Gamechanger

Sådan får du fysisk velforberedte spillere til ugens vigtigste dag: Kampdag

Forestil dig dette:

Der er kamp på søndag, og du skal forberede dine spillere på at blive klar – både fysisk, taktisk, teknisk og mentalt. Du kender dine spillere og dit hold, og du har en masse knapper, du kan skrue på, alt efter hvem modstanderen er.

Men hvordan ved du, hvad du skal skrue op og ned for? Skal du skrue på de sammen knapper hos alle spillere i truppen?

I fodboldens alsidige værktøjskasse finder du periodisering, som er en form for skemalægning og er blevet et nøgleord i fodboldspillet – og i sport generelt.

Det er et træningsværktøj, du kan bruge til at sikre, at spillerne får den rette intensitet i træningen, den rette kombination af træningsformer, og at spillerne får timet deres hvile, søvn og kost.

Alt sammen med det formål at forberede den enkelte spiller og holdet som helhed på ugens højdepunkt: Kampdagen.

For at oversætte periodisering til fodbold i praksis tager vi dig i denne episode med til Brøndby Stadion, hvor du møder Anders Storskov, som er fysisk træner på klubbens 3F Superliga-hold.

Anders Storskov vigtigste værktøj er periodisering, for det sætter rammerne for, at fodboldtræning, fysisk træning og restitution går op i højere enhed.

Ud over at du får indblik i, hvordan der bliver skruet på knapperne træningsmæssigt i Brøndby IF, forklarer Anders dig, hvordan du, dit hold og din klub selv kan bruge periodisering som værktøj.

Er periodisering allerede en del af din egen værktøjskasse, kan du (måske) få gode tips til, hvordan du kan opgradere din egen tilgang.

Key-takeways:

  • Periodisering sætter rammerne for, at spillerne kommer igennem den træning og restitution, som gør dem så velforberedte som muligt
  • Sikrer en variation i træningen og kan bruges til at opsætte målsætninger for spillernes fysiske form
  • Hvordan du sikrer et samspil mellem fysisk, teknisk og taktisk træning
  • Hvordan periodisering afhænger af spillernes profil, forskellige træningserfaring, position og arbejdskrav på banen
  • Hvordan spillerne “mærker” periodisering, og hvad betyder det for deres hverdag i fodbold?
  • Vidensdeling i organisationen og et fælles sprog for trænerstabens kommunikation med spillerne
  • Hvad gør du, hvis planen ikke holder? Og hvad så, hvis periodiseringen er “forkert”?
  • Hvilken funktion har periodisering i forhold til at imødegå udbrændthed?

 

Anders Storskov og Brøndby-spillere. Foto: Lars Rønbøg.

Kategori:

Udgivet:

26/04/2023

Forfatter:

Relateret indhold