Kvindefodbold er i rivende udvikling. Med dette øges interessen – ikke bare for sporten i sig selv, men også for forskningsinteressen og optimering på alle tænkelige parametre. Herunder elitespilleres menstruation, og de forskellige påvirkninger det har på deres præstation.

Denne artikel er skrevet af Mette Fischer Pedersen og er en opsummering af specialet fra Syddansk Universitet med titlen ‘Skab den gode menstruationskultur: Unge elitefodboldspillere og deres oplevelser med menstruation‘. Heri undersøger hun, hvordan unge spillere på højeste niveau oplever menstruation i deres hverdag med fodbold, samt hvilken betydning miljøet har for at skabe en kultur, hvor menstruation ikke får en negativ værdi og ej heller er tabubelagt.

I denne artikel kan du læse et resumé af specialet. Nederst i artiklen uddyber Mette Fischer sine specifikke anbefalinger til miljøerne i forhold til at komme i gang med at arbejde med menstruationskulturen og skabe bedre forudsætninger for pigerne på området.

Baggrund

Specialet tager udgangspunkt i seks ungdomslandsholdsspillere på 15 eller 16 år i perioden foråret 2023. Det primære fokus bestod i at opnå et indblik i spillernes kognitive processer relateret til menstruation, samt hvilken indflydelse miljøet har i skabelsen af positive oplevelser og en hensigtsmæssig menstruationskultur.

Kvinder i alle aldre oplever generelt gener eller komplikationer i forbindelse med menstruation, hvor humørsvingninger, udmattelse, lændesmerter, nedsat appetit eller madtrang, hovedpine og mavekramper fremhæves. Topatleter har tilmed en oplevelse af, at deres præstation svækkes, de er bekymrede for at bløde igennem, og de er distraheret af deres menstruelle symptomer.

I følge Sundhedsstyrelsen (2020) er den danske gennemsnitsalder for første menstruation mellem 10-15 år. Den ideelle menstruationscyklus varer 28 dage, men kan variere (Poromaa & Gingell, 2014).

Menstruationscyklussen opdeles i fire faser, hvor fase 1 er menstruationsperioden og dermed perioden for selve blødningen. Fase 1 (menstruationsperioden) varer tre til otte dage, og når den opstår første gang, kaldes det for menarche (Naz et al., 2022). Denne livsbegivenhed er konstrueret som pinlig, skamfuld og hemmelig (Rubinsky et al., 2018).

Fase 1 er specialets og denne artikels omdrejningspunkt.

Psykologi og kultur: Fem centrale begreber

Kultur defineres som et betydningsvæv, der ikke kan adskilles fra menneskers psykiske liv (Magnusson & Marecek, 2012). En almindelig kulturpsykologisk antagelse er, at menneskers betydningsskabelse altid støtter sig til allerede eksisterende systemer, hvilket både udtrykkes i kommunikation med andre, og når oplevelser skal gøres begribelige for individet selv.

Kultur er ikke medfødt, men kommer i højere grad fra det sociale miljø, hvor individet er opvokset og har indhentet sine erfaringer (Hofstede, Hofstede & Minkov, 2010). Heri findes kilderne til den tilpasningsproces, som har været grundlaget for indlæringen af tanker, følelser og handlinger relateret til eksempelvis menstruation.

I relation til specialets formål og fokus uddyber jeg her fem centrale begreber:

Kognitive processer er en overordnet betegnelse og anskues som kerneoverbevisninger, basale antagelser (leveregler) og automatiske tanker, samt hvordan spillerne kognitivt tilpasser sig situationer, som vedrører menstruation. Herunder fremhæves følelser, adfærd, abstrakt hukommelsesstruktur i forbindelse med erfaringer og oplevelser samt bevidsthed og opmærksomhed.

Vi danner individuelt stærke, mentale kognitive systemer for at skabe relation til andre situationer og erfaringer, ligesom de hjælper og viser individet, hvilke reaktioner der er forståelige og sandsynlige i den givne situation og ud fra den pågældendes baggrund (Hofstede, Hofstede & Minkov, 2010).

