Hvordan kan klubber arbejde med en national talentstrategi?
Der er landet en ny talentstrategi for pige- og kvindefodbolden i Danmark, som strækker sig til 2027.
Den er et resultat af et samarbejdet i en arbejdsgruppe bestående af nøglepersoner fra DBU, klub- og breddefodbold og landshold. Derudover har en række eksperter bidraget til at udforme fem kerneområder:
- Sundhed og trivsel (eksempelvis trivselsperson og monitorering)
- Talentudviklingsmiljø
- Viden og forskning
- Matchning og spillerudvikling (eksempelvis U16 og U19 Liga og Division)
- DBU Talent og U-landshold (eksempelvis flere u23-landskampe og matchning på internationalt niveau).
De fem kerneområder rammesætter talentudviklingen, så dansk elitefodbold kan følge med andre lande. Statistikken taler nemlig sit klare sprog, når det gælder danske spillere i international fodbold:
Ser du på VM-trupperne i 2023, indtager de danske spillere en sjetteplads ud af otte nationer i forhold samlet spilletid i Champions League og top-fem-kvindeligaer.
De syv øvrige på listen er nationer, som Danmark vil måle sig op i mod: Schweiz, Holland, Sverige og Irland lægger væsentligt over, mens der er tæt løb med Norge. Kun Portugal og Italien ligger under.
Så hvilken betydning får strategien for udviklingen af kvindefodbold i Danmark? Hvordan bliver de fem kerneområder omsat i praksis? Og hvilken rolle spiller klubberne, når det gælder om at føre planen ud på fodboldbanen og løfte dansk kvindefodbold?
Den lokale forankring og egne talenter
For at komme tættere på de indsatser, der skal styrke talentmiljøerne herhjemme og danske spilleres position på den internationale scene, skal du med på Ceres Park & Arena i Aarhus.
Anders Gerber er talentchef for kvinder i DBU og Marie Greve er chef for AGF Kvinder, og de har begge været med i arbejdsgruppen.
De fortæller om behovet for at stimulere talentudviklingen, og samtidigt er en fælles retning på tværs af kvindefodbolden afgørende for at sikre bedre resultater, flere ressourcer, flere tilskuer og et bedre produkt generelt set.
Ambitionen er, når du rammer 2027, kan du se fem egentlige talentudviklingsmiljøer på kvindesiden. Det betyder, at U13- til U19-spillere har adgang til bedre faciliteter, har spillerudviklingsplaner og er en del af en tydelig klubidentitet.
“Skal vi gøre spillerne bedre, skal trænerne gøres bedre”, og derfor skal Head of Coaching-rollen styrkes på kvinde- og pigesiden, ligesom uddannelse af flere (kvindelige) trænere og normering af trænere er blandt indsatserne.
Mens Anders Gerber fortæller om, hvordan vi bliver effektive og tager ansvar på nationalt plan, tager Marie Greve indsatserne ned på klubniveau og fortæller om den lokale forankring. For selvom der er tale om en fælles retning, er klubbers forskelligheder vigtige.
Eksempelvis hører du, hvordan AGF Kvindefodbold er et resultat af at to stærke foreninger, Lyseng IG og VSK, har prioritereret kvindefodbolden, og hvordan klubben arbejder med transition fra ungdom til holdet i Gjensidige Kvindeliga.
Du kan læse mere om strategien her, og her kan du læse mere om projekt 1, 2 og 3, som er de næste skridt i at omsætte strategien til praksis.
