Hvordan sikrer man den bedst mulige læring, så man som sportsudøver udvikler sig bedst muligt og tilegner sig nye færdigheder? Det spørgsmål er relevant i de fleste sportsgrene, for læring er en kompleks størrelse, for det handler ikke udelukkende om mængden af tid, man bruger på træningsbanen.
Det handler også om, hvordan man træner, og derfor er det interessant at undersøge, hvordan topatleter træner og indlærer færdigheder, der bringer dem i toppen verdenseliten. I en artikel hos DR Sporten undersøger man, hvordan hjernen og kroppen bedst muligt tilegner sig ny viden, for læring handler ikke kun om antallet af træningstimer.
DR Sporten har talt med Richard Thomas, der er sportsfysiolog hos Team Danmark, som sætter læring ind i et kognitivt perspektiv og fortæller om, hvordan man bedst muligt kan træne for at opnå perfektion inden for et område.
“Hvis du laver noget der kan få pulsen op lige bagefter, kan det forbedre din evne til at genkalde øvelserne fra din træning. Så hvis du har fokus på din teknik til træning, og bagefter går over til et højintenst sprint, eller cykling i 15-30 minutter, kan det hjælpe din læringsproces,” siger Richard Thomas til DR Sporten.
I samme artikel fortæller en række sportsudøvere, hvordan de har trænet specifikke dele af deres idræt for at nå verdenstoppen, ligesom Cristiano Ronaldos frisparksekspertise bliver brugt som et eksempel på, hvordan man kan træne en specifik ting til verdensklasse.
Hele artiklen kan læses via dette link.