Kerneoverbevisninger omhandler det grundlæggende billede af, hvordan individet opfatter sig selv, omverdenen og fremtiden. Kerneoverbevisninger er dannet af individets erfaringer og forstærket gennem opvæksten (Tingleff, 2009).

Dette suppleres med Jean Piagets begreb, skemata, som forbindes med hukommelsesrepræsentationer, som dels lagrer den samlede viden hos mennesker inden for et område, og dels er psykologisk organiserede strukturer, som hjælper med at forstå oplevelser (Nordfang & Nørby, 2017).

Læs gerne hele specialet for en mere dybdegående redegørelse og forståelse, som yderligere inddrager Piagets tilpasnings- og forandringsprocesser.

Levereglerne dannes på baggrund af kerneoverbevisningerne og de erfaringer, som findes heri (Tingleff, 2009a). Levereglerne understøtter vedligeholdelsen af kerneoverbevisningerne og sætter en standard og en strategi for, hvordan man bør opføre sig for at opnå det bedst mulige udfald i en given situation.

Automatiske tanker forstås som det øverste lag i individets kognitive processer og opstår uvilkårligt og hurtigt, ligesom tankerne ofte er flygtige i relation til situationen eller ud fra bestemte indtryk (Tingleff, 2009a). De opstår uden for vores bevidsthed og er et automatisk svar på leveregler og kerneoverbevisninger.

Ovenstående begreber kan anses som et netværk, som påvirker hinanden på kryds og tværs. Alle dele af er med til at producere reaktioner i det menneskelige reaktionsmønster, hvor mennesker reagerer på både indre og ydre krav (Holm et al., 2013). Samlet bestemmer netværket, om reaktionen skal være intern eller ekstern, samt hvilken intention og handling reaktionen afstedkommer. Det vil sige et skema, som individet har lært at reagere ud fra.

Figur 1 er en overordnet illustration af specialets kvalitative resultater, og hvordan de kognitive processer indbyrdes hænger sammen med adfærd og kultur. Begreberne og udsagnene, som fremgår af figuren, bliver uddybet i denne artikel.

Fra kultur til leveregler

Specialets empiriske grundlag bygger på seks interviews af ungdomslandsholdsspillere i fodbold, som har fået deres menstruation og udelukker hormonel prævention. I det originale speciale får du et mere dybdegående indblik i de anvendte analysemetoder og mine tilhørende, kritiske diskussioner og overvejelser i forbindelse hermed.

Pigerne fortæller om deres erfaringer og oplevelser med menstruation i forskellige sammenhænge og miljøer samt deres synspunkt på det og håndtering af det. Pigerne fortæller, at deres primære støtteperson under menarche er deres mor, og at veninder senere hen overtager denne rolle. De understreger en manglende undervisning og vejledning i emnet, og at menstruation ikke er noget, der tales om. De forbinder menstruation med undgåelse, tabu, frygt og nervøsitet, og flere af dem har historier, hvor menstruation er blevet italesat negativt eller pinagtiggjort. Blandt andet i skoleregi. Disse oplevelser bliver løbende en del af et sammenlagt kognitivt system, som relaterer i, at menstruation er negativ ladet.

Ud fra de løbende skabte hukommelsesstrukturer (skemata) dannes kerneoverbevisningerne, som individet (her spillerne) imødekommer omverdenen med. Her er eksempler på nogle af specialets kvalitative fund, som ud fra spillernes fortællinger blev udledt som henholdsvis skemata og kerneoverbevisninger:

Skemata:

• ”Menstruation og min træner”
• ”Oplevelser med menstruation”
• ”Menstruation som taleemne”.

 
Kerneoverbevisninger:

• ”Jeg skal skjule min menstruation”
• ”Alle dømmer mig eller kigger skævt på mig”
• ”Menstruation er unaturligt og et tabu”.

