GameChanger

Inspiration: Hvordan ser fodbolden ud i 2030?

Gennem årtier har fodbolden været i konstant udvikling og forandring, og hvis vi kigger ud i fremtiden, ser tendensen ud til at fortsætte. Spillet bliver hurtigere, vi kommer til at se flere afleveringer og der dødboldsituationer får større betydninger. Der er nogle af konklusionerne i en artikel fra Barcelona Innovation Hub, som vi her linker til.

Det er ikke mange måneder siden, at vi trådte ind i et nyt årti. Vi ser dermed ind i en ny dekade, hvor det bliver interessant at følge udviklingen inden for en række områder – herunder også fodbolden. For i løbet af de seneste 60 år har fodbolden udviklet sig markant, og for hvert nye årti er der sket forandringer i spillets udforming. Det vil sandsynligvis fortsætte.

I en artikel på Barcelona Innovation Hub sætter man nu fokus på fodboldspillets udvikling og stiller spørgemålet: Hvordan ser fodbolden ud i 2030? Kigger man tilbage i tiden, kan man konstatere, at spillet konstant er blevet hurtigere og mere tempofyldt, og det er bare en af de tendenser, man forventer vil fortsætte.

Ud fra særlige beregninger og modeller, giver artiklen således et bud på, hvordan vi i fremtiden vil se et hurtigere spil med flere pasninger på kort tid, men det er også sandsynligt, at holdene fremover vil bruge mere tid på dødbolde, som får større og større betydning.

Artiklen rummer således flere interessante konklusioner og bud på fremtidens fodbold, som er relevante at være opmærksom på, hvad enten man er cheftræner, fysisk træner eller klubledelse.

Hele artiklen om fremtidens fodbold kan læses hos Barcelona Innovation Hub via dette link

Kategori:

Udgivet:

14/05/2020

Forfatter:

Relateret indhold