Vi tager nu fat på anden halvdel af 2025/2026-sæsonen, og det giver anledning til at se tilbage på, hvad der kendetegnede den første halvdel.
I en miniserie af to episoder diskuterer de to trænere Glen Riddersholm og Lars Friis – med afsæt i data fra 3F Superliga – tendenser og udviklinger.
I denne anden podcastepisode retter vi blikket mod unge spillere og mere specifikt kampminutter, positioner og værdiskabelse på banen. Blandt hovedpointerne er, at unge spillere i stigende grad får spilletid på tværs af klubber i 3F Superliga, at fordelingen af minutter varierer markant mellem klubber og aldersgrupper, ligesom der er variationer i unge spilleres bidrag til spillet målt gennem spilletid, positioner og nøgletal som xG og xA.
LYT TIL DEL 1: Efteråret i 3F Superliga: Flere scoringer, øget effektivitet – men mindre kontrol?
DOWNLOAD hele datamaterialet om unge spillere. Du finder blandt andet grafer med:
- Udvikling i spilletid blandt 16-19-årige og 20-21-årige
- Spilletid fordelt på positioner
- Antal startpositioner blandt 16-19-årige og 20-21-årige
- Mål og assists samt xG og xA fordelt på aldersgrupper.
Data er udarbejdet af Mounir Akhiat, Head of Data and Technology hos Divisionsforeningen.
En udviklingsliga, der er »dygtig« til transition
Du hører det ofte, men alligevel er det vigtigt at slå fast, at 3F Superliga er en udviklingsliga – og som Lars Friis omtaler den: »Den forretning, hvor det gælder om at udvikle spillere og sælge dem videre til udlandet. Og det er uanset rang i ligaen.«
Med de seneste års salg af spillere til udlandet begynder de udenlandske klubber i højere og højere grad at orientere sig mod Danmark. Hvad angår spilleminutter, er »Danmark et godt land at være ung i, fordi vi vægter det høj – og er dygtige til det.«
I sommertransfervinduet 2025 kom 35 spillere under 23 år videre fra 3F Superliga til udlandet, og i denne aldersgruppe finder man blandt andre Benjamin Nygren, Daniel Svensson, Mathias Kvistgaarden og Oliver Sørensen, som alle stod for mange spilleminutter i deres respektive klubber.
Glen Riddersholm pointerer, at om end »vi altid kan blive bedre«, så er dansk fodbold dygtig til transition, til at se det hele billede og have en god dialog med de erfarne spillere, således at de unge spillere bliver en del af relationerne på et hold. Det gælder også, at transitionstrænere er koblet på, hvormed det ikke udelukkende er de fodboldmæssige kompetencer, men også de menneskelige aspekter og transitionsfaser.
Fordeling af spilleminutter til de helt unge
Ser vi på spilleminutter fordelt på aldersgrupper, har alle klubber i 3F Superliga givet spilletid til spillere under 20 år i efteråret 2025. Samtidig viser fordelingen, at både klubber i toppen og bunden af tabellen har unge spillere som en del af deres samlede trup.
FC Nordsjælland markerer sig ved at tildele 48 procent af det samlede antal spilleminutter til 16–19-årige, mens Vejle Boldklub tildeler 15 procent, og både Viborg FF og Brøndby IF ligger på 10 procent.
Ifølge Lars Friis er det dog ikke overraskende, at flere klubber tildeler unge spillere mere spilletid, ligesom flere klubber har »en fødekæde, hvor spillerne kommer nedefra.«
Nogle klubber er også dygtige til at hente talenter i andre klubber – for eksempel Thomas Jørgensen i Viborg FF, som med 858 spilleminutter i efteråret 2025 akkurat er med i top-10 over 16–19-årige med flest minutter på banen. Det samme gælder Hjalte Bidstrup, som med 933 spilleminutter indtager en niende plads. Datamaterialet viser, at 16–19-årige i efteråret er allokeret 10 procent af de samlede spilleminutter. Det er den højeste andel siden 2020/2021, hvor niveauet lå på 9,4 procent.
Samlet set viser data, at unge spillere indgår i forskellige aldersstrategier afhængigt af klub. Ud over FC Nordsjælland ligger Vejle Boldklub, Viborg FF og Brøndby IF over ligaens gennemsnit i denne aldersgruppe. Omvendt ligger F.C. København og AGF lavt i andelen af spilleminutter til de 16–19-årige.
