De kommer igen og igen i forskellige varianter. Du kan træne dem gentagne gange. Du kan analysere og arbejde med mønstre.

Hjørnespark er blot én ud af flere former for standardsituationer, som et hold skal forsvare sig mod. Frispark og lange indkast er to andre.

Dvæler vi lidt ved hjørnesparket viser en analyse, som er foretaget på bagkant af VM 2022, at de mest effektive hjørnespark er dem, der lægges ind imod straffesparksfeltet, og hvor modstanderens angribere er i konstant bevægelse i området.

Selvsamme analyse viser, at blandet forsvar (zoneforsvar og mand-til-mand) er mere effektive end andre strategier, vel at mærke når der stages hensyn til et holds defensive kompetencer. Og her har keeperen både en vigtig og effektiv rolle.

Netop samarbejdet mellem keeperen og forsvaret kommer du tæt på i denne podcast, når vi ser nærmere på herrelandsholdets defensive strategi, når det gælder om at forhindre modstanderen i at score på standardsituationer.

Med i podcasten er Lars Knudsen, som siden marts 2024 har været tilknyttet herrelandsholdets stab som specialist i standardsituationer, og han giver dig indblik i at forberede sig på defensive standardsituationer.

Du får også keeperens perspektiv, når Frederik Rønnow fortæller om sine præferencer. Her får du både eksempler fra landsholdet og fra klubkarrieren i FC Union Berlin.

Forberedelse på ”plejer” og ”noget nyt”

Landsholdet arbejder med forskellige principper i defensiven, alt efter om hjørnesparket er indad skruet eller udad skruet, ligesom der er forskellige måder at forhindre en scoring på et frispark lige uden for feltet.

Når Lars arbejder med Danmarks strategi, kigger han først og fremmest på spillerne i truppen. Det danske landshold er kendetegnet ved at have stoppere, som er gode zonespillere, mens andre fungerer som markører til at tage modstanderens stærkeste ud.

Her fortæller Lars Knudsen, hvordan Danmark typisk forbereder sig på modstanderens hjørnespark:

»Vi har typisk tre zonespillere – måske tre en halv. Der kan godt være lidt fleksibilitet og mobilitet, i forhold til hvor dygtige spillerne er til at bevæge og flytte sig. Det vil sige, at der er nogen, som er rigtig dygtige i hovedspillet, men som også er dygtige til at flytte sig. […] Typisk er det de stærkeste headere, som også er zonespillere. Så er der markører og et par spillere, som har halvopgaver i områder, hvis der spilles kort.«

Men ét er at forberede sig på det, modstanderen plejer at gøre. Noget andet er at forberede sig på det uvisse, for modstanderne vil typisk komme med noget ukendt til en slutrunde for ikke at blive genkendt. Derfor hører du også om at forberede sig på forskellige scenarier.

Det har tidligere været udbredt at have spillere på stolpen, men det er i dag tilfældet for færre og færre hold. Også for Danmark:

»For mig giver det god mening at forsvare den første bold i stedet for nummer to eller tre. Det er også vores fokus, og får vi den første bold forsvaret, er vi kommet et godt stykke i forhold til at forsvare den pågældende situation.«

Keeperens offensive mindset i defensiven

Landsholdets strategi i defensiven er ikke som sådan individuelt baseret på keeperen. Men keeperen er vigtig for den strategi, holdet beslutter sig for.

I forbindelse hermed kommer Lars Knudsen ind på keepernes forskellige præferencer, og præferencer giver Frederik Rønnow nogle konkrete eksempler på med afsæt i erfaringer fra både landsholdet og klubfodbold i FC Union Berlin.

Her fremhæver han sine hurtige fødder som en styrke, ligesom han har justeret sit mindset:

»For mig handler det også om mindsettet og at være villig til at gå på tingene og være offensiv i sit mindset. Det kan nogle gange være crowded derinde (i feltet, red.), og det kan måske være lettere i første tanke at blive og være mere defensiv. Men det har jeg i de senere år arbejdet med; at være offensiv i min positionering.«

I forlængelse af positionering tager Rønnow dig også omkring samarbejdet med sin kæde. Her gælder det om at gøre markspillerne i zonen trygge, ligesom kommunikation mellem keeper og spillere er central.

For hvor meget kan keeperen egentlig nå at kommunikere med forsvaret, når bolden er i luften?