 
En af spillerne fortæller om slemme symptomer i forbindelse med menstruation, men ligesom de andre interviewede, er det ikke noget, hun ønsker at tale med sin træner om. Hun oplever, at det i klubben er vigtig at deltage til træningen for at komme i betragtning til startopstillingen i weekenden. Dette er på trods af, at spilleren har udpenslet flere menstruelle komplikationer og rammes af smerter, som gør, at hun må tage smertestillende præparater for at gennemføre en træning.

Ud fra dette tolker jeg, at spilleren har én eller flere af ovennævnte kerneoverbevisninger og dertil handler ud fra leveregler, som sørger for det bedst mulige individuelle udfald for hende: At få en plads i startopstillingen.

Der er blandt andet herudfra og på baggrund af flere af spillernes fortællinger (udledt leveregler), som spillerne søger at leve ud fra i dagligdagen, således det stemmer overens med deres erfaringer og kerneoverbevisninger. Eksempelvis:

• ”Hvis jeg får træningen overstået på trods af smerter, så har jeg større chance for succes”
• ”Hvis jeg bruger undskyldninger om min menstruation, så bliver jeg ikke dømt”

 
Levereglerne vil altså hele tiden være nogle, som spillerne ubevidst søger at overholde for at leve med det opbyggede skemata og samtlige kerneoverbevisninger.

Ønsket om at udvikle spilleres psykologiske færdigheder – heriblandt at kunne tale om svære emner, lære dem at forstå og lytte til sin krop, samt selvopfattelse – sker ikke i en hensigtsmæssig retning, hvis spilleren oplever, at det vil få konsekvenser at være ærlig om menstruation, og at trænerens syn vil ændre sig.

LYT TIL: Fodboldtræning og cyklus: Sådan skaber du en tryg og åben kultur

Autopilotstyret adfærd og kulturskabelse

Pigerne fortæller ydermere historier om det at skjule deres menstruation, hvor andre ikke må høre eller se, at der åbnes eller tages et bind. Et eksempel herpå er at hoste for at skjule lyden af at åbne en pakke, hvilket udspringer fra nogle tydelige leveregler om at ved at skjule menstruationen eller bruge undskyldninger, undgår pigerne at blive dømt og skille sig ud.

Levereglerne og kerneoverbevisninger vil levere et automatisk respons i form af tanker, som vil afspejle deres opfattelse af den konkrete situation, som de befinder sig i, ud fra deres kognitive system. For eksempel at være i et omklædningsrum eller at komme til træning med menstruation.

De automatiske tanker vil søge at tjene et formål om at styre og udvælge informationer ud fra de øvrige integrerede kognitive processer, som relaterer til menstruation, som er dannet på baggrund af tidligere oplevelser og erfaringer. Her er eksempler på automatiske tanker udledt fra specialet:

• ”De kigger alle efter mig”
• ”Alle vender hovedet”
• ”De andre dømmer mig”.

 
Tankerne vil dog i mange tilfælde være uhensigtsmæssige og irrationelle. Flere af pigerne fortæller, hvordan hvide shorts under deres menstruation kan føre til flere bekymringer, ængstelige tanker, utilpashed og endda påvirke adfærd. En af pigerne beskriver, hvordan hun undgår bestemte bevægelsesudfald og positioneringer, da de følges ubehagelige. Dette er ét, men meget håndgribeligt, eksempel på, hvorledes de automatiske tanker kan være med til at styre for, hvilken adfærd som kan følge med menstruation.

Adfærden er særlig vigtig i skabelsen af en kultur, hvor menstruation fremstår naturligt. Ud fra udledte kognitive processer, som har en vigtig rolle i en hemmelighedsfuld undgåelsesadfærd, er pigerne medskabere af en uhensigtsmæssig menstruationskultur.

På baggrund af eksisterende forskning fortæller Rubinsky et al. (2018), at der i forvejen i fodboldmiljøer virker til at eksistere en kultur styret af hemmelighed og tavshed, som generelt har en indflydelse på pigers følelser og socialisering relateret til menstruation.