F.C. København har tildelt denne aldersgruppe to procent af deres samlede spilleminutter, mens AGF ligger på tre procent. I begge klubber er hovedparten af spilleminutterne i stedet placeret hos mere erfarne spillere, hvor F.C. København har 51 procent af minutterne hos 24–29-årige og 27 procent hos spillere over 30 år, mens AGF fordeler 39 procent af minutterne til 24–29-årige og 36 procent til spillere i aldersgruppen 30+.
I en tidligere podcast om transition talte Niels Lawaetz og Thomas Lollike om betydningen af kvalitetsminutter til unge spillere, og hvorvidt prioritering af spilletid til unge kan blive udfordret af resultatkrav og kortsigtede hensyn.
Om stigningen er et tegn på kvalitetsminutter, svarer Glen Riddersholm:
»Både og. Klubberne er mere gearede, og det er en strategisk beslutning, at de unge skal have minutter. Så bliver det lettere for trænerne at sætte de unge spillere ind.«
Dog er det betinget af, hvor der er plads på banen, og om spilleren kan indtage sin vante position, eller om spilleren i en periode skal anvendes i en alternativ rolle.
Klubberne har i højere grad spillere i pipeline, fortæller Lars Friis – for eksempel kan en højre back være klar til »at blive skudt af sted«, mens en ny spiller står klar i kulissen. Det er ikke sikkert, han bliver førstevalg fra start, men han er en del af den gruppe, der gradvist skal have spilletid.
At tildele unge spillere minutter giver også cheftræneren udfordringer. Glen Riddersholm peger på, at det kan være et pres, hvis træneren »skal give plads« til unge spillere, som træneren ud fra sin faglige vurdering ikke mener er klar. Dermed kan der opstå et spænd mellem klubbens strategi og trænerens vurdering, men »sammenlignet med udlandet er danske klubber dygtige til at skabe balancen.«
Lars Friis nuancerer og pointerer, at hvis to andre trænere var i studiet, ville de sandsynligvis have én holdning til fordelingen af spilleminutter:
»For trænere vil altid have en undskyldning: så skal vi spille om nedrykning, så skal vi spille om oprykning, så handler det om at have flow i truppen. […] Men det handler også om, at sportscheferne og ejerne står ved det, når tingene spidser til.«
De unges positioner og startopstillinger
Spoler vi tiden tilbage til, da Ståle Solbakken skulle indlemme Thomas Delaney og William Kvist på F.C. Københavns førstehold, var det via backpositionen. Spørgsmålet er, om nogle positioner er mindre risikofyldte end andre, når unge spillere skal introduceres til 3F Superliga.
Glen Riddersholm mener, at det først og fremmest handler om konkurrencesituationen om pladserne og giver et eksempel fra 2015, hvor han og Lars Friis vandt guld med FC Midtjylland. André Rømer var dengang 21 år og central midtbanespiller, men mulighederne for spilletid var større et andet sted:
»Vi havde André Rømer til at spille højre back sammen med Kristian Bach Bak, så de delte, og så havde vi Jesper Lauridsen. Vi havde også Kasper Hansen, som spillede pokalfinale på højre back, selvom han var U-landsholdsspiller som central midtbane.«
Pointen er, at når konkurrencen er stor, kan det være en fordel for den unge spiller at få minutter på en anden plads og »snuse til niveauet«, hvor backpositionen ofte fungerer som indgang.
Samlet set viser data, at der i flere klubber er sammenhæng mellem høje minutantal for unge spillere og deres placering i startopstillingerne på klubniveau. Ser vi på positionerne, hvor unge spillere får deres minutter i efteråret 2025, ses en overvægt af spillere i back- og kantpositioner. Det gælder på tværs af flere klubber – herunder FC Midtjylland, Viborg FF og Vejle Boldklub.
Men data viser også tydelige forskelle mellem aldersgrupper og positioner. De 16–19-årige har spillet 7.607 minutter i forsvaret, 9.544 minutter på midtbanen og 7.504 minutter i angrebet, mens der ikke er registreret spilletid for keepere under 20 år.
I aldersgruppen 20–21 år ses et tilsvarende mønster, men med et højere samlet minutantal. Her er der spillet 6.768 minutter i forsvaret, 13.322 minutter på midtbanen og 8.752 minutter i angrebet, mens keepere i denne aldersgruppe samlet har opnået 1.010 spilleminutter.
Til sammenligning viser data, at de centrale positioner – særligt midtbane og forsvar – i langt højere grad er domineret af spillere i aldersgrupperne 22–23 år og 24–29 år, hvor antallet af minutter er markant højere på tværs af alle positioner.
