Hvordan designer du en træning, der får spillerne ud af komfortzonen?

Det får du svar på i denne podcast, hvor du kommer tæt på princippet Deliberate Practice.

Groft skitseret udspringer Deliberate Practice fra forskning i, hvad der gør eksperter til eksperter og adskiller dem fra andre. Heri ligger også et spænd mellem tillært ’kompetence’ og ’naturtalent’.

I en sportslig sammenhæng peger forskningen på, at Deliberate Practice er den træningsform, som giver det bedste udbytte, når målet er et højt færdighedsniveau.

I holdsport bruges færre timer på Deliberate Practice sammenlignet med for eksempel individuelle sportsgrene eller musikere, og det har du kunnet høre om i tidligere GameChanger-episoder.

Imidlertid er det individuelle perspektiv ikke direkte overførbart til holdsport og de relationelle elementer, som kendetegner fodboldspillet.

For at sætte principperne i Deliberate Practice ind i et holdsportsperspektiv og for at give dig indblik i, hvordan du kan implementere principperne i dit træningsdesign, er Frank Hjortebjerg med i studiet. Han har indtil foråret 2024 være assistenttræner hos OB’s førstehold, og inden da har han både været i FC Nordsjælland og Brøndby IF.

Hvad er formålet med øvelsen?

Deliberate Practice er ikke umiddelbart en belønnende form for træning, men til gengæld understøtter den en forbedret præstation gennem bevidst, målrettet træning.

Her kommer du også med omkring en skelnen mellem Purposeful Practice og Deliberate Practice. Mens du kan forstå Purposeful Practice som en form for vedligeholdelsestræning, forklarer Frank Hjortebjerg, at spillerne kan rykke sig til et vist niveau, og skal de videre til næste niveau, skal de ud af komfortzonen og sættes ind i en situation, som ikke er behagelig.

Og her kommer Deliberate Practice ind i billedet, så hvordan bruger du principperne i dit træningsdesign?

Frank Hjortebjerg understreger, at du først og fremmest skal være skarp i dit svar på spørgsmålet: Hvad er formålet med øvelsen?

I træningsdesignet skal du sikre variation for at få spillerne ud af komfortzonen, uden træningsøvelsen mister sin essen i forhold til formålet. Variationer kan være ændrede baneformer og boldstørrelser, hvor spillerne skal løse et problem under forskellige forudsætninger.

Variationer er samtidigt et greb til at undgå lack of enjoyment – altså, spillernes mangel på at nyde træningen, fordi de er ude af komfortzonen. Et eksempel på et formål er: Hvordan forsvarer vi os tæt på eget mål?

»Hvis det er hovedprincippet, vi gerne vil være bedre til, hvad er så de konkrete handlinger, vi gerne vil dygtiggøre os inden for i den her blok i træningen? Det kan handle om for de spillere, der er i siden, at blokere indlæggene. Eller for dem, der er inde tæt på mål, handler det om at lave en ordentlig clearing af indlægget, som kommer ind i feltet. […] Hvordan skaber vi så nogle kontekster, hvor spillerne skal løse de problemer, og som minder om dem, vi står i i kampen?« 

Men ligesom du har en plan for træningsøvelsen, skal du også have en plan for, hvis øvelsen ikke går, som du havde planlagt.

Eksempelvis, hvis øvelsen er for let og ikke får spillerne ud af komfortzonen. Eller omvendt: Hvis øvelsen bliver for svær.

’Prime’ spillerne fysisk og kognitivt

Deliberate Practice er en krævende træningsform, og derfor kan du med fordel ’prime’ spillerne fysisk og kognitivt under opvarmningen på Deliberate Practice-træningsblokken.

Med afsæt i sin tid i FC Nordsjælland fortæller Frank Hjortebjerg om, at han sammen med Flemming Pedersen og Johannes Hoff-Thorup havde fokus på at øge spillernes kapacitet med henblik på at »tage i mod Deliberate Practice«  og øge spillernes evne til at være uden for komfortzonen i længere tid:

»Vi kunne virkelige trykke dem med nogle videoklip og spillestilsmæssigt inden, vi gik på træningsbanen og kløede på her. Og så vidste vi godt, at ikke alle ville føle sig superkompetente, og ikke alle ville synes, det var verdens fedeste træning, fordi vi skubbede dem ud, hvor det ikke var behageligt at være. Men vi havde en tro på og en tankegang om, hvis vi gør det nok […] og skubber spillerne derud kognitivt, og i en spillestilsmæssig, holdmæssig og samspilsmæssig kontekst, så er det for at øge deres kapacitet til at blive endnu dygtigere til at være i den her zone.« 

Dog er det vigtigt at være opmærksom på, at selvom teorien skelner mellem Purposeful og Deliberate Practice, vil du og spillerne typisk opleve, at de to principper blender sammen i hverdagen. For når du arbejder med en spillertrup med forskellige typer, vil træningsøvelser, der får nogle spillere ud af komfortzonen, være vedligeholdelsestræning for andre.

Så lyt med og flere inputs til, hvordan du anvender Deliberate Practice som effektfuld metode til at rykke dine spillere til næste niveau.