GameChanger

Kasper Hjulmand

Kasper Hjulmand: Fodbold med ambitioner og fællesskab med danskerne

På verdensranglisten ligger det danske herrelandshold aktuelt på en tiendeplads efter at have rundet en niende plads i 2021, som var det højeste i syv år. I løbet af de syv år har vi både sagt farvel til landsholdsspillere og budt nye talenter velkommen. Og så er Kasper Hjulmand kommet til som landstræner.

Med en række eksempler fra EURO2020, UEFA Nations League og det forestående Verdensmesterskab giver Hjulmand dig et unikt indblik i, hvad der kendetegner herrelandsholdets måde at spille fodbold på. Og ikke mindst, hvordan du konkret ser spillestillen ført ud i praksis på banen.

Hvad ligger bag den sportslige udvikling? Hvordan ser vi de taktiske tiltag og beslutninger på banen? Og hvordan er fodboldspillet på banen forbundet med individuelle styrker og et nationalt fællesskab?

Det fortæller Kasper Hjulmand om i denne episode, hvor han med en række eksempler fra EURO2020, UEFA Nations League og det forestående VM giver dig viden om landsholdets måde at spille fodboldbold på. Det gælder blandt andet:

  • Spillestil handler først og fremmest om identitet og afspejler, hvor vi hører til
  • ‘Super-ambitiøse’, ‘generøsitet’, ‘mod’ og ‘konstruktive løsninger på fodboldproblemer’ er overskrifter for herrelandsholdets måde at spille fodbold på
  • Hvordan Kasper Schmeichels målspark kan bryde modstanderens struktur og påvirke modstanderens reaktioner på spillet
  • “Bestemmende fodbold” og overtalssituationer – og hvordan boks-spil er et greb, der blandt andet kan lukke Kylian Mbappé ned
  • Video og kampdata skal forberede spillerne på at tænke fremad – ikke til historiefortælling
  • Hvorfor Hjulmand ikke har et foretrukket spilsystem, men fokuserer på, hvad spillerne er bedst til (individuelt og sammen)
  • Hvor meget træning, der egentligt ligger bag forberedelsen på straffesparkskonkurrence
  • At være en “fodboldhåndværker”, der henter viden lige fra ledelsesfora og nære relationer til Diego Simeone, Johan Cruyff og modstandertræneren.

Udover at sætte dig ind i en landsholdstræners overvejelser, beslutninger og hverdag beskriver Kasper Hjulmand, hvorfor landsholdsfodbold er vigtigt anno 2022.

Fællesskab er nøgleordet.

Det er fællesskabet på holdet, og det er fællesskabet på nationalt plan, som tager os igennem hele følelsesregisteret. Lige fra bekymringer for Christian Eriksen til euforisk glæde over en utrolig scoring af Mikkel Damsgaard eller en afgørende redning fra Kasper Schmeichel.

Det handler også om de brede fællesskaber, hvor landsholdsfodbold med Hjulmands ord er en institution, der giver noget videre til børn og unge – og får dem til at se muligheder.

GameChangers serie Fodbold i detaljen har til formål at undersøge forskellige detaljer i fodboldspillets udvikling, og hvorfor fodboldfaglige skal have øje for detaljerne. Men serien bidrager også til diskussionen om, at alle detaljer ikke er lige vigtige. Spillestil og kontekst er afgørende.

Kategori:

Udgivet:

16/11/2022

Forfatter:

Relateret indhold