Gamechanger

Fokus på en særlig aldersgruppe – hvordan udvikler U21-spillere sig bedst?

Lyt i din foretrukne podcast-app

Det danske U21-landshold er igen med ved et U21-EM. I 2021 består en stor del af truppen endda af spillere, der allerede er etableret på topplan, men der er stadig plads til yderligere udvikling og flere skridt opad i karrierestigen. Men hvor står man i sin udviklingskurve, når man er i alderen 19-22 år? Og hvad har betydning for en spillers udvikling i denne alderskladse? Det sætter vi fokus på i et tema med tre separate podcast-interviews med Albert Capellas, Christian Nørgaard og Niels Frederiksen.

Del via sociale medier

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

I 2021 deltager Danmark for fjerde gang i træk i U21-EM, og nogle af landets dygtigste unge spillere skal igen repræsentere landet på den store scene. Men hvad kendetegner egentlig de spillere, der har alderen til U21-fodbold? Hvorfor er de interessante? Hvad skal man være opmærksom på ved en fodboldspiller på dette udviklingstrin? Og hvilken rolle spiller kamptræning, matchning og internationale turneringer i dette?

Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller i et tema på GameChangers podcast. Temaet er grebet anderledes an, idet vi bringer tre forskellige perspektiver på temaet gennem tre separate interviews. I tre kortere podcast-episoder hører man således både fra U21-landstræner Albert Capellas, Brentford-spiller med fortid på U21-landsholdet Christian Nørgaard og Niels Frederiksen, der tidligere har været U21-landstræner, men i dag er cheftræner i Brøndby, hvor han arbejder med en række spillere i alderen 19-23 år.

Fokus for samtalerne er den udvikling, man gennemgår som U21-spiller. U21-landsholdet består i høj grad af spillere, der er langt i deres transition, men som alligevel er unge og uerfarne, og som stadig står foran vigtige skridt i deres udvikling, selvom de er blevet seniorspillere. Det gør denne gruppe af spillere særdeles interessante. Og derfor er denne aldersgruppe i fokus i denne episode af GameChangers podcast, hvor Capellas, Nørgaard og Frederiksen fra hvert deres perspektiv ser på de udfordringer og de forudsætninger, der er typiske for denne gruppe af spillere.

I første del sætter U21-landstræner Albert Capellas ord på spillernes udviklingskurve, deres særlige mentalitet, betydningen af et U21-hold, og hvordan han arbejder med spillerne, når de er samlet. Lyt til Albert Capellas-interviewet i afspilleren øverst på siden – eller i din foretrukne podcastapp.

I anden del taler vi med den tidligere U21-landsholdsspiller Christian Nørgaard, der har en fortid i Lyngby, HSV og Brøndby IF. Han spiller i dag i Brentford, og i dette interview ser han tilbage på sin tid som ung spiller, hvor han gik fra uforløst alent til profil i Superligaen i løbet af nogle få år. I interviewet fortæller han om de ting, der fik betydning for hans udvikling, og hvordan ungdomslandsholdsfodbold også havde betydning. Lyt til interviewet med Christian Nørgaard i nedenstående afspiller eller i din foretrukne podcast-app.

Listen to “#81: U21-tema: Fokus på udvikling af unge spillere – med Christian Nørgaard” on Spreaker.

I tredje og sidste del af temaet bringer vi et interview med Niels Frederiksen, der har arbejdet med unge spillere på både landsholds- og klubniveau. Niels Frederiksen har således en fortid som U21-landstræner og en nutid som cheftræner i Brøndby IF, hvor han arbejder med en række spillere i denne aldersgruppe. I interviewet sætter han ord på sine erfaringer med U21-spillere og hans vurdering af disse spilleres muligheder og udfordringer i udviklingen. Endelig betoner han betydning af spilletid og tillid. Lyt til interviewet med Niels Frederiksen i nedenstående afspiller eller i din foretrukne podcast-app.

Listen to “#82: U21-tema: Fokus på udvikling af unge spillere – med Niels Frederiksen” on Spreaker.

Udgivet:
25/03/2021

Varighed:
23:51

Lyst til flere podcasts?

  • Alle
  • 3F Superliga
  • Akademi
  • Aldersrelateret træning (ATK)
  • Anaerob
  • Analyse
  • Børnefodboldstrategi
  • Børnemiljøer
  • Børnetræning
  • Data
  • Dataanalyse
  • Deliberate Play
  • Deliberate practice
  • Forskning
  • Fysisk belastning
  • Fysisk træning
  • Fysiske krav i fodbold
  • Herrelandsholdet
  • Hjerneforskning
  • International fodbold
  • Kognition
  • Kultur
  • Kvindefodbold
  • Landshold
  • Ledelse
  • Læring
  • Matchning
  • Mellemleder
  • Mental sundhed
  • Mentaltræner
  • Mentaltræning
  • Metode
  • Motorik
  • Performance Rapport
  • Restitution
  • Selektion
  • Spilanalyse
  • Spillestil
  • Strategi
  • Struktur
  • Taktisk fleksibilitet
  • Taktiske tendenser
  • Talent
  • Talent-ID
  • Talentstrategi
  • Talentudviklingsmiljøer
  • Teknisk rapport
  • Teknologi
  • Test
  • Trivsel
  • Trænerudvikling
  • Træningsmiljø
  • Udvikling
  • Værdier
Tilmeld nyhedsbrev