Gamechanger

Glen Riddersholm

TrænerDNA: Hvem er Glen Riddersholm?

Alle mennesker har et unikt DNA bestående af byggesten. Det er groft sagt en masse informationer om dig som menneske. Eksempelvis din øjenfarve, din højde og din skostørrelse.

Forestil dig så, at vi fører det over til fodboldverdenen og finder et TrænerDNA. På GameChanger har vi nemlig sat os for at undersøge, hvad der gør en række danske toptrænere unikke som … trænere.

Det har GameChanger sat sig for at undersøge gennem en række interview med danske toptrænere, som har markeret sig i fodboldverdenen og fundet deres egen vej i trænergerningen.

For at finde frem til deres TrænerDNA, hører du dem fordele 100 point på fem byggesten, som en fodboldtræner på topniveau i dag skal forholde sig til.

I denne udgave af TrænerDNA kommer du tæt på Glen Riddersholm.

Glen var tilknyttet FC Midtjylland fra 1999 til 2015 – kun afbrudt af to år som ungdomslandsholdstræner. Da han vendte tilbage til klubben i 2008, var det først som assistenttræner og siden som cheftræner, hvor han i 2015 førte førsteholdet til det danske mesterskab.

Umiddelbart efter, at mesterskabet blev sikret, gik Glen og FC Midtjylland hver til sit.

I 2016/2017 stod han i spidsen for AGF, som han førte til pokalfinalen. Siden fulgte en kort karriere som sportschef i Vendsyssel FF, for Glen Riddersholm blev præsenteret som cheftræner i SønderjyskE, som han førte til pokalfinalen to år i træk. Og hvorfor Glens hold klarer sig godt i Pokalen, kommer han blandt andet ind på i interviewet.

I 2021 fik Glen sit første job i en udenlandsk klub, da han blev ansat som assistenttræner i belgiske KRC Genk. Næste skridt i karrieren blev cheftrænerjobbet i IFK Norrköping i Allsvenskan, hvor han stoppede i november 2023. I talende og skrivende stund er næste skridt i karrieren uvis.

Denne historik, og hvordan karrieren har formet Glens måde at være træner på, hører du om i denne podcast, når han fordeler 100 point på fem byggesten:

 

  1. Taktisk håndværk og fodboldforståelse
  2. Lederskab og menneskelige relationer
  3. Beslutningstagning og hurtige reaktioner
  4. Følgeskab på nye idéer og trends
  5. Mediehåndtering og kommunikationsevner.

 

Glen Riddersholms TrænerDNA

Selvom Glen er nysgerrigt anlagt, placerer han alligevel med færrest point ‘følgeskab på nye idéer og trends’ nederst på sin TrænerDNA-trappe. Det skyldes blandt andet hans overvejelser om, at du som cheftræner »ikke bare skal følge, hvordan du selv kunne tænke dig, at dit hold skal udtrykke sig.«

Han nævner, at han kan lade sig inspirere af Fluminenses relationisme eller Roberto De Zerbis i Brighton, men det handler om, at Glens egne spillere skal have evnen til at arbejde med tendensen.

At arbejde med trends og idéer afhænger af det givne materiale (eksempelvis spillere og stab). Spørgsmålene er derfor:

»Er det mig, fordi jeg vil overbevise omverdenen om, hvor dygtig jeg er? Eller tager jeg udgangspunkt i den virkelighed, som jeg er trådt ind i?«

Derudover kommer du med omkring, psykologien i det sidste kampkvarter, dilemmaet mellem det forberedte og det, der egentlig sker i kampen.

Forskellige typer klubber betyder forskellige former for mediehåndterning, og med eksempler fra SønderjyskE hører du, hvordan træneren kan (og skal) gøre sit forarbejde og repræsentere klubben på bedste vis.

Du får eksempler på det taktiske håndværk i AGF, FCM og SønderjyskE, inden du slutter på toppen af TrænerDNA-trappen, hvor ‘ledelse og menneskelige relationer’ ligger med flest point. Det handler om, hvordan Glen leder og skaber relationer i en ny klubkultur. Og hvad vil det egentlig sige at tage på arbejde for at udvikle mennesker?

Kategori:

Udgivet:

31/01/2024

Forfatter:

Relateret indhold