Zoomer vi ud og ser på kultur generelt i samfundet, er der de senere år sket en udvikling, hvor det i højere grad handler for individet om at præstere i alle arenaer (eksempelvis skole, familie og vennekreds). Målestokken for ‘normalitet’ er i dag meget smallere, hvorfor der ikke skal ske mange afvigelser, før mennesker opleves som ’skævheder’ eller ’ved siden af’ (citeret hos Petersen & Krogh, 2021). Ungdommen formes gennem kulturen og opdrages herigennem til at være kritisk, kommunikere på bestemte måder og have en specifik adfærd. De udledte kognitive processer kan således også skyldes det at skulle præstere i de sociale miljøer og ønsket om generelt at holde sig inde for normalen.

Der dog opfattelsen, at hverken klubmiljøerne eller DBU kan sikre den generelle menstruationskultur, fordi denne også formes og påvirkes af andre arenaer, som omtalt ovenfor. Klubber og DBU kan dog have en værdifuld indflydelse internt i fodboldmiljøerne ved at skabe et psykologisk trygt miljø med fokus på en positiv og hensigtsmæssig menstruationskultur.

Her kommer psykologisk tryghed ind i billedet, som betegner troen på, at hverken formelle eller uformelle konsekvenser af interpersonelle risici (såsom at bede om hjælp eller indrømme fejl) vil være strafbart, og i psykologisk trygge miljøer tror den individuelle ikke på en dårlig reaktion fra andre, hvis de begår en fejl (citeret hos Taylor, Collins & Ashford, 2022). Set i forhold præstationspres, hvor målestokken for normalitet er så lille i nutidens samfund, vil alt uden for denne målestok muligvis anses som fejl eller forkert ud fra spillernes perspektiv.

Selvom det kan tyde på en i forvejen udfordret samfundskultur i forhold til menstruation, har fodboldmiljøerne også et ansvar. McHaffie et al. (2020) undersøgte kvindelig elitefodbold i England og fandt frem til, at der var utilstrækkelig menstruationsstøtte, som kom til udtryk i form af tabu og i det sociale miljø. Derudover havde trænernes køn og manglende viden betydning for kommutationen mellem spiller og træner.

Carmichael et al. (2021) har beskrevet faseovervågning af cyklussen – også i eliteorganisationer som Chelsea FC og USA’s kvindelandshold – hvortil støttende aktører har adgang til data via en app, som giver mulighed for at identificere ændringer i parathed og præstation. Ved at miljøet har denne høje grad af tracking og præstationsmæssige fokus på menstruation hos deres spillere, vil det selvfølgelig medføre en positiv indvirkning på kulturen.

Det kan dog muligvis have modsatte effekt på spillerne, hvis der opstår en pludselig adfærd omhandlende tracking og faseovervågning, hvis emnet ikke før har været berørt. Det kan virke skræmmende, intimiderende og i værste fald kan det afskrække pigerne yderligere fra at dele deres oplevelser med menstruation. Trygheden i at tale om emnet med nogen andre bør skabes først, før det bør blive et præstationsoptimerende element.

Uanset om miljøet besidder utilstrækkelig viden eller er i fuld gang med tracking for præstationsoptimering, forudsætter et psykologisk trygt miljø med en kultur, som omfavner menstruation, hvori spillerne føler de kan tale åbent uden frygt eller uhensigtsmæssige tanker om andres bebrejdelse. Hvis menstruation endnu ikke er normaliseret, og der florerer en kultur præget af skam og frygt, er præstationsoptimerende tiltag så hensigtsmæssige?

For hvis nogle spillere har den opfattelse, at de skal skjule deres menstruationssmerter og ’overleve’ 1,5 times træning, fordi de vil sikre sin betragtning til weekendens startellever, burde miljøerne så starte med at tale om, hvordan de taler om menstruation?

