GameChanger

Albert Capellas

Albert Capellas – Kom med bagom FC Midtjyllands nye cheftræner

CF Gavá, FC Barcelona, Vitesse, Brøndby IF, Maccabi Tel Aviv, Borussia Dortmund, Chongqing Lifan og det danske U21-herrelandshold.

Holdene har en ting til fælles: Albert Capellas har været cheftræner.

Nu har Capellas sat kursen mod FC Midtjylland, hvor han i august 2022 underskrev en treårig aftale som cheftræner. I den anledning har GameChanger været i arkivet og fundet episoden frem, som tager dig med bagom FC Midtjyllands nye cheftræner og den fodboldfilosofi, han har udviklet gennem sine trænerår.

Albert Capellas’ træningsfilosofi bærer præg af, at han har været vidt omkring geografisk og fodboldkulturelt. Men særligt tiden i Catalonien og FC Barcelona har sat sit aftryk.

Lyt med, når Albert Capellas fortæller om:

  • Læresætningen fra Johan Cruyff: “There’s only one ball – let’s have it”
  • Aggressivitet og kreativitet i spillet
  • Respekten og forståelsen for fodboldklubbens og landets kultur
  • Fixed versus flexible style
  • Fodboldstrategien, visionen og missionen skal indtænkes på både den korte, mellemlange og lange bane
  • Data og teknologi i fodbold som et subjektivt spil, og hvorfor han anvender og taler om data med forsigtighed – og til sin egen fordel
  • Tilgangen til talentudvikling – og hør et eksempel på, hvorfor talenter kan beskyttes og udvikles ved ikke at fokusere på at gøre dem bedre.

 

Vært på og producent af episoden er Martin Davidsen. Episoden blev udgivet første gang på GameChanger.nu (daværende Playmaker) den 3. marts 2020.

Læs også den originale artikel til podcasten.

GameChanger. Fodbold. Viden. Udvikling.

 

Kategori:

Udgivet:

31/08/2022

Forfatter:

Relateret indhold