Hvad er du som landstræner for U20-herrerne og U23-kvinderne generelt optaget af lige nu?

Som ny landstræner for to landshold, U20-herrerne og U23-kvinderne, er jeg optaget af og bruger megen tid på klubbesøg.

Jeg har et stort ønske om her i foråret at nå ud til klubberne i Gjensidige Kvindeligaen og 1. Divisionen og hilse på og se, hvordan de (både trænere og spillere) arbejder i klubregi, og hvilke fokuspunkter der er i forhold til spillerudvikling. Klubbesøgene er samtidigt med til at styrke samarbejdet mellem landsholdsfodboldbold og klubfodbold.

I forhold til U23-kvinderne er jeg naturligvis også optaget af min første, officielle samling i Spanien fra den 19. til 26. februar, hvor vi møder Tjekkiet og Spanien i to testkampe. Når vi vender hjem fra denne samling, vil mit fokus fortsat være på U23-kvinderne, som har samling igen i april.

Først til juni har jeg samling med U20-herrerne i forbindelse med det uofficielle verdensmesterskab, som afholdes i Frankrig.

Hvis du tænker på de kampe, du har set i ugens løb: Hvilke tendenser i spillet har du bemærket? Og hvordan tror du, tendenserne har betydning på længere sigt?

I løbet af ugen har jeg set en række træningskampe på kvindesiden, hvor jeg særligt har lagt mærke til, at det høje pres praktiseres. Dog på forskellig vis rent taktisk, men ofte med stor succes. Med “succes” mener jeg, at der forekommer mange erobringer højt i banen.

Tendensen betyder blandt andet, at spillerne skal vænne sig til at klare sig selv i deres egen position, og at kompetencer i én-mod-én-spillet bliver vigtigere og endnu mere efterspurgt. Det gælder både i defensiven og i offensiven.

Hvilke konkrete situationer eller detaljer kampe har fanget din opmærksomhed, og hvad kan du som trænere lære af dem?

Jeg har også lagt mærke til alternative løsninger på ’at spille sig ud af’ det høje pres.

Det ene alternativ er, at keeperen slår bolden op centralt i banen enten til en 9’er, der så falder ned i banen, eller til en kant, der viser sig. På den måde kan der skabes et løb under boldholder eller bag boldholder. Det er et alternativ til at spille bolden frem direkte første gang, og det kan i princippet betragtes som en “midtvejs-løsning”, hvor du spiller over det første pres og til en angriber. Alternativet er afledt af, at kvindespillere fortsat mangler “sparkepower”, men en vigtig pointe med dette alternativ er, at vi udnytter og skaber løsninger ud fra, hvad kvindefysikken kan, fremfor at fokusere på, hvad den ikke kan.

Det andet alternativ, jeg har lagt mærke til, er, at holdene tager flere folk med ned i opbygningsspillet. På den måde overbefolker de området med ekstra spillere for hele tiden at have en overtalssituation. Der bliver således brugt ressourcer på at få spillet ud fra keeperen for at skabe overtalssituationer på siderne.

Derudover har jeg bemærket flere situationer, hvor angribere, der er dygtige i hovedspillet, har en markant fordel på kvindesiden.

Hvordan kan de tendenser eller detaljer, du har observeret, omsættes til træning eller strategisk forberedelse på det niveau, du arbejder på?

Ser vi tendensen om at være stærk én-mod-én fra et defensivt perspektiv, handler det for mig – både træningsmæssigt og strategisk – om at uddanne og finde forsvarsspillere, som både er dygtige og kloge på bolden, og som samtidigt besidder en fysisk hurtighed.

Det er typisk sværere at spille sig ud af det høje pres på kvindesiden, da det fysiske aspekt her har indflydelse på, hvor langt kvinderne/pigerne kan sparke. Det vil sige, at de ikke på samme måde kan få vendt spillet og sparket boldene langt nok, hvilket lettere vil kunne bringe dem ud af ’højt pres’-situationen. Et andet aspekt er, at herrekeepere typisk kan sparke fra felt til felt uden problemer, hvilket ikke sker på kvindesiden. Men her gælder det igen om at se mulighederne i, hvad fysiologien tillader.

Ligeledes er hovedspillet ikke nært så markant og udviklet en spidskompetence hos kvinderne som herrerne. Derfor er det en klar fordel på kvindesiden, hvis du besidder flere gode headere – og det er både offensivt og defensivt. Det gælder om at skabe situationer i kampene, hvor hovedspillet kommer i spil, og derfor har jeg fokus på at øge kvaliteten i indlægsspillet.