GameChanger

Fokus på transition – hvordan sikrer man en god overgang fra talent til førstehold?

Det kan være vanskeligt at gå fra talent til fodbold på øverste niveau, for springet fra U19-fodbold til eksempelvis 3F Superliga er stort. Så hvordan kan man sikre den bedst mulige transition? Det spørgsmål stiller vi i dette afsnit af GameChangers podcast, hvor sportslig leder i KB Børnefodbold Thomas Lollike medvirker sammen med Søren Svane, der har forsket i talentudvikling.

De fleste danske topklubber har et stort ønske om at have en vis andel af egenudviklede unge spillere i deres førsteholdstrup. Men overgangen fra talentafdelingen til klubbens førstehold kan være vanskelig, og på trods af mange ressourcer og et stort fokus gennem de senere år, er antallet af egenudviklede spillere i Superligaen faldende, mens antallet af udenlandske spillere er stigende. Så hvordan kan man ændre den udvikling? I denne podcast handler det om transition.

I studiet er Thomas Lollike, der er sportslig leder i KB Børnefodbold og tidligere U19-træner i Lyngby Boldklub sammen med Søren Svane, der er studieadjunk på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, hvor han har forsket i talentudvikling.

Undervejs taler de om forskellige aspekter af transition og implementeringen af unge spillere på seniorniveau. For hvordan sikrer man en god transition fra talent til førstehold? Og hvordan skaber man det bedste talentudviklingsmiljø, så flere unge spillere kan tage skridtet op til højeste niveau? Udsendelsen tager udgangspunkt i Thomas Lollikes pro-opgave, der er skrevet i foråret 2019 i forbindelse med hans træneruddannelse og netop handler om transition. Her har Lollike undersøgt forskellige aspekter af transition og blandt andet talt med en række fodboldfagfolk om deres syn på udfordringerne med overgangen fra talent til senior i dansk fodbold.

Se i øvrigt denne rapport fra CIES Football Observatory, der beskriver udviklingen inden for brug af egenproducerede spillere med videre.

 

 

Kategori:

Udgivet:

06/05/2020

Forfatter:

Relateret indhold