Hvordan giver du spillere feedback, som de forstår og kan handle ud fra?

Overordnet er feedback en kommunikationsform, hvor du giver en tilbagemelding på en spillers adfærd og handlinger. Uden feedback ved spilleren ikke, om han/hun lever op til forventninger, ligesom han/hun uden feedback heller ikke har mulighed for at ændre og styrke sin adfærd.

Gennem udveksling af perspektiver og informationer er feedback på mange måder en forudsætning for, at dine spillere bliver dygtigere og udvikler kompetencer.

For at give at kunne give dine spillere den nødvendige feedback, kan du tage flere metoder i brug, og som træner kan du sætte rammerne for, at spillerne opsøger feedback hos hinanden.

Det handler om at skabe en god og tryg feedbackkultur.

Og hvordan du gør det, får du inputs til i denne podcast med Hjalte Nørregaard og Jonas Bro.

Hjalte Nørregaard er assistenttræner hos F.C. København, og Jonas Bro er partner hos Feedwork, hvor han rådgiver organisationer i vidensdeling og læring – og herunder særligt kunsten i at bruge feedback. Jonas har samtidigt en baggrund i Hæren og som elitesportsatlet i militær femkamp.

Det konstante fokus på at gøre hinanden bedre

Selvom forsvaret og fodboldverdenen på mange måder er forskellige, fremhæver Jonas Bro alligevel en væsentlig lighed:

Det konstante fokus på at gøre hinanden bedre.

Her spiller observationer af hinanden en rolle og ligeså gør tilbagemeldinger. Der er ikke en formel på feedback, og derfor handler det om at bygge en kultur, hvor feedbacken »kommer til at flyde«.

I sit arbejde i F.C. København arbejder Hjalte Nørregaard med spillere i bredt aldersspænd. Der er forskel på at give feedback til en 16-årig og en 32-årig, og arbejdet med unge mennesker er særligt rettet mod udvikling og dannelse.

Feedbackens rolle i fodbold er, at træneren hjælper sine spillere med at forstå, hvorefter de kan handle og udføre noget. Forståelsen mellem træner og spillere – og spillerne imellem – er kernen.

En af de metoder, som F.C. København har i rygsækken, er video. Optagelser af daglige træner giver mulighed for efterfølgende at dykke ned i detaljer sammen med den enkelte spiller og på holdniveau.

Feedback med video har også en betydning i forhold til at integrere nye spillere på holdet, når tiden til at træne sammen i er begrænset:

»Hvis der kommer en defensiv spiller, og det er vigtigt, du hurtigst muligt lærer de defensive principper at kende, så 1) du kan komme ind og gøre det godt på holdet, 2) du hurtigst muligt bliver integreret, og 3) spillerne bliver trygge sammen. […] I og med vi har den (træningen, red.) på video, kan vi se filmene efterfølgende, så det, han har lært på banen, kan han se på billeder.«

I forlængelse heraf fortæller Jonas Bro om, at atleter får feedback fra rigtig mange kilder, ligesom han tager dig med omkring Daniels Kahnemans teori om System 1 og System 2, og hvor stor en mængde informationer spilleren kan tage imod og omsætte.

Her er det igen vigtigt at huske, at forskellige spillere modtager og bearbejder feedback forskelligt. En lavthængende frugt er at have samtaler med spilleren om, hvad han/hun har behov for.

Læring er ikke bare ord

Både den moderne leder og træner har – eller må have – en vis forståelse for psykologi og læring. Jonas Bro fortæller, at »læring sker ikke bare, fordi der kommer nogle ord ud af min mund som træner eller leder. Det handler hele tiden om at tage udgangspunkt i, hvad den anden forstår.« Feedbacken er således rettet mod, hvad vi skal gøre anderledes næste gang.

Som et eksempel nævner Hjalte Nørregaard omskoling af Elias Jelert, som klart var bedre i det offensive end defensive:

»Vi måtte træne meget defensivt med Elias, i forhold til at han blev tryg i at spille dernede i en helt ny rolle. Vi skulle være klare over, at det måske tog tid, før han havde lært de defensive principper og indgå i en relation med de andre. […] Derigennem var der sindssygt meget feedback, men hvis Elias ikke havde købt ind på det at spille den nye position, så kunne vi jo ikke have lært ham det. Han skulle finde mening i det.«

Dialogen mellem trænerstaben og Elias bar præg af, at Elias skulle forstå, han ikke blev begrænset i sit spil, men at han kom fra et lavere udgangspunkt som krævede at lære noget nyt.

Psykologisk tryghed er fundamentet

I sportens verden har feedback ændret sig meget fra top-down (”det er sådan, vi gør”) til tovejs-kommunikation, som tager højde for det enkelte individ og dets meninger.

Feedback kan gives i forskellige situationer – eksempelvis individuelle samtaler og oplæg i plenum. Uanset udgør psykologisk tryghed fundamentet for en god feedbackkultur, for psykologisk tryghed er den grundlæggende overbevisning om, at du ikke bliver straffet eller ydmyget for at sige eller gøre noget, så længe det er respektfuldt.

»Lad os forestille os en gruppesituation, hvor I skal snakke om et spil, og en rækker fingeren op og siger: ”Har vi overvejet det her?”. Det kan være lidt sårbart at gøre, især hvis du ikke er en af de mest erfarne i truppen. Hvis personen oplever, at ingen forholder sig til hans eller hendes perspektiv, eller der bliver rullet øjne, vil den person hurtigt lære, at det ikke er givtigt at byde sig til.«

En konsekvens ved ikke at føle sig psykologisk tryg er, at spilleren ikke byder ind med feedback.

Og udfordring ved det er, at det kan være dén spiller, som har dét perspektiv, gruppen har behov for at kunne vinde og lykkes i den sidste ende.

Et hold er således ”højt på modenhedsskalaen”, når spillerne søger feedback hos hinanden, for i sidste ende handler det om, at spillerne skal kunne navigere i forhold til hinanden.

Som konkrete eksempler på en høj modenhedsskala hører du om F.C. Københavns U19-hold give hinanden feedback på individuelle udviklingsplaner, og hvordan det har styrket det relationelle på holdet.