GameChanger

Individuel læring og fælles taktik: Sådan bruger Fulham F.C. data til talentudvikling

Key-takeaways

  • I en ny insights-afdeling forbinder Fulham F.C. data, analyse og performance, som dels støtter trænerstaben og dels giver unge spillere en forståelse for deres udvikling
  • Spillerne monitoreres dagligt til træning og ugentligt til kamp i henhold til to spor: Individuelle læringsplaner og aldersgruppens taktiske sæsonplan
  • Da talentudvikling er ”kaotisk”, arbejder akademiet i cyklusser af seks uger, hvilket muliggør at sammenligne udvikling over tid og træningsrespons
  • For at øge forståelse for data er det centralt at bygge bro mellem analytikere, trænere og spillere – herunder samarbejde om formidling og design af datarapporter
  • Akademispillerne introduceres for brugen af data i en tidlig alder, så de er forberedte, når de skal på klubbens førstehold
  • Imidlertid fokuserer akademiet på kvalitative data (eksempelvis video), da et for stort fokus på kvantitative data og forbedring af stats kan gøre spillerne ”robotagtige” i stedet for problemløsere
  • Spillerne skal købe ind på formålet bag dataindsatsen – det såkaldte ‘why’ – ellers bliver det svært at gøre dem klar til førsteholdet.

Dataindsamling og analyse får stadig en mere central rolle i fodboldspillet – ikke mindst i de største ligaer, hvor marginalerne ofte afgør forskellen på succes og fiasko. Data i fodbold bliver typisk forbundet med spillet på banen og analyse af specifikke spilsituationer. Tænk bare på udbredelsen af xG, xGOT, xA og andre datamodeller.

Et andet område, hvor brugen data får større og større indflydelse, er på spillerniveau og udviklingen af fysiske, taktiske og tekniske kompetencer.

Den engelske Premier League-klub, Fulham F.C., er kendt for sit traditionsrige akademi og evnen til at udvikle unge spillere. Her er data blevet en uundværlig del af klubbens langsigtede talentarbejde.

Og det hører du om i denne podcast, hvor Patrick Oxenham, som er leder af Fulham F.C.’s insights-afdeling, fortæller om, hvordan klubben med en forholdsvis ny afdeling integrerer data, analyse og performance.

Formålet med at forbinde de tre faggrupper er at understøtte trænerne, styrke setuppet i akademiet og sikre et talentudviklingsarbejde, hvor klubbens unge spillere får optimale betingelser for at nå deres potentiale.

Fulham F.C.’s langsigtede talentarbejde er et billede på, hvordan data og analyse, selv med relativt få ressourcer, kan integreres effektivt i akademiets dagligdag. Nøglen til succes ligger i at forene individuelle læringsplaner, tæt samarbejde mellem analytikere og trænere samt en balanceret anvendelse af både subjektive og objektive data.

Struktur og samarbejde i Fulham F.C.’s insights-afdeling

Fulham F.C. har valgt at samle data, analyse og performance under én organisatorisk enhed: Insights-afdelingen. Patrick Oxenham står i spidsen som Insights Manager og indtager en central rolle, hvor han udover at lede afdelingen også agerer bindeled mellem klubbens øvrige nøglepersoner – herunder trænere på akademiets årgange, Head of coaching og Head of performance.

I denne trekantede struktur arbejder afdelingslederne side om side og refererer direkte til klubbens tekniske direktør. Dette sikrer, at data og analyser indgår i klubbens overordnede strategiske beslutninger, og at talentarbejdet forankres på tværs af de fodboldfaglige discipliner.

En bemærkelsesværdig forskel på Fulham F.C. og de fleste andre Premier League-klubber er insights-afdelingens beskedne størrelse. Hvor klubber med langt større budgetter ofte har store teams af analytikere, må Fulham F.C. tænke kreativt og prioritere. Ud over Patrick Oxenham består insights-afdelingen af tre fuldtidsmedarbejdere: En analytiker for U21-holdet, en for U18-holdet samt en dataspecialist, som har fokus på de yngste årgange i akademiet.

