For piger og kvinder, der spiller fodbold, kan menstruationscyklussen have en betydelig indvirkning på deres præstationer. Både fysisk og mentalt. Det konkluderer en ny rapport udarbejdet af Aarhus Universitet for DBU.

Dette afsnit af GameChanger dykker ned i rapportens fund, som vedrører menstruationscyklussens betydning for fysisk performance.

Mette Hansen er ph.d. og lektor i idrætsvidenskab ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, og medforfatter til rapporten. Et af hendes budskaber er, at andelen af kvinder i fodbold med hormonforstyrrelser er så stor, at det skal tages alvorligt, og at undersøgelser tyder på, at der rent faktisk kan gøres en del for at forebygge og formindske følgerne af forstyrrelserne. Dette skal også ses i lyset af, at en undersøgelse blandt 400 dansker kvinder, som spiller i de højeste rækker, viser, at 37 procent havde inden for den seneste måned oplevet menstruationsforstyrrelser.

Casper Skovgaard sidder ved siden af Mette Hansen i podcaststudiet, og han er ansvarlig for fysisk træning i DBU og er tilknyttet kvindelandsholdet som fysisk træner. Casper Skovgaard ser rapporten som et skridt hen mod mere åbenhed og samtale om menstruationscyklussens indvirkning på piger og kvinder i fodbold.

Og »kommunikation er altafgørende for at øge forståelsen og bevidstheden om forstyrrelser, symptomer og gener«, understreger Casper Skovgaard. Ligeledes påpeger Mette Hansen, at rapporten kan bidrage til at tale med beslutningstagere og skabe ’awareness’ om problemstillingerne.

Forskning har over de senere år vist, at kvindelige kønshormoner påvirker mange forskellige væv i kroppen, og at kvindelige fodboldspillere oplever fysiske symptomer, når hormonerne påvirker psyken. Og selv om der fortsat er mangler i forskningen, giver det ifølge Mette Hansen mening at tage ved lære af de aspekter, der allerede er grundig forskning i, og handle på indikationer i rapporten.

Rapporten bygger blandt andet på en stor undersøgelse af Team Danmark-atleter, 11 studier af kvinder i fodbold, samt Aarhus Universitets egne undersøgelser. For eksempel er problematikken vedrørende energiindtag godt belyst:

»En af årsagerne til, at menstruation udebliver, er, fordi de (atleterne, red.) ikke spiser nok i forhold til, hvor meget de træner, så kroppen har ikke et overskud og menstruationen ’spares’ væk’«, pointerer Mette Hansen.

Fodbold har en positiv effekt på knoglerne, men manglende energiindtag kan føre til øget risiko for stressfraktur selv for unge spillere. En anden risici på den lange bane er knogleskørhed. Også immunsystemet ser ud til at være påvirket, hvilket øger risikoen for at blive ramt af sygdom, som så igen svækker spilleren, der risikerer at gå glip af kampe. »Udebleven menstruation skal ikke ignoreres«, og der er rigeligt med argumenter for at tage problematikken alvorligt.

Individuelle hensyn kan være vejen frem

Begge podcastgæster fortæller om, at individuelle hensyn kan være vejen frem. Men her det også vigtigt at skelne mellem skader og symptomer fortæller Mette Hansen:

»I forhold til symptomer på cyklus så skal vi huske, at ikke alle har symptomer. Vi skal tage et individuelt hensyn for dem, der har svære symptomer, og prøve at gøre en indsats for dem. Nogle har systematisk dage, hvor de sover dårligt, de er mere trætte. Det er vigtigt, at den kvindelige fodboldspiller selv er opmærksom på dén erfaring og måske. Ved at kende egne mønstre i symptomer kan man være med til at forebygge.«

Der er studier, der viser, at der er udsving i præstationerne alt efter hvor i cyklussen spilleren er. I bestemte perioder, kan de fysiske præstationer som sprint og hop øges, mens der i andre perioder vil være nedsat præstationsevne på grund af træthed og uoplagthed. Det er vigtigt, at trænerne er opmærksomme på disse udsving, så der er en forståelse for hvorfor de er der, og måske kan udarbejdes en individuel plan for spilleren i de forskellige perioder.

Rapporten konkluderer ikke endegyldigt, om udsving i hormoner giver udsving i præstationer. Og så er vi tilbage ved, at kommunikation og åbenhed er central:

»I stedet for at tage en blodprøve og sige: ’I dag spiller jeg dårligt, fordi mit østrogen ligger lavt’ eller ’jeg præsterer godt, fordi mit østrogen ligger højt’, så er det måske bedre at trænere spørger: ’Hvordan har du det?’,« siger Mette Hansen.

Fra et præstationsperspektiv fremhæver Casper Skovgaard, at træthed teoretisk set kan bidrage til skader, ligesom træthed kan have en indvirkning på koordinationsevner. Men først og fremmest skal træneren opdage, at der er en forstyrrelse at tage hensyn til:

»Udfordringen er først og fremmest at vide, at der er en anderledes situation, så det gælder om at være opmærksom på spillerens behov og samtidig sikre, at træningen forløber effektivt,« siger Casper Skovgaard.

Hvordan træneren kan tage de individuelle hensyn uden at gå på kompromis med træningens kvalitet, giver Mette Hansen og Casper Skovgaard deres bud på.