Flere veje for danske talenter: Hvad fortæller data om U17-landsholdstruppen?

Key-takeaways

14 ud af 21 spillere er født i årets første halvdel, mens kun én spiller er født i fjerde kvartal. Den relative alderseffekt kan have betydning for, hvem der når hele vejen til EM-truppen.
14 spillere er kategoriseret som tidligt fysisk modne. Når fødsel tidlig på året og tidlig modning falder sammen, opstår ’et dobbelt biologisk forspring’, hvor fysisk forspring kan blive forvekslet med talent.
Datasættet viser, at den reelle selektion i vid udstrækning er afgjort i 10-13-årsalderen, hvor den relative alderseffekt og modningsforskelle slår hårdest igennem.
16 spillere begyndte uden for licens- og akademimiljøerne. Det understreger, at fundamentet for landsholdsspillere ofte bliver lagt i de lokale klubber, før spillerne senere rekrutteres ind i et større miljø.
Der er flere veje til en EM-trup end det klassiske akademispor. Truppen rummer både akademispillere, tidligt rekrutterede, sent selekterede og spillere med en utraditionel vej.
Spillere, der er sent fødte, sent modne eller senere identificeret, kan have et potentiale, som træder tydeligere frem over tid. Derfor kan for tidlig deselektion betyde, at talent går tabt.

Bag enhver landsholdstrup ligger et mønster, og det mønster har Kenneth Brogaard, Talentudviklingschef for drenge/herre hos DBU, sat sig for at undersøge i forbindelse med U17-EM 2026.

Undersøgelsen tager afsæt i data om de 21 spillere i den danske landsholdstrup, og datasættet omfatter fødselsdato, biologisk modning, klubrejse og landsholdserfaring. Kenneth Brogaard finder nogle tydelige sammenhænge:

»Nogle af dem bekræfter, hvad vi allerede vidste om udvælgelsen og udviklingen af talenter, mens andre giver anledning til at stille os selv nogle vigtige spørgsmål om, hvordan vi udvælger talenter i dansk fodbold.«

Analysen kommer blandt andet omkring relativ alderseffekt (RAE), som er et af de mest beskrevne og undersøgte fænomener i talentudvikling. I den danske EM-trup er samlet set 14 spillere (66 procent) født i første og andet kvartal, mens seks spillere (29 procent) er født i tredje kvartal og én spiller (fem procent) i fjerde kvartal.

Et andet tema, som analysen fremhæver, er biologisk modning og relativ væksteffekt (RVE). Kenneth Brogaard introducerer dig for arbejdet med ni idealtyper, og hvordan disse kan bruges til at forstå en spillers udviklingsstadie. Og så ses der en tendens til, at flere spillere både er tidligt fødte på året og er tidligt, fysisk modne:

»Det er et dobbelt biologisk forspring, og det er præcis dér, risikoen for fejludvælgelse er størst: vi kan komme til at belønne fysik frem for fodboldevne.«

Derudover kan du læse om fordelingen af spillere på talentmiljøer, ligesom Kenneth Brogaard skitserer, at der er flere veje til landsholdsfodbold og kommer med fem anbefalinger til, hvordan klubber og DBU selv kan bruge datasættet om U17-truppen.

Kenneth Brogaard pointerer i samme ombæring, at dataene beskriver én trup på ét tidspunkt:

»De beviser ikke, hvad der er rigtigt og forkert, men de stiller skarpt på de spørgsmål, vi skal blive ved med at stille. Når vi forstår vejene til truppen, kan vi sammen sørge for, at flere talenter får chancen for at finde dem.«

Formålet med analysen er at lære og tage erfaringer med videre. Af samme årsag er spillerne anonymiseret.

Læs analysen og se datagrundlaget.

Har du spørgsmål eller interesseret i at høre mere om analysen, kan du kontakte Kenneth Brogaard på kbro@dbu.dk.