Inden længe er 2019 forbi, og dermed er det tid til at gøre status for et begivenhedsrigt år i fodboldens verden. Således også i dansk talentudvikling, hvor DBU’s forskellige herreungdomslandshold har været involveret i massevis af kampe og turneringer med gode resultater til følge.

Faktisk har 2019 været et forrygende år på resultatsiden, og det sætter Gamechanger fokus på i årets sidste podcast. Vært Martin Davidsen har selskab af DBU’s talentudvikingschef Flemming Berg og den nuværende U18- og U20-landstræner Lars Knudsen, der fra sommeren 2020 skal stå i spidsen for det nye U18/U19-landshold, der skal indgå i UEFA’s nye turnerings- og kvalifikationsformat til U19-EM, der er lavet som et Nations League-format for U18/U19-landshold.

I denne podcast fra Gamechanger sætter Flemming Berg og Lars Knudsen landsholdsåret for herreungdomslandshold i perspektiv og forklarer baggrunden for de gode resultater og betydningen heraf.

”Det har været et år, hvor vi har ramt et peak rent resultatmæssigt. I efterårssæsonen 2019 har vi spillet 31 landskampe på ungdomsniveau, hvor vi har vundet 22, spillet fem uafgjort og tabt fire. Det er et pointsnit på 2,3. Det er meget voldsomt, og det er i den absolutte top i Europa,” siger Flemming Berg.

De gode resultater er leveret på både U16-, U17-, U19- og U21-niveau, så der er tale om en overordnet god sæson indtil videre, men det er også et resultat af en længere rejse på talentudviklingsområdet.

”Når vi taler om talentudvikling, er vi meget bevidste om, hvorvidt vi er på vej opad eller om vi er i en periode, hvor det flader lidt ud. I løbet af de sidste tre-fire år har i set tendenser til, at vi er på vej mod et peak nu – både i forhold til resultatmæssige og de spillere, vi får op. Det er ikke tilfældigt. Går man 10-15 år tilbage, bestod U21-landsholdet typisk af Danmarksserie-spillere eller reservespillere fra Superligaen. Nu er det profiler i Superligaen og spillere fra store adresser i udlandet. U19-landsholdet har flere Superliga-spillere i startopstillingen. Vores spillere bliver udviklet til, at de tidligt kan få førsteholdsfodbold i Superligaen, og det betyder, at deres niveau er støt stigende,” siger Flemming Berg.

En særlig årgang

Et mønstereksempel på de gode resultater for de danske herreungdomslandshold er Årgang 2003, der i 2019 har udgjort det danske U17-landshold. Holdet har fået stor opmærksomhed på grund af de mange gode resultater, og alene i efteråret 2019 er det blevet til otte sejre i otte kampe mod nationer som England, Sverige og Tjekkiet. Samtidig tales der om en særlig årgang med en stor mængde af spændende spillere med stort potentiale. Det er denne årgang, som Lars Knudsen skal stå i spidsen for, når han fra sommeren 2020 bliver U18/U19-landstræner.

”Det er et hold, som allerede fra deres første landskamp på udebane mod Frankrig har vist et utroligt højt niveau. Det har de både gjort som hold og i kraft af en masse dygtige individuelle spillere. Noget af det særlige ved årgangen efter dansk standard, er at der faktisk er flere rigtig gode spillere, end vi normalt ser på en årgang efter dansk standard,” siger Lars Knudsen, der ser et stort potentiale i årgangen.

”Der er et meget højt niveau på mange spillere. Der er nogle utroligt dygtige offensive spillere, der har individuelle færdigheder og kan gøre ting på egen hånd. De kan afgøre kampe på egen hånd, men de har også blik for hinanden. Der er også nogle stærke defensive spillere og et par gode målmænd, og så er der en bred bænk, så man kan skifte ud og stadig holde niveau, selvom man spiller mod de bedste. Samlet set er det en rigtig stærk gruppe, der både er teknisk og taktisk dygtige, men også har fysikken med sig,” siger Lars Knudsen.

