste prædiktor for senere super-elite-niveau forekommer ved U21-landsholdsdeltagelse, hvor sandsynligheden for at spille på et super-elite-niveau er 11,21 gange større end for de spillere, der ikke har optrådt på et U21-landshold. Desuden øges sandsynligheden for at opnå super-elite-status yderligere i takt med, at antallet af optrædener på U21-landsholdet stiger.
Forfatterne til artiklen fremhæver, at deres fund bør få fodboldorganisationer til at vurdere strategien for talentidentificering samt -udvikling. Herrebrøden & Bjørndal noterer, at man bør bruge færre ressourcer på at hjælpe den mindre gruppe af unge ungdomslandsholdsspillere, således at flere ressourcer kan tildeles initiativer, der promoverer rekruttering, deltagelse og udvikling for en bredere gruppe. Gennem en omfordeling af ressourcer ville større fordele potentielt også opnås uden at gå på kompromis med udvikling af elitefodbold, mener forfatterne.