Denne kompakte opsætning kræver, at ressourcerne anvendes optimalt, og at innovative løsninger bringes i spil. For at udvide afdelingens kapacitet samarbejder Fulham F.C. med universiteter og studerende, hvilket både tilfører friske perspektiver og giver mulighed for at løse specialiserede opgaver uden at udvide den faste stab.

Dobbeltspor med individuel udvikling som grundprincip

Et grundlæggende princip i Fulham F.C.’s talentarbejde er, at hver enkelt spiller skal betragtes som »en unik individuel identitet«. Det betyder, at trænerstaben og insights-afdelingen altid tager afsæt i den enkelte spillers styrker, svagheder, potentiale og udviklingsbehov, når træningsmetoder skal designes.

Data er her et vigtigt værktøj: Ved at monitorere og analysere præstationer og udviklinger kan klubben skræddersy læringsplaner, der tager højde for alt fra tekniske færdigheder til mentale ressourcer og taktisk forståelse.

Insights-afdelingen har således et dobbelt fokus: Dels på at følge spillernes individuelle udvikling, dels på at vurdere, hvordan de matcher den taktiske sæsonplan for deres respektive aldersgruppe:

»Hver spiller har en individuel læringsplan med target areas, som vi sætter dem på kontinuerligt. Og sideløbende med det – ud fra deres aldersgruppe – har vi det, vi kalder en season plan, hvor trænerne designer principper, de taktiske systemer, som de vil implementere, og andet, som relaterer til holdstrukturen. Så du har de individuelle planer og de sæsonbaserede planer for holdstrukturen.«

Denne tilgang og det dobbelte fokus kræver en konstant dialog mellem datafolk og trænere samt en dyb forståelse for, at udvikling aldrig er en lineær eller mekanisk proces. Data kan give indblik i tendenser og progression, men skal altid fortolkes i kontekst af den enkelte spillers rejse.

Timing og introduktion af data på det rette tidspunkt

Hos Fulham F.C. er der ingen one-size-fits-all-model for, hvilke data der skal inddrages i talentarbejdet. Udvælgelsen af datatyper bygger på erfaring, intuition og en løbende vurdering af, hvad der vil give mest værdi for den enkelte spiller eller aldersgruppe. Nogle data kan være objektivt målbare – for eksempel sprintfrekvens, pasningsprocenter eller positionsspil – mens andre er mere subjektive – for eksempel indtryk fra videoanalyse eller trænervurderinger af spillernes beslutningstagning.

Det er netop balancen mellem objektive og subjektive data, der er afgørende for, at data kan spille en reel rolle i udviklingen.

Patrick Oxenham understreger vigtigheden af, at analytikerne arbejder tæt sammen med trænerstaben, både når data skal udvælges, og når rapporter udarbejdes. Data skal være forståelige og relevante for dem, der skal bruge dem i hverdagen – ellers mister data deres værdi.

Et centralt aspekt hos Fulham F.C. er, hvornår og hvordan spillerne præsenteres for data. Her har Patrick Oxenham en vigtig pointe i forhold til at introducere spillerne for subjektive data i en tidlig alder:

»Jeg tror på, at vi kan uddanne spillere i en ung alder til at acceptere data, men det er meget, meget vigtigt, at vi bruger det på en passende måde og på det rigtige tidspunkt i deres ’development pathway’. […] Vi introducerer langsomt brugen af video – den mest subjektive form – for at engagere dem og lade dem se sig selv spille fodbold. Det er svært for unge spillere at reflektere over sig selv, hver gang de går på banen, men det muliggøres af at se dem selv fra forskellige perspektiver på en video.«

Video giver således mulighed for dialog, refleksion og læring uden at kvantificere og sætte tal på al performance. Det betyder også, at de unge spillere ikke bliver introduceret for objektive data for tidligt i deres udviklingsforløb. Manglende forståelse for målinger og statistikker kan føre til, at spillerne bliver »robotagtige« i stedet for problemløsere, fordi de forsøger at leve op til tal i stedet for at udvikle sig organisk.

Først når spilleren er klar, bringes de mere objektive og målbare data ind som et supplement, der kan nuancere og understøtte udviklingen. På den måde bliver de forberedt på, hvordan førsteholdet arbejder.