Et eksempel på en ung spiller, der er kommet ind i 3F Superliga på sin vante position, er Olti Hyseni hos Sønderjyske Fodbold, som er noteret for 10 startopstillinger i efteråret 2025. Uden endegyldigt at kalde det en tendens mener Glen Riddersholm, »at det er positivt, at vi ser spillere træde ind i ligaen på de positioner, hvor de er bedst. Og det ser jeg som et løft af talentudviklingen.«
Ser vi nærmere på startopstillingerne fordelt på aldersgrupper, er der ikke noget, der overrasker Lars Friis, når klubbernes strategier tages i betragtning.
FC Midtjylland er noteret for 72 startopstillinger i aldersgruppen 20–21 år, hvor Franculino Djú, Denil Castillo og Dario Osorio alle er blandt de mest anvendte spillere. De tre spillere er samtidig noteret for henholdsvis 1.295, 1.111 og 1.070 spilleminutter.
Silkeborg IF skiller sig ud med 51 startopstillinger i aldersgruppen 22–23 år, hvilket ifølge Lars Friis blandt andet kan hænge sammen med »evnen til at finde late bloomers, som har taget toppen af ungdommen.«
OB, Sønderjyske Fodbold og FC Fredericia har hovedparten af deres startopstillinger i aldersgruppen 24–29 år. Det kan ifølge Lars Friis hænge sammen med, at klubberne befinder sig i situationer, hvor spillerne skal præstere fra dag ét, og hvor behovet for erfaring derfor er større.
Til gengæld fremhæver Glen Riddersholm Vejle Boldklub, som med 29 startopstillinger til 16–19-årige ligger nummer to i statistikken:
»Vejle ligger i den tunge ende af tabellen og kan ikke konkurrere på økonomien, men de tager det lange, seje træk. Og det hylder jeg. Det er sundt for Vejle og for dansk fodbold.«
Højdespringeren er FC Nordsjælland med hele 91 startopstillinger i aldersgruppen. Klubben adskiller sig generelt ved at kombinere meget høje tal for både spilleminutter og startopstillinger blandt unge spillere, ligesom spillere under 23 år indgår kontinuerligt i holdets samlede minutregnskab.
De unge spilleres værdiskabelse mål på xG og xA
Ser vi på værdiskabelse, viser data variationer mellem unge spillere på tværs af position i forhold til holdets samlede chanceproduktion. Det kommer til udtryk i data for de unges offensive bidrag i åbent spil målt på xG og xA. Samlet set dokumenterer tallene, at unge spillere i flere klubber ikke alene får spilletid, men også bidrager målbart til den offensive produktion gennem både afslutninger og chanceskabelse.
I FC Midtjylland står Franculino Djú for 11,13 xG og 2,32 xA i efteråret 2025, hvilket samlet svarer til 33 procent af holdets samlede xG. Samtidig har han scoret 16 mål og leveret tre assists, hvilket placerer ham klart øverst blandt de 20–21-årige i både i antal scoringer og samlet involvering.
Også Aral Simsir bidrager markant til FC Midtjyllands offensive output. Han er noteret for 2,41 xG og 5,57 xA, hvilket svarer til syv procent af holdets samlede xG. Med fem mål og 11 assists er han blandt de mest assisterende unge spillere i ligaen.
I FC Nordsjælland markerer Prince Amoako sig blandt de 16–19-årige. Han har scoret fem mål og leveret fire assists i efteråret 2025 og står samtidig for 4,78 xG og 2,32 xA, hvilket udgør 14 procent af holdets samlede xG.
I aldersgruppen 16–19 år er det samlede bidrag i xG og xA generelt lavere, hvilket hænger sammen med både færre spilleminutter og en større andel af spillere i mere tilbagetrukne roller. Alligevel ses målbare offensive bidrag fra unge spillere i klubber som FC Nordsjælland, Viborg FF og Vejle Boldklub, primært gennem assists og sekundære involveringer.
Men ét er at måle værdien af de offensive spillere. Noget andet er at måle værdien af de defensive spillere, fortæller Lars Friis og fremhæver spillere som Hjalte Bidstrup, Noah Markmann og Julius Berthel Askou, som alle er blandt de 16–19-årige med flest spilleminutter.
»Vi har været lidt efter de defensive (i første podcastdel, red.), men vi har stjernefrø med potentiale, som har gjort det godt på deres respektive hold. Vi måler ikke rigtig på det endnu, men vi kan begynde at bruge xT Against,« siger Lars Friis.
