Gamechanger

Hvorfor er hvile og restitution vigtige greb til at sikre dine spilleres udvikling? Og hvordan kan dine spillere optimere deres præstationer – uden at træne mere på banen?

Det er nogle af de spørgsmål, vi har stillet Morten Hostrup, lektor og forsker i humanfysiologi og præstationsoptimering i eliteidræt ved Københavns Universitet.

Denne GameChanger-episode kommer rundt om restitution og træningsplanlægning på både elite- og breddeniveau, og Morten giver dig evidensbaserede svar på og inputs til:

– Restitutions betydning for præstationer i fodbold

– Værktøjer, aktiviteter og teknikker til optimering af restitution

– Hvor længe en restitutionsproces tager

– Prioritering af søvn og kostsammensætning.