Der er flere spillere fra årgangen, der allerede har skiftet til udenlandske adresser, og det kan sagtens være, at der er flere, der kommer til det. For Flemming Berg er det høje niveau på Årgang 2003 et resultat af flere forskellige ting, blandt andet strukturændringerne omkring talentcentrene, der blev indført for nogle år siden, og hvor Årgang 2003 var den første, der var igennem.

”Vi fik tidligt at vide fra de forskellige talenttrænere, at der godt kunne være noget helt specielt med denne årgang. Det skete allerede, da de var på U15-talentcentrene. Vi så en kamp mellem øst og vest i Nyborg, hvor niveauet var meget intenst og meget højt. Vi kunne godt se, at det var en speciel årgang, og derfor gjorde vi også noget specielt. Hvor vi normalt spiller de første landskampe mod B-nationer som Ungarn og Schweiz, valgte vi at matche den her årgang med Frankrig, Portugal og Belgien. Vi gjorde det anderledes, fordi vi kunne se, at vi skulle gribe det anderledes an. Men reelt set ved man jo ikke, hvordan niveauet er, før man er i en landskamp. Den første landskamp mod Frankrig førte vi 3-0 efter en time, så det passede nok meget godt,” siger Flemming Berg.

Fortsat udvikling

En ting er imidlertid de gode resultater på banen. Noget andet er spillernes niveau og potentiale. For talentudvikling handler i sagens natur om udvikling af talenter, så man også ser en spillemæssig og færdighedsmæssig fremgang.

”Det gæler om at bygge oven på det, der er i forvejen, og det er vi godt i gang med. Vi er inde i en god proces på et område. Vi har haft fokus på at bygge oven på den tidligere røde tråd, så vi også har udviklet den defensive side af spillet. Det har vi arbejdet med i praksis, og vi kan se, at vi i mange kampe tager mere initiativ. Vi kan også se det, når vi måler på data efterfølgende,” siger Lars Knudsen.

Flemming Berg ser også en god udvikling på de parametre, der ikke handler om resultater, men han peger samtidig på, at de gode resultater har en betydning for udviklingen af kommende A-landsholdsspillere.

”I bund og grund er det ikke resultaterne, der er det afgørende i forhold til, hvordan vi griber det an på landsholdene. I bund og grund handler det om at skabe A-landsholdsspillere, som kan gøre vores A-landshold konkurrencedygtigt. Men det hænger bare sammen. Går man mange år tilbage, var der en meget stærk Årgang 1985, som klarede det godt og kvalificerede sig til slutrunder på ungdomsniveau. Det kom der også mange A-landsholdsspillere ud af. Man så noget lignende med Årgang 1994, der var til VM som U17-spillere. Der kom også mange A-landsholdsspillere fra den årgang,” fortæller Flemming Berg.

”Det er ikke kun, fordi de har leveret gode resultater til VM, men det er også derfor. For på den måde får den en matchning og noget slutrunde-erfaring. Når vi har nogle landshold, som klarer sig godt, vil der også komme mange A-landsholdsspillere ud af det. Derfor hænger det sammen,” tilføjer han.

Han understreger imidlertid, at DBU ikke sammensætter sine ungdomslandshold, så de kan vinde turneringer, ligesom han også peger på, at man ikke kan læne sig tilbage nu, blot fordi man er inde i en god periode.

”Hvis vi er på en bølgetop nu, skal vi sikre os, at det faktisk ikke er en bølgetop. For så vil der komme en bølgedal bagefter. Vi skal bruge det som et plateau til videre investering og videre optimering af alt, som vi har omkring vores landshold og samarbejde med klubberne. Vi skal sikre, at vi i stedet bruger det plateau til, at vi kan komme videre. Det er en spændende tid, men også en tid, hvor vi skal holde tungen lige i munden og ikke hvile på laurbærrene.”

Undervejs i udsendelsen taler Flemming Berg og Lars Knudsen også om nogle af de fokusområder, der er på den spillemæssige udvikling på de danske herreungdomslandshold, ligesom de forholder sig til Albert Capellas’ første tid som U21-landstræner, potentialet for kommende A-landsholdsspillere og meget mere.