Spillerne skal kende til »why«

Succesen for insights-arbejdet afhænger i høj grad af, om spillerne selv oplever, at data kan gøre en forskel for deres udvikling. Hvis spillerne ikke forstår eller køber ind på formålet bag dataindsatsen – det såkaldte »why« – kan det være svært at skabe spillere, der på sigt har niveau til førsteholdet. Det handler om at skabe ejerskab og motivation, så data bliver et redskab til refleksion og forbedring fremfor en ekstern kontrolmekanisme.

I praksis bliver spillerne monitoreret dagligt under træning og ugentligt under kampe, og spillerne indkaldes til evalueringsmøder hver sjette uge samt til midtvejs- og sæsonafslutningsmøder. Disse cyklusser af seks ugers varighed muliggør at sammenligne spillernes udvikling over tid, og hvordan spilleren responderer på træning og kamp, ligesom det øger spillernes forståelse for deres egen udvikling:

»Vi ved, at talentudvikling er meget atypisk og ”kaotisk”, så vi er nødt til at måle forskellige parametre konsekvent over længere tid. Men vi er ikke kun nødt til at måle det. Vi er nødt til at regelmæssigt og effektivt at præsentere det (data, red.) og tale om det. […] Vi skal nå til det punkt i slutningen af sæsonen, hvor hvert enkelt stabsmedlem i det tværfaglige team og den individuelle spiller fuldstændigt forstår den rejse, de har været på, fordi de er blevet involveret.«

Derudover mødes trænere og datafolk en time hver uge for at evaluere spillernes udvikling, og disse strukturer sikrer, at der løbende følges op på både individuelle og kollektive mål, og at alle parter – spillere, trænere og analytikere – får mulighed for at justere kursen, når det er nødvendigt.

Fra modstand og skepsis til samarbejde om data

Selvom datadrevne indsigter har vundet indpas i moderne fodbold, møder arbejdet stadig en vis modstand og skepsis – ikke mindst blandt den generation af trænere, som i mange år har arbejdet ud fra mavefornemmelse og erfaring. Patrick Oxenham bemærker dog, at skepsissen er markant mindre end for ti år siden. Alligevel handler meget af afdelingens arbejde om at bygge bro mellem data og praksis: Analytikernes rolle er at gøre data anvendelige i coaching, at oversætte tal og grafer til konkrete udviklingsinitiativer og at sikre, at trænerne føler sig trygge ved at bruge data i spiludviklingen:

»Jeg sætter spørgsmålstegn ved analytikernes praksis og udfordrer analytikerne, som er derude, til at overveje: ”Hvor tæt arbejder du sammen med træneren i dit design af datavisualiseringer og -rapporter?”«

Det tætte samarbejde er ikke en selvfølge, siger Patrick Oxenham og tilføjer:

»Så vi ser det som analytikerens ansvar at lukke gabet mellem data og ’coaching’. Det er en samarbejdsproces, hvilket vil sige, at skaber jeg et dashboard, skal jeg bygge det på en måde, hvor alle i teamet og alle spillere, jeg arbejder med, skal kunne bruge det.«

Patrick Oxenham vil nedbryde barrierer i sporten og mener, at alle skal kunne engagere sig i data, der er til rådighed. For på den måde øger du også forståelsen for, hvad data kan bruges til – og ikke mindst hvordan.

På trods af modstand og skepsis, der stadig eksisterer – omend i mindre grad end tidligere – lykkes det Fulham F.C. at gøre data til et værdifuldt redskab for spillerudviklingen. Samarbejdet med universiteter og studerende giver ekstra ressourcer og friske input, mens den individuelle tilgang sikrer, at hver spiller ses som et unikt talent med egne behov og potentialer.

I sidste ende er det ikke mængden af data eller størrelsen på insights-afdelingen, der afgør, hvor langt Fulham F.C.’s talenter kan drive det – men derimod evnen til at bruge data klogt, samarbejde på tværs af afdelinger og skabe forståelse og motivation blandt spillere og trænere. Det er denne filosofi, der danner grundlaget for klubbens talentarbejde og som gerne skal føre flere egne spillere på førsteholdet i fremtiden.

Kategori:

Udgivet:

27/08/2025

Forfatter:

Relateret indhold