Gamechanger

Træning af fodboldfærdigheder med Dr. Oliver Runswick

Talentudvikling kræver træning, der forbedrer spillernes niveau teknisk, taktisk, fysisk og mentalt. Træning af fodboldfærdigheder er en væsentlig del af al fodboldtræning.  Hvordan kan vi tilrettelægge træningen, så vi optimerer spillernes udvikling? Hvordan kan vi skabe en feedbackkultur, hvor det ikke kun er træneren, der er ansvarlig for at give feedback. Og hvad kendetegner et udviklingsmiljø, hvor spillerne er i centrum?

Det er nogle af de spørgsmål, der behandles i denne podcast, hvor Dr. Oliver Runswick fra King’s College London deler ud af sin viden og sine erfaringer.

 

Udgivet:
28/02/2022

Varighed:
44:47

Vært:
Claus Mønsted

Lyt til podcasten i din foretrukne podcast-tjeneste eller via nedenstående afspiller.

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn

Link:

I podcasten nævner Dr. Oliver Runswick dette studie, der er gengivet i korte træk her:

Recognition of micro-relations in the context of full game patterns in soccer.

Læs også denne GameChanger artikel om træning, demonstration og feedback:

Viden udfordrer traditionen – træning er vigtig, men hvordan skal man træne?

Spillerne skal lære færdigheder, og træneren skal opstille de rette betingelser for læringen. Det er et udgangspunkt for Dr. Oliver Runswick, når han skal beskrive, hvordan der optimalt kan lægges tilrette for læring. Grundlæggende drejer det sig for en fodboldtræner om at afklare, hvem der skal lære, hvad der skal læres og hvornår det lærte skal bruges. Der er nemlig stor forskel på om færdighederne skal bruges inden for kort tid eller om det er en færsdighder, der skal praktiseres på lang sigt.

 

For Oliver Runswick er det vigtigt, at man som træner altid tager afsæt i spilleren eller spillerne, der skal lære. Der er ikke aktiviteter, der entydigt er gode eller dårlige. Det kommer fuldstændig an på, hvad træningsaktiviteten skal bruges til.

For en begynder vil det være godt at starte med enkle øvelser, der er motiverende og giver spillerne glæde ved at udføre dem. Aktiviteter, der er langt væk fra det færdige spil vil ofte have en lav transferværdi. Det betyder, at spillerne ikke er i stand til at overføre (transfer) træningen til fodboldspillet. Øvelser, der er meget mekaniske (spil fra A til B og videre til C) vil ofte have et lavt læringsudbytte for begyndere. Begyndere har derimod behov for at få tydelige billeder af, hvad færdighederne skal bruges til. Og det kan være svært i en skabelon, der måske ikke afspejler den fodboldvirkelighed spillerne møder i kamp.

Som træner kan man ofte blive misledt af sin egen overbevisning over, hvornår spillerne lærer noget. Vi kan nemlig ikke se, om der sker læring. Hvis spillerne slavisk gør det, som træneren beder dem om, kan det se ud som om, der sker en masse læring. Men måske gør spillerne bare det, træneren siger, uden at reflektere over hvorfor? Og det vil sjældent medføre læring.

Derfor skal man som træner – ifølge Oliver Runswick – også være forsigtig med at bruge for mange instruktioner. Spillerne skal udforske spillet og derigennem blive nysgerrige på de færdigheder, de skal bruge. Det nytter derfor sjældent noget, at man som træner oplister en lang række instruktionsmomenter for begynder. Det vil ofte betyde, at de bliver overbebyrdet med informationer og derfor ikke kan koncentrere sig om legen, glæden og den motivation, der er så vigtig for den langsigtede læring.

 

For øvede spiller kan det ofte forholde sig anderledes. Her kan der være brug for meget klare instruktioner, når færdigheder skal finpudses og optimeres. Men det er ikke et formål for en træner at tvinge spillerne til at udføre generiske løsninger af tekniske færdigheder. De motoriske bevægelser skal udvikles ud fra spillernes fysiologi og udgangspunkter.

En væsentlig forudsætning for læring er, at spillerne bliver udfordret. Oliver Runswick benytter billedet fra styrkecenteret. Vi udvikler yderligere muskelmasse ved at presse os selv med flere gentagelser og tungere vægte. Tilsvarende skal spillerne konstant udfordres i forhold til deres eget niveau. Og det er ikke nødvendigvis træneren, der opstiller betingelser. Det er vigtigt at spillerne inddrages.

Det gælder også i udviklingen af en frugtbar feedbackkultur. Feedback skal der til, hvis spillerne skal blive dygtigere. Og feedback tildeles spillerne konstant. Hver gang en færdighed afprøves er der masser af feedback. Visuelt kan spillerne se om bolden rammer det ønskede mål og de kan også kropsligt føle om bevægelserne var gode og behagelige. Træneren kan naturligvis også bidrage med sin ekspertise, når der skal gives feedback. Og her er der mange forskellige måder at gribe dette an på, hvilket Oliver Runswick giver eksempler på i podcasten.

Men det er også muligt at udvikle en feedbackkultur, hvor træneren ikke nødvendigvis skal være styrende i sin feedback. Oliver Runswick giver et eksempel på en feedbackkultur, hvor træneren er tavs indtil spillerne beder om feedback. Husk i denne forbindelse også at inddrage forældregruppen. De har krav på at vide, hvorfor træneren i perioder ikke giver mange instruktioner eller feedback.

 

Læs også denne GameChanger artikel om træning, demonstration og feedback:

Viden udfordrer traditionen – træning er vigtig, men hvordan skal man træne?