En analyse slår fast at den relative alderseffekt (RAE) er et fænomen i dansk børnefodbold.
I denne podcast fortæller en af analysens forfattere, Niels Nygaard Rossing fra Aalborg Universitet, om undersøgelsens resultater.
Den relative alderseffekt kan allerede konstateres i de alleryngste årgange, hvor RAE statistisk set er størst. RAE er et udtryk for, at der i de enkelte årgange er en overrepræsentation af spillere født tidligt på året. Dette sker på bekostning af de spillere, der er født i 3. og 4. kvartal.