Danmark er i den 4. semifinale ved en EM-slutrunde. Efter nederlag i 1964 og 1984 vandt Danmark som bekendt over Holland i 1992. Nu venter England på Wembley og det skorter ikke på analyser som optakt til denne ikoniske kamp. GameChanger præsenterer i denne artikel en række analyser fra theanalyst.com, der sætter skarpt på finalens profiler og taktiske trends.
Profiler i semifinalen
I analysen har theanalyst.com udpeget seks profiler i finalen, heraf to markante danske spillere: Joakim Mæhle og Pierre-Emile Højbjerg.
Joakim Mæhle præsenteres som en af flere markante højrebenede backs på en position i venstre forsvarsside. Mæhle har været involveret i scoringer i de tre sidste danske kampe. Mæhle har voldt store problemer for samtlige modstanderhold i turneringen.
Der er ingen backs eller wing-backs, der har bidraget mere til det offensive spil end netop Mæhle. Han har haft flest fremstød af alle og har også været mest succesfuld. Af alle Mæhles fremstød er 9 endt med en afslutning (6) eller en chance (3).
Og så er Mæhle den spiller, der har udført næstflest driblinger i turneringen.
Kun overgået af Mbappé, der har udført 26 driblinger ligger Mæhle på den delt andenplads sammen med Braithwaite.
Ifølge uefa.com er Mæhle også den danske spiller, der har løbet længst i hele turneringen.
Med 52,6 tilbagelagte km topper Mæhle liste over de danske spillere, hvor han forfølges af Pierre-Emile Højbjerg, der har løbet 50,8 km.
Og netop Pierre-Emile Højbjerg er af theanalyst.com udpeget som endnu en stor dansk profil. Pierre-Emile blev skåret fra truppen inden VM i 2018 og deltager dermed i sin første store turnering.
At rigtig meget spil går gennem Pierre-Emile illustreres af, at han ifølge uefa.com har spillet 340 afleveringer, hvor 85,2% har været succesfulde.
Pierre-Emiles store involvering i det offensive spil tydeliggøres af figuren nedenfor:
Pierre-Emile er den spiller, der i hele turneringen har bidraget næstmest til at skabe offensive sekvenser. Han er kun overgået af Pedri fra Spanien. Bemærkelsesværdigt er det, at Mæhle på denne rangliste er placeret som nr. 5 i hele turneringen.