LÆS: Ny rapport: Menstruationscyklussens betydning for præstationer og trivsel

Konklusion og anbefalinger

Specialet viser, hvorledes de integrerede kognitive processer hos spillerne hænger uløseligt sammen med erfaringer og oplevelser relateret til menstruation, samt den nuværende menstruationskultur. De integrerede kognitive processer danner grundlag for spillernes tilgang til og oplevelse af menstruation i dagligdagen og var desværre ofte negativt struktureret.

Denne negative struktur dikterer tanker, følelser og adfærd relateret til menstruation og bevirker, at spillerne selv bliver medskabere af en uhensigtsmæssig menstruationskultur som er tabubelagt, tavs og hemmelig. Miljøerne – og herunder klubber og DBU – kan have en indflydelsesrig påvirkning på menstruationskulturen, som tilmed kan influere pigernes kognitive strukturer relateret til menstruation i en positiv retning.

Der bør fremadrettet være et mere kulturelt fokus på menstruation i elitesport, hvis der ønskes optimering på området. Det kan i fremtiden være relevant at undersøge emnet grundigere i de danske elitemiljøer og specifikt se kulturelle ligheder og forskelle som har betydning for skabelse af tryghed i forbindelse med menstruation.

Hvordan fodboldmiljøer kan sætte mere fokus på en positiv menstruationskultur, har Mette Fischer sammenfattet i figur 2 med sine anbefalinger.

De mørkegrønne ikoner illustrerer indsatser, som kan implementeres direkte, afhængigt af miljøets ressourcer. De lysegrønne ikoner illustrerer mere implicitte indsatser i tilgangen selve tilgangen til en hensigtsmæssig menstruationskultur.

Indgå i et struktureret samarbejde på tværs med betydningsfulde nøglepersoner  

• Nøglepersoner er eksempelvis forældre, holdleder, trænere og (efter-)skolelærer
• Gør første menstruation naturlig og hjælp pigerne i overgangen til en ny livsfase.
• Bliv enige om en strategi og måde at håndtere den på allerede før menarche for herigennem at skabe en positiv kultur baseret på støtte og åbenhed, som tidligt vil påvirke det kognitive system
• Tal internt i miljøet om, hvordan I taler om og håndterer menstruation. Overvej, om det er understøttende i forhold til andre parametre i pigernes udvikling som talent.

Undervisning i menstruationen

• Vi ved generelt for lidt om området, hvorfor det er vigtig med undervisning af både trænere, spillere og andre aktører i miljøet om menstruation samt de tilhørende psykologiske og fysiologiske konsekvenser/symptomer i hele perioden
• Skoler bør overveje at gøre emnet til en fast del af seksualundervisningen. Sportsskoler kan med fordel overveje at inkludere det yderligere for tidligt at influere pigernes selvforståelse og selvbevidsthed.

Positiv understøttelse og fokus på specifikke psykologiske færdigheder

• Fokus på specifikke psykologiske færdigheder for at understøtte pigers individuelle håndtering og for at bidrage positivt i den ønskede menstruationskultur. Herunder at lære dem at tale om svære emner og at spørge om hjælp
• Fokus på psykologisk tryghed gennem blandt andet undervisning, struktureret samarbejde og rollemodeller, som afspejler tryghed, ærlighed og nærhed. Pigerne skal turde at lave og fortælle om fejl, tale om følsomme emner, og de skal ikke føle, de skal skjule, hvem de er
• En kvindelig rollemodel/frontperson på indsatserne skaber yderligere tryghed, da det føles naturligt. En mandlig aktør kan med fordel agere med åbenhed, rummelighed og medfølelse.

Fjern parametre, som bidrager til uhensigtsmæssige tanker og følelser

• Hvide eller andre lyse shorts skaber utryghed og ængstelige tanker, som kan påvirke adfærden og bevægelsesmønstre for pigerne op til og under deres menstruationsperiode. Dette er unødvendigt og kan undgås
• Gør tamponer og bind lettilgængelige på en naturlig måde. Eksempelvis i omklædningsrummene inden træning og kamp og som en fast del af lægetasken.